Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome.

Præsentationer af emnet: "Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome."— Præsentationens transcript:

1 Muskelvæv Glat muskulatur: – Tenformede celler – En enkelt centralt placeret kerne – Findes i indvoldenes (visceras) vægge – Innerveres af det autonome nervesystem (ubevidste) – Kaldes også visceral muskulatur Skeletmuskulatur: – Meget lange celler – Mange perifert placerede kerner – Har tværstribning, kaldes også tværstribet muskulatur – Findes i bevægeapparatets muskulatur – Innerveres af det somatiske nervesystem (bevidste) Hjertemuskulatur: – Centralt placeret kerne – Tværstribning – Innerveres af det autonome nervesystem (ubevidste)

2 Skeletmuskulatur Sarcoplasma = cytoplasma Sarcolemma = plasmalemma Sarcoplasmatisk reticulum = glat endoplasmatisk reticulum (SER)

3 Skeletmuskulatur Muskelfascikel Muskelcelle (fiber!) Myofibril Myofilamenter

4 Skeletmuskulatur Muskelfascie: Tæt regelmæssigt bindevævslag, der omgiver musklen yderst. Epimysiet er sammenvævet med muskelfascien, og sender septae ind i musklen der bliver til : Perimysiet der omgiver fasciklerne, der til sidst bliver til en fin skede af retikulære fibre, der omgrænser de enkelte muskelfibre, og kaldes: Endomysiet, som danner den eksterne lamina sammen med GAG’s (ekstern lamina = basallamina med ringe udviklet retikulær lamina).

5 Skeletmuskulatur LM opbygning 1 Muskelcellerne (fibrene): – Cylinderformede. – Fiberlængde fra mindre end 1 mm til 30 cm. – Fiberdiameteren ligger mellem 10 og 100 µm, kan øges ved træning. – Indeholder ofte flere hundrede affladede kerner liggende lige under fiberens sarcolemma (plasmalemma). – Lidt mindre/mørke kerner er satellitceller, som ved skader uddifferentierer til myoblaster, hvorved nye muskelfibre dannes. – Indeholder tynde, parallelle, tværstribede fibriller (myofibriller), der er 1-2 µm i diameter. – Golgi og mitokondrier ligger imellem fibrillerne – dystrofin stabiliserer sarcolemma, og mangel/defekt på denne giver muskeldystrofi

6 Myofibrillerne: – Ses ofte grupperet i Cohnheimske felter (artefakt). – Er tværstribede pga. regelmæssigt vekslende mørktfarvede og lystfarvede bånd. Dette giver hele fiberen tværstribet udseende. – De mørktfarvede bånd kaldes A-bånd, og de lystfarvede bånd kaldes I-bånd. A-båndet har en mindre lys tværgående zone kaldt H-båndet, og midt i den ses en linje benævnt M-linjen. I-båndet har en tydelig Z-linje (Z-skive). Oftest ses kun A og I bånd ved LM – Segmentet mellem to efterfølgende Z- skiver kaldes et sarcomér, og det er den strukturelle og funktionelle enhed i myofibrillen. Sarcoméret er ca. 2,5 µm langt (A-båndet udgør ca. 1,5 µm og de to halve I-bånd udgør hver ca. 0,5 µm) og ved kontraktion kan reduceres til 1,5 µm.

7 Skeletmuskulatur Sarcoplasmatisk reticulum: – Danner et netværk omkring myofibrillerne kaldet sarcotubuli. – Danner ud for A-båndene sammensmeltninger: Kontaktretiklerne. T-tubulus: – Invagination af sarcolemma og derfor kommunikation med ekstracellulærrummet. – Benyttes til forplantning af et aktionspotentiale. Triade: – Udgøres af to kontaktretikler på hver side af en T-tubulus. – To triader ud for hvert sarcomér.

8 Skeletmuskulatur Myofibrillerne: – Myosinfilamenter (A-bånd) er 14 nm i diameter. – Aktinfilamenter (I-bånd) er 7 nm i diameter. – Tværstribning pga. varierende overlap af aktin og myosin.

9 Kontraktion af skeletmuskulatur ”Filamentglidnings-hypotesen” 1.Længden af myosin- og aktinfilamenterne ændres ikke under muskelsammentrækning! 2.Længden af sarcomérerne bliver mindre under kontraktion, fordi aktinfilamenterne glider længere ind mod midten af A-båndet (H- båndet og I-båndet bliver smallere, mens A-båndets længde forbliver uændret). 3.Muskelsammentrækningens styrke frembringes ved at myosin- hovederne binder sig til aktin, og ”trækker” aktin ind mod M-linjen

10 Excitations-kontraktions-kobling Excitation af sarcolemma og dannelse af et aktionspotentiale pga. afgivelse af acetylcholin fra den motoriske nervetråd. Excitation af sarcolemma og dannelse af et aktionspotentiale pga. afgivelse af acetylcholin fra den motoriske nervetråd. Udbredning af aktionspotentialet ind i muskelcellens T-tubuli. Udbredning af aktionspotentialet ind i muskelcellens T-tubuli. Frigørelse af calciumioner fra kontaktretiklet (SER) ==> Ca ++ i cytoplasmaet. Frigørelse af calciumioner fra kontaktretiklet (SER) ==> Ca ++ i cytoplasmaet. Kontraktion! Kontraktion!

11 Den neuromuskulære kontakt Motorisk endeplade: – Kontaktområdet mellem en motorisk nervetråd og en skeletmuskulaturfiber. – Kun én motorisk endeplade per muskelcelle. – Synaptiske vesikler m. Acetylcholin. – Primære og sekundære synaptisk kløfter med Acetylcholinreceptorer (er ca.50nm). – Én enkelt nerveimpuls fører til frigivelse af præcist så meget acetylcholin, at der fremkaldes ét aktionspotentiale i sarcolemma (indstrømning af Na + ) og herved en enkelt kontraktion af muskelcellen. – Motorisk enhed = den motoriske nervefiber og alle de muskelfibre dens grene innerverer

12 Skeletmuskel-typer Type - I : svarer til de tynde røde fibre, med højt myoglobin- indhold (jf. farve), mange mitokondrier. Er langsomme, men udtrættes også langsomt. Type - IIa : er intermediære, idet de både er tykke men samtidig har mange mitokondrier. Bruges til både udholdende aktivitet og kortvarige kraftige kontraktioner. Type - IIb : svarer til de tykke hvide fibre, med få mitokondrier. De er hurtige, men udtrættes også hurtigt.