Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune.

Præsentationer af emnet: "Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune."— Præsentationens transcript:

1 Naturhensyn ved oprensning af søer, regnvandsbassiner og vandløb Torsdag d. 19. november 2015 Peer K. Hansen, biolog Natur og Vandmiljø, Esbjerg Kommune

2 Indsæt tekst her.. Disposition o Lovgrundlaget o De hyppigste former for oprensning o National og international beskyttelse o Eksempler på beskyttelsestiltag o Indgreb eller vedligehold

3 To love med naturlige berøringspunkter Lov om naturbeskyttelse § 1 (bekendtgørelsen): Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Lov om vandløb § 1 (bekendtgørelsen): Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

4 Naturbeskyttelseslovens §3 Forbud mod tilstandsændring i… Enge, strandenge, moser, heder og overdrev på mindst 2.500 m 2 Vandhuller på mindst 100 m 2 Sammenhængende områder af disse naturtyper på mindst 2.500 m 2 Vandløb efter særlig udpegning Mindre moser el. lign. i tilknytning til beskyttede søer og vandløb … mulighed for dispensation fra forbuddet.

5 Rørskær Vegetations- fjernelse Ranke- og bladskæring Sediment- fjernelse Vandstands- ændringer Typiske indgreb i vandhuller/bassiner

6 Oprensning i §3-beskyttede vandløb FlyfotoKort

7 Oprensning nær anden §3-beskyttelse FlyfotoKort

8 Foranstaltninger, som normalt ikke kræver dispensation Forbigående ændringer Forhold af underordnet betydning Tilsyn og undersøgelser Almindeligt vedligehold

9 Eksempler på skånsomt vedligehold Differentieret el. delvis oprensning: reseeding fra vand og plantesamfund Brednær afdrypning: kun i gennemstrømmede el. svært næringsbelastede områder, ellers løber næringsstofferne jo tilbage Vinterindgreb: kun september - april Hensyn til omgivelser: Køreplader

10 Særligt (hvor som helst!) beskyttede arter: Habitatdirektivets bilag IV Pattedyr: Odder (plus marsvin, to sælarter, alle småflagermus). Padder: Spidssnudet frø, springfrø, klokkefrø, løgfrø, strandtudse, grønbroget tudse, stor vandsalamander. Fisk: Snæbel. Insekter: grøn mosaikguldsmed, grøn kølleguldsmed, stor kærguldsmed, bred vandkalv, lys skivevandkalv. Muslinger: Tykskallet malermusling. Her er kun medtaget arter relevante for vandløb og søer… eksempler følger nu:

11 Bilag IV-art: Grøn mosaikguldsmed Biologi: En stor guldsmed, som i DK næsten kun lægger æg i planten krebseklo. Forekomst: Yngler kun i forekomst af krebseklo, foretrækker tillige skove som jagtrevir. Spredt i DKs gode søer. Vilkår: Krebseklo er OK i nye vandhuller og miljøer som den ikke kan sprede sig fra. Nymfestadiet varer flere år, så oprensning skal ske sjældent og der skal levnes planter.

12 Bilag IV-art: Strandtudse Biologi: En pionérart, som kun yngler i lysåbne, plantefattige vandhuller. Forekomst: Kystnære eller andre forstyrrede vandhuller inde i landet (f.eks. råstofgrave); spredt i DK. Vilkår: Oprensning af bassiner kun fra september til april (el. marts), men så til gengæld rigtig tit.

13 Særlige hensyn i internationale naturbeskyttelses- områder (Natura 2000): Her skal foretages en konsekvensvurdering som godtgør, at der ikke sker væsentlig skade på de arter og naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for de enkelte områder. Det betyder ikke, at man intet må i habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. EF-fuglebeskyttelsesområder: Fuglearter på udpegningsgrundlaget. EF-habitatområder: Andre dyre- og plante- arter, samt naturtyper på udpegningsgrundlaget. Habitatområder (fuglebeskyttelsesområder fylder noget lignende)

14 Særlige hensyn i N2000: Habitatdirektivets øvrige bilag Fugle: Knopsvane, skarv, isfugl, bramgås, rørdrum. Andre dyr: Vindelsnegle, flodperlemusling, laks, dyndsmerling, bæklampret, lægeigle. Planter: Blank seglmos, vandranke, mygblomst, liden najade. Naturtyper: Søbred med småurter, kransnålalgesøer, vandløb med vandplanter. Man arbejder hen mod mål, som skal sikre gunstig bevaringsstatus (antal individer, ynglepar, forekomster el. arealtilvækster).

15 Lav en integreret plan! Find ud af, hvad der skal vedligeholdes, hvordan og hvorfor. Er det sædvanligt vedligehold? Saml historiske data. Kan oprensningen gennemføres umiddelbart eller kræves dispensation/tilladelse? Er der særlige hensyn som medfører skånsomt vedligehold? Udarbejd evt. en plejeplan eller udform skriftlige aftaler – offentliggør og overhold dem.

16 TAK FOR DENNE GANG