Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn.

Præsentationer af emnet: "Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn."— Præsentationens transcript:

1 Pierre Bourdieus (1930 – 2002) Jan Christiansen Sosu Fyn

2 Nye ord Kulturelle færdigheder Positionering Mentale bagage Socialisation Kulturelle reproduktion Aktør Kapital Felter Livsformer

3 Bourdieus teori

4 Pierre Bourdieus en sociolo Sociologi - er en betegnelse, som de sidste 100-150 år er anvendt om forskning og teorier, som har med forholdet mellem mennesker at gøre For Bourdieus handlede det om at få en forståelse af individernes muligheder for tilegnelse af kulturelle færdigheder og for deres positionering i samfundet, samt hvad det gør ved den måde deres handlinger udleves. ….altså hvad vi har med i den mentale bagage som gør os til det menneske vi (du) er i dag!

5 Kapital begrebet Bourdieus arbejde med 4 kapitaler Økonomisk kapital (penge og materielle goder) Kulturel kapital (uddannelse, dannelse og sprog) Social kapital (netværk og gruppetilhørsforhold) Symbolsk kapital (navn, status, udseende m.v.) Undersøg – symbolsk vold hvad er det? De 4 kapitaler udgør tilsammen vores HABITUSHABITUS Hvad forstås ved ordet: Kapitaler ? Klik mig

6 Så Habitus er… ”Habitus er en oplagring af samtlige af livets erfaringer…….Vores habitus er altså et resultat af den socialisation, vi har modtaget”. Jerlang og Jerlang i Socialisering og habitus, 1997: (side 367 f.)

7 Habitus lidt mere teoretisk Vores personlighed, livsstil og præferencer påvirkes altså i høj grad af de sociale strukturer, vi er underlagt. Fx. forstår vi realitetssans ved, at vores forventninger og drømme hele tiden afprøves på den virkelighed, der omgiver os. Lad mig hører jeres egne eksempler på dette! Processen, hvor vi indoptager og viderefører samfundets værdier og normer – vores kultur – i en delvist forandret udgave, betegnes kulturelle reproduktion. Visse samfund præges af voldsomme forandringer, hvor individerne skal være klar til at omstille sig til nye forhold, mens andre i højere grad domineres af de nedarvede traditioner. Kom med eksempler på dette! Selvom vores handlinger og livsstil er stærkt præget af de sociale strukturer, bestemmer de ikke alt. Vi skal huske på, at vores personlighed i sin kerne har et individuelt niveau, hvor vi som aktører kan tilføre vores adfærd et mere personligt præg.

8 Fik vi fat i dette??? kulturelle reproduktion

9 Felter begrebet Bourdieus arbejde også med felter => områder! Et felt er er afgrænset socialt område/arena i samfundet. Eksempelvis; Felter = > uddannelses felt, politiske felt eller økonomisk felt I hvert felt er der hele tiden ”kamp” om at være den bedst og opnå mest. Hvem der opnår mest afhænger så af hvilken kapital man har med sig. Den med den ”bedste/stærkeste” kapital vinder!

10 Felter - en definition ”Et felt er et socialt område, hvor der i en reelt eksisterende struktur foregår en kamp om ressourcer og magt. Feltet defineres (læs som afgøres/udformes) af det der kæmpes om. Ole Høiris i Jordens Folk

11 Habitus og felter Felter Uddannelse, økonomi og politisk

12 Felter Prolog: Har man meget kapital indenfor feltet og kan omsætte det, har man optimale vilkår for at opnå det man vil ! Hvis vi ønsker at forstå en felt kan vi først undersøge hvilken kapital der den vigtigste indenfor feltet … og dernæst ….se hvor meget de forskellige aktører har af netop den nødvendige/rigtige kapital for at opnå det optimale.

13 Livsstile og livsforme

14 Livsstile og kapital Minervamodellen Man inddeler livstile i 5 felter/segmenter, hvert felt/segment referer til den livsstil man har Vigtigt; Man er sjældent kun ÉN farve, ET segment, typisk kan man bevæge sig til ind over andre end sit eget grundsegment ! Hvor passer du ind?

15 Livsstile Hvad betyder: - Moderne - Traditionel - Pragmatisk - Idealistisk ?

16 Livsstile Minervamodellen set med politiske øjne Hvad passer? Hvad passer ikke?

17 Livsstile => Livsformer Nu har vi set på Minervamodellen, den viser inddeling af 4 (5) segmenter af mennesker der findes. Men vi kan også se på den måde vi vælger at leve på, ud fra forbrugsmønster => livsstilen – De 3 livsformer kan inddeles sådan her:

18 Livsformer Et måde til at forstå mennesker Inddelingen i livsformer og livsstile hjælper os til at forklare og forstå, hvorfor mennesker tænker og handler, som de gør. Således er det ikke blot en måde at få forstå og få ”hold på” samfundets kompleksitet, men også et redskab i vores konkrete møde med et andet menneske, der måske tænker og handler på en helt anden måde, end vi selv. Opgave: Kom med et/flere eksempel(r) hvor mødet med et andet menneske og din viden omkring livsformer kan komme dig til gode – og har gjort!

19 Socialgrupper og lykke

20 Socialgrupper en anden måde at betragte livsstile og habitus på Kilde: http://klassesamfund.dk/http://klassesamfund.dk/ klik dig ind og tag ”klasse”testen

21 Velstand i tal – et lykke indeks? Hvorfor er vi så lykkelige i Danmark? Definere lykke – klik og lyt ”Lykken er””Lykken er”

22 Opgave: Din etik er i spil

23 Afsluttende opgave

24 Ekspert karrusellen Tal og analyser om mennesker Klassen inddeles så alle får et tal mellem 1 og 5. Alle dem med tallet 1 går samme og sådan fremdeles med de andre grupper. Hver gruppe vælger en analyse-rapport herfra (find en i finder interessant) http://klassesamfund.dk/klassesamfund/analyserhttp://klassesamfund.dk/klassesamfund/analyser Tidsforbrug 15 minutter Herefter udarbejder hver gruppe en planche hvor i trækker det som i synes giver den størst undring eller det som er mest spændende i jeres valgte analyse. Tidsforbrug 2 lektioner Der oprettes 5 ”stationer” og vi laver karrusellen hvor der femlægges. Tidsforbrug pr. station 7 minutter