Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Problematiske uddannelsesforløb - Hvordan håndteres de? Hvad er tillidsrepræsentantens rolle?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Problematiske uddannelsesforløb - Hvordan håndteres de? Hvad er tillidsrepræsentantens rolle?"— Præsentationens transcript:

1 Problematiske uddannelsesforløb - Hvordan håndteres de? Hvad er tillidsrepræsentantens rolle?

2 Disposition Hvad er et problematisk uddannelsesforløb? Typiske sager Hvilke regler og aktører er der? Forebyggelse af problemer Faser i det problematiske uddannelsesforløb Særligt om bisidderfunktionen – råd og obs. punkter Hvor finder man hjælp og råd?

3 Problematiske uddannelsesforløb Overordnet definition: ” Hvis kompetencerne (i uddannelseselementet) ikke kan opnås som planlagt” Yngre Læger oplever en stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer med ”ondt i uddannelsen” Godt eller skidt? Flere problemer eller øget bevågenhed om reglerne og om vurdering med kvalitet og konsekvens?

4 Typiske sager Sygdom og overskridelse af 10% fraværsreglen Mangelfuld kompetenceprogression? (medicinske og/eller øvrige lægeroller) Samarbejdsproblemer? Uafklaret fravær? (eks. ”møder sent og går tidligt” ”Forsvinder” fra det kliniske arbejde) Utilstrækkelig ell. mangelfuld supervision, feedback En god blanding af det hele

5 Regelgrundlaget Bekendtgørelserne om KBU og om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering i den Lægelige videreuddannelse Videreuddannelsesregionernes egne procedurer for håndtering af problematiske uddannelsesforløb (inden for rammerne af SST´s vejledninger) Vejledning om erstatningsansættelser i den lægelige videreuddannelse

6 De formelle aktører Uddannelsessøgende og vejleder Øvrige kollegaer (evaluering, feedback og vurdering af uddannelseslægen) Uddannelsesansvarlig overlæge Evt. den postgraduate kliniske lektor (PKL) i specialet Og hvis der er tvivl, om kompetencerne kan opnås: Den postgraduate kliniske lektor (PKL) i specialet Bisidder for medlemmet: TR eller YL centralt Videreuddannelsessekretariatet Hospitalets HR afdeling

7 Forebyggelse er bedre end helbredelse! Som TR kan du bidrage til afdelingen forebygger problemer Hjælp med at sikre procedurer for: Før tiltrædelse At afdelingen udsender al relevant information til nye uddannelsessøgende i god tid før ansættelsen Afdelingsinfo Uddannelsesprogram Navn på hovedvejleder og UAO Dato for Introduktionssamtalen At den uddannelsessøgende har gjort sig systematiske tanker om sin uddannelsesplan – skal bruges til introsamtalen.

8 Forebyggelse…fortsat Senest 14 dage efter tiltrædelse Introduktionssamtale – forventningsafstemning er afgørende! At den uddannelsessøgende ved, at han/hun skal medbringe sit oplæg til den individuelle uddannelsesplan til introsamtalen Krav fra Sundhedsstyrelsen at uddannelsesplanen skal godkendes senest 14 dage efter start i KBU og 4 uger i Intro- /Hoveduddannelse

9 Forebyggelse…fortsat Undervejs i ansættelsen Alle på afdelingen er bekendt med evalueringsmetoder og kan give feedback Sikre løbende evaluering og attestering i logbogen – ikke først til sidst i ansættelsen!! Uddannelsessøgende har selv pligt til at opsøge læring Afdelingen skal sikre rammerne for læringen (undervisning, supervision, feedback, arbejdstilrettelæggelse)

10 Forebyggelse…… Undervejs i ansættelsen Vejledermøder og evalueringssamtaler skal afholdes Justeringssamtaler – afholdes løbende hvor uddannelsesplanen justeres Justeringer i uddannelsesplanen skal dokumenteres skriftligt Hjælpe til at initiere en kultur, hvor der ageres tidligt på – tydelige tegn på et problematisk uddannelsesforløb

11 Læs mere her: ”Det gode uddannelsesforløb” www.laegeuddannelsen/info og kurser for uddannelsesgivende/foldere, pjecer og andre dokumenter/ det gode uddannelsesforløb

12 Faser i det problematiske forløb Husk! Små problemer kan vokse sig store og blive uoverskuelige Problemerne bør løses tidligt og lokalt…… Men kan ende uddannelsesregionalt!

13 Typisk oplevede procedureproblemer Der tages først sent hånd om problemet Uddannelseslægen gøres meget sent bekendt med, at uddannelseselementet ikke kan godkendes Uddannelseslægen er uforstående overfor, at der overhovedet eksisterer et problem Der eksisterer ingen skriftlig dokumentation for evt. hidtidig indsats, møder, samtaler mv. Uddannelsesplan og logbøger er brugt mangelfuldt –eller slet ikke! Afdelingerne ved ikke, at der findes regler og procedurer for håndtering af problematiske uddannelsesforløb

14 Den tidlige fase – ofte før TR involveres Mistanke om problematisk uddannelsesforløb? Tag hånd om problemet tidligst muligt! Både uddannelseslægen selv og afdelingen/vejleder kan tage handling på problemet Afhold justeringssamtaler mellem vejleder og uddannelsessøgende Problem at de fleste justeringssamtaler foregår uformelt dvs. uden dokumentation for samtalen og indgåede aftaler

15 Den tidlige fase – ofte før TR involveres Afhold Justeringssamtale® mellem vejleder og uddannelseslæge Afdæk problemets indhold og omfang eks: Konkretisér problemet mest muligt. Få præsenteret ”hands on” eksempler på, hvordan problemet kommer til udtryk

16 Den tidlige fase – ofte før TR involveres Justeringssamtalen / fortsat Vejleder og uddannelseslæge aftaler i fællesskab, hvilke tiltag, der skal iværksættes for at rette op på problemerne Uddannelsesplanen justeres på baggrund af de indgåede aftaler Sørg for at indgåede aftaler om justeringer dokumenteres skriftligt! Aftal med det samme, hvornår og hvordan der følges op på aftalerne

17 De sene faser – når medlemmet har behov for bistand fra TR Hvis der – efter gentagne justeringssamtaler – stadig er problemer Vejleder vurderer, at uddannelseslægen ikke kan opnå kompetencerne inden for ansættelsesperioden i uddannelseselementet Læs procedurerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om kompetencevurdering

18 Vejledning om kompetenceevaluering - Justering af uddannelsen Hvis ansættelsesstedet vurderer, at der trods én ell. flere justeringer er risiko for, at kompetencerne ikke opnås inden for tidsrammen, skal der indkaldes til en samtale med uddannelseslægen Uddannelseslægen har ret til en bisidder PKL kan med fordel inviteres med til samtalen Samtalen skal munde ud i en justeret uddannelsesplan indeholdende konkrete skriftlige aftaler

19 Vejledning om kompetenceevaluering - Justering af uddannelsen Krav om opfølgende møde senest 6 uger efter justering af uddannelsesplanen / første møde Her vurderes det, det, om aftalerne om kompetenceerhvervelse er opfyldt – eller kan forventes opfyldt på ansættelsesstedet og inden for ansættelsesperioden Hvis det vurderes, at kompetencerne IKKE kan opnås inden for ansættelsesperioden, SKAL videreuddannelsessekretariatet orienteres og involveres i det videre forløb

20 Vejledning om kompetenceevaluering - hvis kompetencerne ikke kan opnås Principielt 3 muligheder 1.Ansættelsen forlænges på samme afdeling 2.Ansættelsen forlænges på anden afdeling Vejledning om erstatningsansættelser: Maximale forlængelser (100% i KBU og Intro og 50% i H- uddannelse.) 3.Ansættelse forlænges ikke – men der indgås aftale med efterfølgende afdeling om opnåelse af manglende kompetencer (kun ved ”mindre kompetencemangler”)

21 Erstatningsansættelser – hvordan? Videreuddannelsessekretariatet skal involveres Uddannelsesforløbet skal justeres og videreuddannelsessekretariatet skal orientere efterfølgende afdelinger i forløbet herom samt udarbejde revideret uddannelses- og ansættelsesaftale Hvis ikke afdelingen kan/vil forlænge, skal videreuddannelsessekretariatet forsøge at finde anden afdeling.

22 Et par tips til bisidderfunktionen Før samtalen Afdæk problemet grundigt – forberedelse er den halve ”sejr” Bed om dagsorden og om afdelingens skriftlige redegørelse for problemet Hold formøde med medlemmet – og drøft medlemmets egen vurdering af problemet og af løsninger– og af afdelingens opfattelse af problemet Undersøg om formalia er overholdt (justeringssamtaler, brug af uddannelsesplan mv.). Ofte har vejleder/afdelingen en ”dårlig sag” hér. Benyt dig af det! Tjek om der findes en Inspektorrapport om uddannelsesmiljøet – og brug den om nødvendigt Gør afdelingen bekendt med sundhedsstyrelsens vejledninger og videreuddannelsesregionernes egne procedurer

23 Et par tips til bisidderfunktionen Selve samtalen Afdelingen har referatpligt – herunder dokumentation for indgåede aftaler om fremadrettede tiltag Drøft problemer og aftal løsninger på så konkret niveau som muligt – med udgangspunkt i logbog og uddannelsesplan Har afdelingen overholdt formalia i det hidtidige forløb? Brug PKL til at få en den lægefaglige ”second opinion” Hvis erstatningsansættelse, så bed afdelingen / PKL om at sandsynliggøre, hvorfor der er brug for netop ”X” måneders forlængelse

24 Kontakt Yngre Læger hvis du har behov for sparring Yngre Læger kan ikke bidrage med lægefaglig vurdering og second opinion – men det kan PKL`en Yngre Læger kan ikke rejse krav om ændret arbejdstilrettelæggelse på afdelingen – kun hvis arbejdsmiljøregler, vagthyppighed og vagtbelastningsregler overtrædes Men vi er eksperter i uddannelsesreglerne, processen ved problematiske uddannelsesforløb og i at agere i videreuddannelsessystemet

25 Hjælp og råd Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dkwww.sst.dk / uddannelse og autorisation / special- og videreuddannelse / læge / vejledninger vedr. speciallægeuddannelsen. De regionale videreuddannelsesråd Lokale retningslinjer for håndtering af problematiske uddannelsesforløb (VUR Nord og Syd) Kontaktinfo til Postgraduate Kliniske Lektorer VUR Syd – kursus i håndtering af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb ”Det gode Uddannelsesforløb” pjece fra VUR Øst Yngre læger og Yngre Lægers hjemmeside www.laeger.dk / Yngre Læger / FAQ / uddannelsesproblemer – hvad gør jeg? www.laeger.dk


Download ppt "Problematiske uddannelsesforløb - Hvordan håndteres de? Hvad er tillidsrepræsentantens rolle?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google