Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015.

Præsentationer af emnet: "Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015."— Præsentationens transcript:

1 Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015

2 Grøn Generation krav/strategi Hvad gør I allerede i Randers? Fælles indsatser eller egne initiativer Hvor ‘løfter’ vi allerede gennem Fælles Mål? Fællesfaglige fokusområder, er der UBU elementer? Innovation og entreprenørskab, job og uddannelse Inspiration: Concito, EMU’en og NTSnet, Grønt flag/Grøn Skole, DRdk/skole Hvad vi du gerne have med i strategien? QUEST - OPGAVE - UBU Uddannelse i bæredygtig udvikling (UBU)

3 Bæredygtig udvikling ønskes "Bæredygtig udvikling er udvikling, der tilgodeser nutidens behov uden at forringe kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov." Sådan definerede FN-kommissionen bæredygtig udvikling i 1987. Kommuner, virksomheder, NGOér og statslige organisationer sætter mål for bæredygtig udvikling og tager initiativer til at støtte denne udvikling. Der forskes i vedvarende energi, offentlige bygninger energirenoveres, private husejere vil have solceller på deres huse, affald skabes om til ressourcer, der er fokus på madspild og rekreativ brug af skove, for blot at nævne nogle få eksempler. Ingen bæredygtig udvikling uden Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et vigtigt element i forhold til at sikre videreførelse og videreudvikling af disse gode initiativer er at uddanne de fremtidige forskere, ingeniører, ledere og politikere samt at sikre den enkelte borger en almen dannelse i forhold til bæredygtig udvikling. I forbindelse med FN's tiår for Education for Sustainable Development (2005-2014), er der kloden rundt særlig fokus på Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i disse år. Vi har brug for borgere, der er vidende, engagerede og har handlekompetence

4 § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskolens formål

5

6 GG's arbejdsdefinition af UBU: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand til at skabe et bæredygtigt samfund i fremtiden. Metoder og principper, der er vigtige elementer i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling: Aktiv eksperimenteren Tværfaglighed Eksemplarisk læring – dvs. forstå det almene gennem det konkrete Løsning af problemer i virkelighedens verden Samarbejde med det omgivende samfund En kritisk tilgang, kreativitet, refleksion Demokratiske og deltagerorienterede principper Dialog – dannelse gennem møde med det anderledes og fremmede (Kilde: Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Eksempler til inspiration. RCE Danmark 2012) UBU på Skoleskemaet

7 Hvad gør I allerede i Randers? Fælles indsatser på hele skoleområdet eller på egen skole Egne initiativer i en eller flere klasser -skriv indsatser/initiativer på post-its og placér dine sedler på de respektive posters

8 Børnehaveklassen

9 Hvor ‘løfter’ vi gennem Fælles Mål? Biologi Perspektivering Økosystemer Geografi Undersøgelser Globalisering Natur og Teknologi. 4. kl Undersøgelser Naturen lokalt og globalt Fysik/Kemi Perspektivering Stof og stofkredsløb

10

11

12

13

14

15 Natur/teknologi: Kompetenceområder og -mål

16 Biologi – fysik/kemi-geografi: Kompetenceområder og –mål

17 ● Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår ● Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget ● Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan ● Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer ● Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer ● Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Fællesfaglige fokusområder, er der UBU elementer?

18 Progression i naturfaglige kompetencer

19 Tværgående temaer - Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab er et tværgående tema i folkeskolen. Eleverne skal udvikle innovative og entreprenante kompetencer, så de kan anvende deres personlige, faglige og sociale ressourcer. Innovation og entreprenørskab er orienteret mod varierede og praksisorienterede undervisningsformer. Der er fokus på elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle. Innovation og entreprenørskab lægger vægt på elevernes proces og evner til at organisere, kommunikere og samarbejde. I undervisningsvejledningen for innovation og entreprenørskab kan du få inspiration til, hvordan du kan arbejde med innovation og entreprenørskab, som en del af den faglige undervisning og som proces- og projektforløb på tværs af fag. vejledningen til temaetvejledningen til temaet Obligatoriske emner - Uddannelse og job Fagformål Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Stk. 2. Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund skal eleverne få kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk. 3. Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til.

20 Verdens problemer tynger! At vide hvordan man selv kan gøre en forskel letter! Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i skole og uddannelse handler om at eleverne oplever, at de har mulighed for at gøre noget ved klodens udfordringer. I undervisningen arbejder eleverne med forholdet mellem rig og fattig, menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og forholdet mellem det lokale og det globale. Elevernes arbejde med bæredygtig udvikling handler foruden miljø og natur om økonomiske aspekter og samfundsforhold. Som for eksempel når drengene på billedet lægger et elkabel fra en havmøllepark ind over land. Vindskolen til udskolingen - Siemens Windpower

21 NTSnet’s temaside om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling på NTSnet.dk/ubu og få inspiration til hvordan du kommer videre. NTSnet.dk/ubu UBU portalen - UNESCO http://ubuportalen.dk/http://ubuportalen.dk/ Friluftsrådet Grønt flag/Grøn skole Årlige events grøn udfordringGrønt flag/Grøn skolegrøn udfordring Nyheder fra en varm fremtid og Nørdakademiet DR.dk/skole/DR.dk/skole EMU’en søgning på ubusøgning på ubu Concito KlimaambassadenKlimaambassaden Masser at inspiration at hente

22 Har du ønsker ? Ideer til UBU strategi i Randers ? skriv indsatser/initiativer på post-its Skriv navn på Giv dem til Birthe eller Lars Bo Hvis du kommer I tanke om noget, så skriv en mail Birthe.bitsch.mogensen@randers.dk

23 Emner problematikker indenfor bæredygtig udvikling

24 Opgaven til QUEST  Udvælg mål fra FFM som omhandler bæredygtig udvikling og understøtter progressionen i emnet fra indskoling til udskoling  Afklar i fagteamet hvordan progressionen understøttes på hvert trin/afdeling  Når I, i fagteamet, har aftalt hvordan emnet bearbejdes overordnet set, udarbejdes et detaljeret forløb til hver afdeling(indskoling, mellemtrin, udskoling)  Forløbene deles i konferencen på Skolekom