Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt.

Præsentationer af emnet: "Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt."— Præsentationens transcript:

1 Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer Indsæt dato 1. Vælg Indsæt i topmenuen 2. Vælg Sidehoved og Sidefod 3. Sæt hak i Dato og klokkeslæt 4. Indsæt dato i feltet Fast 5. Vælg Anvend på alle Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen 2. Vælg et passende layout fra “layout” menuen, der er fx 4 foskellige forsider at vælge imellem Alternativt kan du vælge vælge layout direkte under knappen Nyt dias, når du laver et nyt slide Perspektiver på Den svenske model - med fokus på døgnanbringelse Konference maj 2016, Frank Ebsen

2 At blive udsat  At blive ekskluderet i skolen – 29/17 % har ulovlig fravær  Daginstitution -2013 til 2014 er andelen af børn i fritidsinstitution faldet med gennemsnitligt 5,8 pct. i 0.-3. klasse og 14,6 pct. i 4.-9. klasse – en tredjedel vurderes som udsatte  At blive ekskluderet ved at blive anbragt  At have forældre som er udsatte – færre penge, flere syge, mindre i arbejde, m.m.  At være i proces Konference maj 2016, Frank Ebsen

3 Under- retning Under- søgelse n Indsatser Indsats opfølgning

4 AT blive Konference maj 2016, Frank Ebsen Under- retning Under- søgelse n Indsatser Indsats opfølgning – at komme tilbage

5 Et kritisk punkt Vi ved ikke om det fører til bedre løsninger. Med det ved vi heller om det vi i dag gør  Undersøg i jeres kommune:  Barnets oplevelse  Barnets bevægelse Konference maj 2016, Frank Ebsen

6 Sverigesmodellen i Herning  Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelses- funktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sam- menhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start.  2. Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle fag- grupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt vedkvalificerede forløb.  3. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere.  4. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de der- igennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med.  Fra Kora rapporten 2015 Konference maj 2016, Frank Ebsen

7 Om Sverigesmodellen i 2015 I programmet, der dækker 20 % af kommunens skoleelever, har Herning Kommune ansat dobbelt så mange sagsbehandlere til børne- og ungesager – otte i stedet for fire. For socialrådgiverne betyder det, at de:  har omkring 24 sager hver, hvilket er halvt så mange sager som tidligere  får sagen helt fra begyndelsen  har en tættere dialog med de børn, det handler om  følger hurtigere og oftere op hos de børn og familier, der har problemer. Målet er opfølgning hver 3. måned, hvor loven siger hver 6. måned Konference maj 2016, Frank Ebsen

8

9 Kilder Ottosen 2010 0g 2015 Bupls undersøgelser af dækning i fritidsinstitutioner KL’s de udsatte børn nøgletal jan.2016 Konference maj 2016, Frank Ebsen