Hvad lærte vi sidst? 1.Tjenesteydelsesbegrebet 2.Introduceret til art. 49’s anvendelsesområdet: forbuddet mod diskriminationer og restriktioner 3.Introduceret.

Præsentationer af emnet: "Hvad lærte vi sidst? 1.Tjenesteydelsesbegrebet 2.Introduceret til art. 49’s anvendelsesområdet: forbuddet mod diskriminationer og restriktioner 3.Introduceret."— Præsentationens transcript:

1 Hvad lærte vi sidst? 1.Tjenesteydelsesbegrebet 2.Introduceret til art. 49’s anvendelsesområdet: forbuddet mod diskriminationer og restriktioner 3.Introduceret til nogle domme vedrørende retten til at modtage tjenesteydelser i en anden EU-stat end den man er bosat i

2 Hvad skal vi lære i dag? 1.Forsætte med retten til at modtage tjenesteydelser i et andet land end det borgeren/forbrugeren er bosat i - Direkte diskrimination og art. 49? Kohll - Fokusere på retfærdiggørelsen i Müller-Fauré 2. Tjenesteyders ret til at ”udstationere” deres medarbejder i det land, hvor de udfører en ydelse på bestemt tid: Rush Portuguesa 3. Restriktionsforbuddet: Mediawet, den danske fradragssag, Läärä

3 Modtagere af tjenesteydelser og direkte diskrimination Kohll: er der tale om en direkte diskrimination eller en restriktion? 33 Der skal i denne forbindelse mindes om, at det følger af Domstolens faste praksis, at traktatens artikel 59 [nu 49] er til hinder for anvendelse af nationale bestemmelser, som bevirker, at levering af tjenesteydelser mellem medlemsstater bliver vanskeligere end levering af tjenesteydelser internt i en medlemsstat 34 Selv om de nationale bestemmelser, der er omhandlet i hovedsagen, ganske vist ikke fratager de sikrede muligheden for at benytte en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, stiller de dog krav om forhåndstilladelse som betingelse for godtgørelse af udgifter, der er afholdt i denne stat, og udelukker, at en sådan godtgørelse ydes til de sikrede, der ikke har denne tilladelse. For så vidt angår udgifter, der afholdes i den stat, hvor den pågældende er forsikret, stilles der imidlertid ikke krav om en sådan tilladelse.

4 Kohll: direkte diskrimination eller hindring? 35 Sådanne bestemmelser afholder følgelig de socialt sikrede fra at benytte tjenesteydelser på sundhedsområdet fra personer, der er etableret i en anden medlemsstat, og udgør såvel for disse som for deres patienter en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser 36 Det må følgelig undersøges, hvorvidt en ordning som den, der omhandles i hovedsagen, kan være objektivt begrundet.

5 Generaladvokaten i Vestergaard-sagen om EFDs definition af en direkte diskrimination i henhold til art. 49 For at tvingende hensyn kan påberåbes, skal de nationale bestemmelser derfor - i det mindste formelt - gælde for alle borgere i Fællesskabet, og forskelsbehandlingen, der vedrører ydelsens oprindelse, må kun være en indirekte følge af deres anvendelse… Det skal imidlertid også bemærkes, at Domstolen med hensyn til tjenesteydelser har udvist nogen usikkerhed ved anvendelsen af den netop omtalte retspraksis, idet den har anvendt kriterier, som ikke altid er entydige, ved afgørelsen af, om de nationale bestemmelser, der blev undersøgt, fandt anvendelse uden forskelsbehandling, og om de derfor var indirekte eller direkte diskriminerende. Selv om Domstolen nemlig på den ene side har anset de nationale bestemmelser, hvorefter der fastsættes forskellige ordninger alt efter tjenesteydelsens oprindelse, for formelt at være diskriminerende, har den også i Svensson-dommen anset en regel for formelt diskriminerende, hvorefter en social støtte i form af boligydelse, der bestod i et rentetilskud, var gjort betinget af, at de lån, borgerne havde optaget, og som skulle finansiere opførelsen, erhvervelsen eller forbedringen af boligen, var optaget hos banker, der var etableret i Luxembourg. Domstolen undersøgte imidlertid samtidig muligheden for, at den luxembourgske bekendtgørelse kunne være begrundet i tvingende hensyn, navnlig nødvendigheden af at sikre sammenhængen i Beskatningsordningen (pr.30).

6 Retten til at modtage tjenesteydelser: Müller-Fauré I Müller-Fauré var refusionen af afholdte udgifter, dersom behandleren havde indgået overenskomst med sygesikringskassen. I modsat fald skulle patienten have om forhåndstilladelse som betingelse for godtgørelse af borgers sundhedsudgifter ved behandling i udlandet. Pr. : lægebehandling: ydelse mod betaling, også hospitalsydelser uanset om sygesikringen fastlægger en ordning baseret på naturalydelser

7 Retten til at modtage tjenesteydelser: Müller-Fauré Pr 44: hindring: en ordning der afholder eller endog forhindre de socialt forsikrede fra at henvende sig til personer, der leverer lægelig tjenesteydelser og etableret i en anden MS, udgør såvel for de forsikrede som for tjenesteyderne en hindring til den frie bevægelighed af tjenesteydelser Diskrimination eller hindring? Betragtes som hindringer, selvom Domstolens sprogbrug lægger tæt op af en direkte diskrimination (forskelsbehandling i forhold til, hvor ydelsen er præsteret)

8 Retten til at modtage tjenesteydelser: Müller-Fauré Retfærdiggørelse 1. Sikre en stabil læge og hospitalstjeneste 2. Alvorligt indgreb i ordningens økonomiske ligevægt: er det ikke et økonomisk hensyn, som EFD normalt ikke beskytter? Se pr. 72 og 73.

9 Retten til at modtage tjenesteydelser: Müller-Fauré Proportionalitetsafvejning: EFD sondrer mellem: - hospitalsydelser: betingelserne for forhåndsgodkendelse skal være berettigede og proportionale - ikke hospital ydelser

10 Retten til at udstationere ens medarbejder: Rush Portuguesa Portugisisk selskab, der udfører anlægsarbejde på en jernbanen i Frankrig, som medbringer sit eget portugisiske personale. Overtrådte de franske regler, ifølge hvilke det er kun en offentlig myndighed, der må ansætte personer, der er statsborgere i tredjelande. Selskabet gjorde gældende at kravet var i strid med art. 49. Overgangsordning mellem Portugal og de andre EU-lande, hvor art 39 ikke fuld anvendelig, nemlig retten til ophold og adgang til lønnet beskæftigelse.

11 Retten til at udstationere ens medarbejder: Rush Portuguesa EFD: spørgsmålet angår problemet om forholdet mellem art. 49 og undtagelserne fra art. 39 i henhold til portugisiske statsborgere Pr. 11: art 50: præstere midlertidigt tjenesteydelser i et andet land end etableringslandet, på samme vilkår, som dem der gælder for værtlandets egne statsborgere. Ligebehandlingsprincippet.

12 Retten til at udstationere ens medarbejder: Rush Portuguesa Pr 12. brud på ligebehandlingsprincippet, idet det portugisiske selskabs konkurrenter i Frankrig, frit kan benytte deres eget personale, hvortil kommer, at sådanne betingelser påvirker tjenesteyderens evne til at præstere tjenesteydelser Pr. 18. Værtslandet kan dog lade deres lovgivning eller kollektive bestemmelser gælde for alle der udøver, som udøver lønnet beskæftigelser

13 Mediawet EFD præcisere og konsolidere sin praksis vedrørende art. 49 Pr. 14: art 49 stiller først og fremmest krav om afskaffelse af enhver forskelsbehandling af tjenesteyderen på grund af hans nationalitet eller på grund af, at han er etableret i en anden MS Pr. 15 nationale bestemmelser, hvorefter tjenesteydelser ikke behandles ens, uanset deres oprindelse, er kun forenelige med EF-retten, hvis de kan henføres under en udtrykkelig undtagelsesbestemmelse som Traktatens art. 55.

14 Restriktionsforbuddet: Mediawet Pr.16: restriktionsforbuddet: Begrænsninger af den fri bevægelighed af tjenesteydelser, som følge af, at nationale bestemmelser, der gælder for alle, der er etableret i den pågældende MS, bringes i anvendelse på tjenesteydelser, som er etableret i en anden MS, og som allerede har rettet sig efter forskrifterne i denne stats lovgivning. Pr. 17: sådanne restriktioner falder under art. 49, når anvendelsen af den nationale lovgivning på udenlandske tjenesteydelser ikke er begrundet i almene tvingende hensyn, eller de krav, lovgivning stiller, allerede tilgodeses af lovgivningen i etableringslandet. Pr. 18: liste over hidtil anerkendte tvingende hensyn Pr. 19: redegøre for anvendelsen af proportionalitetsprincippet

15 Restriktionsforbuddet: Mediawet NL lov som forpligter landsdækkende radio og fjernsynsinstitutioner i Holland til at lade en bestemt hollandsk virksomhed producere alle eller en del af deres programmer. Pr. 22-23. Reglen fører til en restriktion i strid med art. 49, idet den forhindre eller begrænser institutionerne i at gøre brug af tjenesteydelser fra virksomheder i andre lande. Begrundet i tvingende hensyn, som ytringsfriheden? NL lov, som sætter grænser op overfor fordeling af programmer fra andre MS, når programmerne indeholder reklamer, der retter sig til et hollandsk publikum EFD restriktion fordi -Hindrer bestyreren af et kabelanlæg at udsende programmer, der udsendes af fjernsynsinstitutioner etableret i en anden stat, hvis de ikke opfylder betingelserne -Hindre fjernsynsinstitutioner i at optage reklameindslag fra hollandske annoncører

16 Restriktionsforbuddet: pensionsfradragssagen Fradrag for indbetalinger til livsforsikringer og pensioner, hvor aftalen er indgået med et institut med hjemsted i DK. DK anerkendte at reglen udgjorde en restriktion, men mente den var retfærdiggjort 2 interessante punkter: -Annulationssøgsmål, så den danske hindring blev undersøgt i lyset af art. 39, 43, 49 - retfærdiggørelsen: nødvendigheden af, at sikre sammenhængen i det nationale skattesystem

17 Retfærdiggørelse i pensionsfradragssagen EFD: der skal være en direkte sammenhæng mellem en skattemæssig fordel og en skattemæssig byrde Pr. 71: faktor, der er til skade for sammenhængen, består i, at den skattepligtige flytter sin bopæl mellem tidspunktet for indbetaling af bidrag og udbetaling af pensionsbidrag, og ikke den omstændighed, at pensionsinstituttet er beliggende i en anden MS

18 Restriktionsforbuddet: Läärä Finsk spillemonopol 3 spørgsmål: 1.Forståelse af Schindler-dommen om det engelske forbud mod lotterier 2.Hvorvidt de finske regler var i strid med art. 49 3.Hvorvidt de kunne retfærdiggøres

19 Hvad skal vi lære i morgen? 1.Slutte af med art. 49 og undersøge om markedsføringsregler - i linje med Keck - falder udenfor dens anvendelsesområde 2.Introducere til den sidste frihed: den frie bevægelighed af kapital -Kapitalbegrebet -Forbuddet mod diskriminerende hindringer

20 Læsning af domme og litteratur Art. 49: Grogan og Alpine Investment Art. 56 om kapitalens frie bevægelighed EU-Karnov kap 15.1 afs. 1 til 2.5 Ensig Sørensen og Runge Nielsen s.619- 634