Kalkprocessen Hærdning Læskning + H 2 O (vand) Brænding CaO (calciumoxid) (brændt kalk) Ca(OH 2 ) (calciumhydroxid) (læsket kalk) + CO 2 (kuldioxid) ÷

Præsentationer af emnet: "Kalkprocessen Hærdning Læskning + H 2 O (vand) Brænding CaO (calciumoxid) (brændt kalk) Ca(OH 2 ) (calciumhydroxid) (læsket kalk) + CO 2 (kuldioxid) ÷"— Præsentationens transcript:

1 Kalkprocessen Hærdning Læskning + H 2 O (vand) Brænding CaO (calciumoxid) (brændt kalk) Ca(OH 2 ) (calciumhydroxid) (læsket kalk) + CO 2 (kuldioxid) ÷ H 2 O (vand) afgives CaCO 3 (calciumkarbonat) (kalksten) ÷ CO 2 (kuldioxid) uddrives

2 Afrensningsmetoder  Højtryksspuling  Hedtvandsspuling  Damprensning  Vandsivning  Tørsandblæsning (NB: Kontakt Teknisk Forvaltning)  Vådsandblæsning  Lavtryksvåd sandblæsning (Anbefales af maxit)

3 Pudsning Mulige skader  Manglende vedhæftning  Overflade uden styrke  Salt- og kloridudfældninger  Kalkudfældninger  Skjoldet udseende Husk derfor  Puds aldrig på vådt murværk  Forvande og eftervande  Dæk af (sommer/vinter)

4 Hvad er bindemidler og tilslag Bindemiddel - typer  Basis cement  Mester cement  Hvid cement  Rapid cement  Lavalkali cement  Hydratkalk  Hydraulisk kalk  Kulekalk Tilslag (sand/grus/sten)  Strandsand  Bakkesand  Kvartssand  Sten

5 Betegnelser  Hvad betyder KKh 35/65/500? K=Hydratkalk35 kg Kh=Hydraulisk kalk65 kg 500=Tørt tilslag (sand) 100 kg  Hvad betyder KC 50/50/700? K=Hydratkalk50 kg C=Cement50 kg 700=Tørt tilslag (sand)700 kg 100 kg

6 Betegnelser  Hvad betyder C 100/400? C=Cement100 kg 400=Tørt tilslag (sand)400 kg  Hvad betyder M 100/400? M=Murcem100 kg 400=Tørt tilslag (sand)400 kg  Hvad betyder K 100/1415? K=Kalk, læsket kalk100 kg 1415=Jordfugtigt tilslag (sand)1415 kg 100 100 + 1415 x 100 = 6,6% Bakkemørtel

7 Pladsfremstilling af mørtel - Cementtilsætning til kalktilpasset mørtel ØnskesKC 60/40/850KC 50/50/700KC 35/65/650KC 20/80/550 Bestilles på mørtelværket6,6% Kalkmørtel 5,1% Kalkmørtel3,5% Kalkmørtel Cementtilsætning efter rumfang Antal l Mestercement pr. 100 l mørtel 5,157,8111,1116,39 Antal l Basiscement pr. 100 l mørtel 5,858,8712,6318,63 Antal dele kalkmørtel pr. 1 del Mestercement 191396 Antal dele kalkmørtel pr. 1 del Basiscement 171185 Cementtilsætning efter vægt Antal kg cement pr. 100 l mørtel 6,449,7513,8920,48 Antal kg kalkmørtel pr. 1 kg cement 26,417,412,28,3 Ovenstående tabel er gældende for blanding af kalkmørtel med en vådrumsvægt på 1700 kg/m 3 og et vandindhold på 16%. 1 l Mestercement svarer til ca.1,25 kg. 1 l Basiscement svarer til ca. 1,10 kg. Murcem-mørtel MørtelbetegnelseBlandingsforholdVejl. materialeforbrug pr. m³ VægtVejl. rumfangSand (hl)Murcem (kg) M 100/900100/9001:610175 M 100/600 ~ KC 50/50/700100/6001:410225 M 100/400 ~ KC 20/80/550100/4001:39325 Murcemmørtel blandes i hånden eller blandemaskine. I fritfaldsblander doseres først en del af blandevandet, derefter Murcem og en del af sandet. Til slut tilsættes resten af sandet og vandet. Blandetiden er ca. 5 minutter. I tvangsblander tørblandes Murcem og sand, derefter tilsættes vand, og der blandes i mindst 5 minutter. I aktivator tilsættes Murcem, sand og vand samtidig, hvorved blandetiden kan nedsættes en smule (ovennævnte er ikke omfattet af DS 414 udg. 5).

8 Miljøklasser (DS 414.5) Aggressiv MK Til konstruktion i aggressivt miljø henregnes bl.a.:  Murværk udsat for udendørs klima nær kyster  Murværk i områder med stærkt røgholdig atmosfære  Murværk, der kan blive udsat for frost, når tværsnittet eller dele deraf risikerer at have så højt et vandindhold, at der er fare for frostsprængning. Dette kan f.eks. være tilfældet for murværk i jordoverflade, ved afslutninger foroven samt for murværk i frysehuse

9 Miljøklasser (DS 414.5) Moderat MK Til konstruktion i moderat miljø henregnes bl.a.:  Murværk udsat for udendørs klima, der ikke ovenfor er henregnet til aggressivt miljø  Utilstrækkeligt beskyttede kælderyder- vægge  Murværk udsat for indendørs klima med høj relativ fugtighed - herunder murværk i uopvarmede lokaler

10 Miljøklasser (DS 414.5) Passiv MK Til konstruktion i passivt miljø henregnes bl.a.:  Murværk, som kun undtagelsesvis vil blive udsat for fugt eller aggressive stoffer, det vil navnlig sige murværk i opvarmede, tørre lokaler; herunder udvendigt fugtbeskyttede kælderyder- vægge

11 Påvirkninger Stærke påvirkninger Stærke påvirkninger forekommer f.eks. i mange industri- og lagerbygninger, i stærkt befærdede rum som ventesale, trappeop- gange og korridorer i skoler, på sygehuse m.m. Her skal pudslaget være stærkt, og der bør foretages grunding med udkast.

12 Påvirkninger Middelstærke påvirkninger Disse forekommer f.eks. i undervisnings- og forsamlingslokaler, butikker, i trappeop- gange og korridorer, i bolig- og kontorbyg- ninger. Hertil kommer alle vægge, der skal be- handles med plastikmaling eller epoxy, der har store temperaturbevægelser. Grunding er normalt ikke påkrævet.

13 Påvirkninger Svage påvirkninger Svage påvirkninger forekommer i rummene i almindelige bolig- og kontorbygninger og på de fleste lofter. I rum, hvor der spules med vand, skal puds- laget være tæt og med lille sugeevne. Her skal anvendes meget cementrig mørtel, hvis underlaget vel at mærke er stærkt nok til det. Skal overfladebehandlingen hindre vanddamp i at trænge ind i væggen, skal der anvendes maling. I rum med særlig aggressivt miljø vil man ofte vælge at beklæde med fliser.

14 Hvad betyder det… Hvad betyder det, at noget er diffusionsåbent?  At puds/overfladebehandling tillader, at fugt som vanddamp kan passere igennem  En overfladebehandling kan godt samtidig være diffusionsåben og vandtæt  Årsag: - Vanddamp små molekyler - Vand i væskeform store molekyler  Det er vigtigt udelukkende at vælge diffusions- åbne løsninger

15 Hvorfor pudse?  Beskyttelse mod vejrlig  Beskyttelse mod mekaniske påvirkninger  Beskyttelse mod brand  Æstetiske hensyn (farvet puds)  Plan overflade som underlag for videre behandling

16 Pudsning  Normalt i lagtykkelse 10-15 mm  Pudslagsopbygning: -Udkast/grundingslag -Grovpuds -Slutpuds  Tommelfingerregel: Stærkere mørtel som udkast; derefter svagere mørtel udefter.

17 Pudsning Krav til underlag  Tørt, rent og bæredygtigt underlag  Skader på murværk udbedres  Vedrørende revner i underlag kan med fordel anvendes Serpo 261 EF + Armeringsnet Serpo 397)  Afsyring bør undgås

18 Pudsning Mulige skader  Manglende vedhæftning  Overflade uden styrke  Salt- og kloridudfældninger  Kalkudfældninger  Skjoldet udseende Husk derfor  Puds aldrig på vådt murværk  Forvande og eftervande  Dæk af (sommer/vinter)

19 Afrensningsmetoder  Højtryksspuling  Hedtvandsspuling  Damprensning  Vandsivning  Tørsandblæsning (NB: Kontakt Teknisk Forvaltning)  Vådsandblæsning  Lavtryksvåd sandblæsning (Anbefales af maxit)