AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning.

Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Gruppebaserede indsatser i foråret 2014 Informationsmøde d. 4. december 2013 Maria Knoth Humlum, Lektor, lnstitut for Økonomi, Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen, Lektor, lnstitut for Statskundskab, Aarhus Universitet

2 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FORSØGSPROGRAMMET OG FØLGEFORSKNINGEN › Forsøgsprogrammet: Ministeriet for Børn og Undervisning har igangsat forsøg med en række indsatser, der skal forbedre elevers læring og trivsel med særlig fokus på dansk som andetsprog › Følgeforskning: Institut for Statskundskab og Institut for Økonomi, Aarhus Universitet sammen med Rambøll Management Consulting › Følgeforskningen står for implementering og evaluering af forsøgsprogrammet 2

3 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FORSØGET I FORÅRET 2014 Indsatsen › foregår på 4. klassetrin › er for grupper af elever med › Arabisk › Tyrkisk eller › Somalisk modersmål › 50 skoler med i alt 68 tilmeldte grupper af elever › Tilfældigt udvalgt til at modtage indsatsen enten i foråret 2014 eller i foråret 2015 3

4 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 HVORFOR LODTRÆKNINGSFORSØG? Det primære formål: › Kan bestemte indsatser › Øge elevernes faglige udbytte? › Øge elevernes trivsel? › UDOVER den udvikling, der normalt sker i løbet af 16 undervisningsuger › PÅ TVÆRS af skoler med forskellig baggrund 4

5 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 HVORFOR LODTRÆKNINGSFORSØG? › Almindelige forsøg: › Måske er det skoler med størst behov (svageste elever), der vælger at afprøve ny indsats Dårligere resultat, selvom der reelt var positiv effekt › Måske er det skoler med engagerede lærere (ildsjæle), der vælger at afprøve ny indsats Bedre resultat, selvom der ikke var nogen reel effekt › Lodtrækning › Ingen systematisk forskel i udgangspunktet Bedre resultat må skyldes en reel effekt 5

6 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 HVORFOR LODTRÆKNINGSFORSØG? At høste gevinsten kræver at setup’et overholdes: › Man må ikke ændre på lodtrækningen › Man skal deltage i dataindsamlingen 6

7 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF FORSØG › Hvis læreren bliver sygemeldt – giver det så ikke mere mening at lade en anden skole el elevgruppe gennemføre indsatsen? › Nej – man ville ikke gøre det i sammenligningsskolerne, så man stiller indsatsskolerne for godt › Kan man ikke trække sig helt ud af forsøget? › Nej – det kan stille enten indsats- eller sammenligningssiden bedre. › Behøver alle elever, lærere og ledere besvare spørgeskema? › Ja – ellers svarer det til at trække sig ud af forsøget, og det kan skabe ubalance mellem indsats- og sammenligningssiden 7

8 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF FORSØG › Hvis man synes, materialet virker godt, er det så ikke bare med at dele det med kolleger? › Nej – så kan vi ikke skelne indsats- fra sammenligningsskolerne/-grupperne › Hvis man synes, det virker dårligt, kan man så ikke bruge sit eget i stedet? › Nej – for så vil evalueringen vise effekten af materialet › Hvorfor skal vi opgive cpr-numre på lærere og elever? › Nødvendigt for at koble survey-oplysninger med registeroplysninger nationale test => kortere spørgeskemaer 8