Læring og MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.

Præsentationer af emnet: "Læring og MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn."— Præsentationens transcript:

1 Læring og MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn

2 Formål med læringsforløbet Formålet med MADKAMPs læringsforløb er, at eleverne er aktive deltagere i læringsforløbet og tilegner sig færdigheder og viden om fødevaren mælk og mælkeprodukter i forhold til fødevarebevidsthed og madlavningens fysisk og kemi. Eleverne skal opnå indsigt i mælk og mælkeprodukter fysisk-kemiske egenskaber gennem teoretiske, praktiske og æstetiske læreprocesser samt opleve fremstillingsprocesser og madlavningsglæde. Denne indsigt skal de anvende i innovative læringsforløb, hvor de udvikler retter med mælk og mælkeprodukter samt formidler deres færdigheder, viden, erfaringer og oplevelser gennem forskellige sproglige og visuelle tilgange.

3 MADKAMPS fokus 206 Læring i madkundskab - ud fra temaet: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysik-kemiske egenskaber Innovation Elevdeltagelse

4 Læring i madkundskab Madkamp er målrettet mod to kompetenceområder og - mål: Fødevarebevidsthed Madlavning med færdighed og vidensmål indenfor områderne: Råvarekendskab Madlavningens fysik og kemi Smag og tilsmagning Madens æstetik

5 Læring i Madkundskab MADKAMPs læremiddel har opstillede læringsmål – elever og lærer kan opstille andre læringsmål Madkamp retter sig mod elevernes tilegnelse af færdigheder og viden samt formidling af det valgte (og lærte) ud fra konkrete produkter – retter med mælk & mælkeprodukter Formidlingsformer med fx anvendelse af IT i et fagsprog med alle elever Indhold og læremid del Proces -forløb Afslut ning Opstil ling af nye mål

6 Læring - erkendelsesformer i MADKAMP Læring gennem forskellige erkendelsesformer/tilgange/virksomhedsformer Oplevelsesmæssig Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssige Teoretiske Se: http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/

7 Madkundskabs basis VidenskabHåndværkKunst Naturvidenskab Humanistisk videnskab Samfunds- videnskab Håndværk - madlavningsteknik ker og –metoder (at lave mad) Æstetik Undersøgende Analytisk Teoretiske Håndværks- mæssige Sansemæssig og æstetisk Oplevelsesmæssige Eksperimenterende

8 Innovation innovation, udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Der kan fx være tale om nye produkters introduktion på markedet, indførelse af nye tekniske løsninger, rutiner og fremgangsmåder i såvel private som offentlige organisationer, nye samværsformer eller indarbejdelse af nye skikke og adfærdsregler i samfundet. Det centrale ved en innovation er, at den som ny idé får en faktisk anvendelse. http://www.denstoredanske.dk/Samfu nd,_jura_og_politik/%C3%98konomi/P roduktion,_investering_og_%C3%B8ko nomisk_v%C3%A6kst/innovation http://www.denstoredanske.dk/Samfu nd,_jura_og_politik/%C3%98konomi/P roduktion,_investering_og_%C3%B8ko nomisk_v%C3%A6kst/innovation Nogle af de fødevarer der indgik i de jeres proces med udvikling af en mælkedrik.

9 Innovation Innovation betyder skabelse af noget nyt på baggrund af færdigheder og viden. Innovation er et af de tre fokusområder i den nye folkeskolereform. I læringsforløbet Madkamp – DM i madkundskab er målet, at eleverne er innovative, og derved udvælger og udformer noget nyt – dvs. retter med mælk og mælkeprodukter, og at de formidler deres viden og erfaringer i relation til emnet mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk-kemiske egenskaber. Eleverne kan i madkundskabsundervisningen erkende, opleve og tilegne sig færdigheder, viden og holdninger på flere måder – gennem analyser, undersøgelser og teoretiske opgaver, som er beskrevet i fagets læseplan. At udvikle noget nyt gennem en udvælgelsesproces forudsætter, at eleverne i læringsforløbet får mulighed for at undersøge, eksperimentere, forklare, arbejde praktisk samt samtale og stille spørgsmål. Kilde: Lærervejledningen til: Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk- kemiske egenskaber

10 Kreativitet - opdeling Divergente processer: Brainstorming, associationer og leg med ideer – man prøver at skabe rigtig mange ideer uden at vurdere dem Konvergente processer: At indsnævre og udvælge de mest interessante ideer, vurdere dem til videre bearbejdelse Kilde: Lotte Darsø

11 Processer i MADKAMP-forløbet 1 og 2 FORLØB 1 Fra tema 1 -5 kan der udvælges tekst og workshop, hvor eleverne kan tilegne sig viden om mælks fysisk-kemiske genskaber. Tilgangen til temaer er: Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Teoretisk FORLØB 2 Udvikling af retter gennem 4 faser: 1.Forståelse fase 2.Ideudviklingsfase 3.Realiseringsfase 4.Evalueringsfase

12 Processer i de 4 faser - i læringsforløbet Oplevelse i workshops Undren og nysgerrighed Udvælgelse, vurdering og evalueringUndersøgelse analyse i workshops Vidensindsamling ( færdigheder og viden) og afprøvning Idebank

13 Workshops Elevmaterialet indeholder 20 workshop! Tilgangen til læring gennem workshop er: Undersøgende. Analytisk. Håndværksmæssigt. Eksperimenterende. - der understøttet gennem samtale

14 Mindmap og idebanken Skab den aktive dynamiske mindmap og idebank - som katalog Tykmælkscreme Mælkeris Osteboller Mælkekaramel Nutellasmør Mangoshots Fra de studerendes udvikling af retter Tykmælkscreme Mælkeris Osteboller Mælkekaramel Nutellasmør Mangoshots Fra de studerendes udvikling af retter

15 At anerkende - både lærer og elev resultater af undersøgelser uden et facit individuelle smagsoplevelser ideer indgå i samtaler og dialog kunne lytte kunne diskutere kunne eksperimentere, vælge, afprøve og beslutte

16 Elevdeltagelse Elevdeltagelse indikerer en undervisning, hvor eleverne er aktive, medbestemmende og har indflydelse. Eleverne skal have mulighed for at opstille forslag og beskrivelse af, hvordan de kan få viden og opøve nye færdigheder, som de kan anvende i deres proces med at udvikle nye retter eller ændre på kendte og sammen med læreren opstille nye læringsmål. De skal i læringsforløbet kunne afprøve og eksperimentere med madlavningsteknikker og grundmetoder. Det er lærerens opgave at være lyttende, at vejlede og faciliterer eleverne, så de kan tilegne sig færdigheder og viden gennem de undersøgende, eksperimenterende og teoretiske opgaver, der giver eleverne baggrund for at vælge, hvad de vil præsentere af retter med kål, og hvordan de vil formidle deres proces og viden. Kilde: Lærervejledningen til Mælk & mælkeprodukter – og deres fysisk- kemiske egenskaber

17 Elevdeltagelse Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012) Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings De lærende Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Kyndige aktører, idemagere og ”undervisere”. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. LærerenLeder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. IndholdLukket i forhold til emnetÅbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Jævnfør overvejelser over, hvordan eleverne skal erkende det faglige indhold

18 Læring hvordan? Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Oplevelsesmæssigt Håndværksmæssigt Teoretisk Sansemæssigt og æstetisk

19 Smag og konsistens Sprød Klistret Melet Hård Blød Cremet Se konsistenskortet i materialet fra Smagens dag 2013 Se: www.smagensdag.dkwww.smagensdag.dk

20 Forløb 4-6 uger 1Undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med mælk og mælkeprodukter, der stimulere elevernes nysgerrighed. Fokus på: Hvad har eleverne erfaret og hvad ved de i forhold til mælk og mælkeprodukter -og deres fysisk-kemiske egenskaber. Udvælg sammen med eleverne de workshop og baggrundsteori fra læremidlet, der støtter elevernes nysgerrighed. Særlig fokus på tema 1-5. 2Erfaringer fra undersøgelser og analyser af mælk og mælkeprodukter – fysisk-kemiske egenskaber i forhold til surmælksprodukter, smør og ost sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet i tema 6 kan indgå Løbende opbygning af mindmap og idekatalog. 3Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenter for at fremlægge for klassen til udvælgelse – klassen valg – eleverne begrunder, formidler og diskuterer. 4Afprøvning af det udvalgte – hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog – hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer – eleverne udvikler ideer. 5Udformning af retter, materiale og præsentationsform,der skal understøtte de valgte produkter. Her kan opgaver om IT og medier fra elevhæftet anvendes.