1 Faglige og praktiske kompetencer Dårlig skolegang, ofte ikke folkeskolen afgangseks. Personlige kompetencer Rastløse – svært ved at indordne sig ift.

Præsentationer af emnet: "1 Faglige og praktiske kompetencer Dårlig skolegang, ofte ikke folkeskolen afgangseks. Personlige kompetencer Rastløse – svært ved at indordne sig ift."— Præsentationens transcript:

1 1 Faglige og praktiske kompetencer Dårlig skolegang, ofte ikke folkeskolen afgangseks. Personlige kompetencer Rastløse – svært ved at indordne sig ift. krav og rammer Lavt selvværd Ingen strukturImpuls- styret Udaf- reagerende Konflikt- fyldte relationer Usta- bile Begrænset sociale kompetencer Eget arbejds- perspektiv Vil gerne, men ingen tro på, at det kan lykkes Økonomi og netværk Negativt netværk Uhensigts- mæssig døgnrytme (eks. spiller spil natten) Nogle: Ressource- stærke forældre Dårlig økonomi KriminalitetUstabile bolig- forhold Helbred Misbrug – hash Fysisk helbred er ok, hvis de har ADHD Nogle har ADHD diagnose Målgruppe 1: Socialt utilpassede unge/med ADHD

2 2 Borger erkender adfærd omkring stofindtagelse UDDANNELSE Borger tager ansvar for eget liv Borger får hverdag til at fungere ift.: -økonomi -døgnrytme -medicinindtag -bolig Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borger opnår mere hensigtsmæssig adfærd Borger får overblik over egen situation ift.: -kriminalitet -gæld/økonomi -bolig Borger ser egne ressourcer Borger erkender nødvendigheden af at ændre adfærd Borger kender og forstår rammer & vilkår for offentlig forsørgelse Borger opnår indsigt i, hvilke konsekvenser sygdomen og/eller adfærden har ift.: -hverdagen -omgivelserne -arbejde/uddannelse JOB Borger konkretisere interesseområde ift. job/uddannelse Borger fastlægger realistisk plan ift. beskæftigelsesmulighe der

3 3 Faglige og praktiske kompetencer Folkeskolens afg. Eksamen. Nogle gymnasiet Nogle har påbegyndt en videre-gående udd. Personlige kompetencer Ensomme og meget isoleret Manglende erkendelse af sygdommens konsekvenser for livsførelsen Uselvstændige – beskyttet tilværelse. Bor ofte hjemme til sen alder Sårbare Eget arbejds- perspektiv Vil gerne arbejdeBehov for støtte for at kunne fungere på arbejdsmarkedet Økonomi og netværk Dårligt eller manglende netværk Nogle unge har ressourcestærke familier Mange aktører er involveret ift. borgeren Helbred Har diagnose, eks. skizofreni, personlighedsfor styrrelser mv. Målgruppe 2: Unge med (diagnosticerede) sindslidelser (op til 35 år)

4 4 Borger erkender og erfarer uden at knække men skaber grobund for de realistiske planer UDDANNELSE Borger kan opstille små realistiske delmål. Også ift. beskæftigelse. Borger tager ansvar i forhold til eget liv og helbred i forhold til aktuel formåen. Får tiltro til egne styrker. Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borgere tør udfordre sig selv i noget nyt. Borger får overblik over egen situation ift.: -gæld/økonomi -bolig Borger kan møde stabilt og medvirke aktivt i et længere forløb. Borger kender og forstår rammer for offentlig forsørgelse. Borger opnår (starter på) erkendelse og accept af egen sygdom og de konsekvenser den har ift. -Behandling. -Hverdagen. -Arbejde/uddannelse. JOB Borger opnår flere færdigheder fx -personlig hygiejne /egen omsorg. -transport. -socialt Borger får hverdag til at fungere ift. -Døgnrytme -Medicin/ behandling. -Økonomi -Mad og bolig Borger accepterer behovet og giver tilladelse til samarbejde/informa- tion med behandling/netværk Borger fastholder struktur og aktivitet i hverdagen Borger opnår identitet ud over diagnosen

5 5 Faglige og praktiske kompetencer Specialstøtte ift. skolegangen Personlige kompetencer Kan kun leve et voksenliv med støtte ift: -bolig, økonomi, arbejde EnsommeSvært ved at sætte grænser Eget arbejds- perspektiv Vil rigtig gerne arbejde Kan kun løse meget simple opgaver Økonomi og netværk Ressourcestærk familienetværk Nogle har dårligt netværk De har ofte været en sag i familieafd. I ungdommen Nogle er forsørgere – har dermed også en sag i familieafd. Helbred Fysisk helbred er ok. Målgruppe 3: Dårligt begavede unge og sent udviklede

6 6 Borgers selvværd og sociale netværk udvikler sig gennem en hverdag med aktivitet og indhold UDDANNELSE Borger deltager aktivt, møder stabilt og lærer arbejdsopgaver/områd et. Borger tager ansvar i forhold til eget liv og helbred i forhold til aktuel formåen. Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borgere tør udfordre sig selv i noget nyt. Borger får overblik over egen situation ift.: -gæld/økonomi -bolig Borger opnår flere færdigheder fx -personlig hygiejne /egen omsorg. -transport. -socialt Borger kender og forstår rammer for offentlig forsørgelse. Borger opnår erkendelse og accept af egne begrænsninger og styrker konkret ift. aktiviteter -I hverdagen. -Arbejde/uddannelse. JOB Borger får hverdag til at fungere ift. -Økonomi -Mad -Bolig Borger udvikler flere arbejdsrelaterede enkle kompetencer Borger accepterer behovet og giver tilladelse til samarbejde/informa- tion med behandling/netværk De rutineprægede opgaver kan skabe tilknytning til arbejdsmarkedet i et eller andet omfang dog muligvis ikke i et omfang til selvforsørgelse. Borger får udviklet sin identitet som helt menneske der kan bidrage.

7 7 Faglige og praktiske kompetencer Sporadisk arbejdsmarkeds- tilknytning Personlige kompetencer SkrøbeligeIsolerer sig og er ensomme Svært ved at håndtere krav – tror ikke de kan klare det Lavt selvværd Identitet som syg Dårlig coping Eget arbejds- perspektiv Ser ikke arbejde som en mulighed Økonomi og netværk Manglende opbakning og støtte fra familie/netværk Netværk fastholder person i sygdoms- forståelsen Læger støtter op om borgers lidelse Dårlig økonomi Enlige forsørgere Helbred Social fobierDepressionDiffuse lidelserPTSDAngstSpise- forstyrrelse Borderline træk Målgruppe 4: Psykisk sårbare unge

8 8 Borger tager ansvar for egen bedring. Ex. møder til behandling, indsats fra JC mv. UDDANNELSE Borger erkender behov for hjælp -Medicinsk -Lægeligt Borger accepterer at skulle cope/mestre psykisk sårbarhed, så det ikke bliver en barriere ift. job Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borger tør starte i et virksomhedsrettet forløb Borger oplever at have ressourcer og, at vedkommende kan noget Borger opnår et mere nuanceret billede af egne muligheder ift. job Borger (& familien) kender til og forstår krav til jobcentret ift. rådighed Borger opnår indsigt i egen situation/ (sygdom) Borger tror på, at forandring er muligt Borger opnår større selvtillid og isolerer sig mindre JOB Borger opnår indsigt i evt. sidemisbrug og selvmedicinering

9 9 Faglige og praktiske kompetencer Hvis alkoholikere: ofte arbejdsmarkedstilk nytning Personlige kompetencer Benægtelse af misbrug – bagataliserer misbrugets omfang Magter/tør ikke at komme ud af misbrug ”Offer” – tager ikke ansvar for eget liv Ensomme/ isolerer sig Holder facaden Eget arbejds- perspektiv Vil gerne arbejde, men mangler troen på at det kan lykkes Økonomi og netværk Dårlig økonomiUstabile bolig- forhold Negativt/ Selvforstækrende netværk Ustabile parforhold Helbred Dårlig fysisk formFølgesygdomme pga. druk -organskader -mavesår mv. -hukommelses- besvær Sindslidelse og psykisk sygdom Dårlige tænder Målgruppe 5: Misbrugere: primært alkohol

10 Målgruppe 5: Misbrugere 10 Borger opnår overblik over basale behov -bolig, økonomi, gæld mv. UDDANNELSE Borger ønsker forandring/andet liv Borger opnår sociale og faglige kompetencer ift. job Trin 1Trin 2 Trin 3 Langsigtede effekter 123 Borger starter på at skabe sunde relationer (udenfor misbrugskredse) Borger får indsigt i egne barrierer ift. arbejdsmarkedet (psykisk og fysisk) Borger ser egne ressourcer Borger opnår viden om misbrugets konsekvenser Borger forstår og kender til rammer og krav fra jobcentret/misbrugs- behandling Borger får indsigt i misbrugsmønster Borger følger behandling (stabilt) JOB Borger erkender behov for hjælp Borger erkender misbrug Borger sætter delmål ift. at nærme sig arbejdsmarkedet