Psykoedukation skizofreni Session 2 – At være pårørende Undervisere:

Præsentationer af emnet: "Psykoedukation skizofreni Session 2 – At være pårørende Undervisere:"— Præsentationens transcript:

1 Psykoedukation skizofreni Session 2 – At være pårørende Undervisere:

2 Dagens program Spørgsmål fra sidst Baggrund for inddragelse af pårørende Den pårørende, som samarbejdspartner med psykiatriske system Almindelige og forståelige reaktioner hos pårørende Kriser og krisereaktioner Gode råd til pårørende Opsamling

3 Formål med samarbejde med pårørende At bedre samarbejdet mellem den skizofreni ramte, de pårørende og behandlere At reducere risiko for tilbagefald At give de pårørende: Viden Støtte og råd At hjælpe de pårørende med at Forstå patienten bedre Mestre vanskelige situationer bedre Lette byrden

4 Hvorfor inddrage pårørende i behandlingen Jo større viden den pårørende har om sygdommen, den skizofreni ramtes symptomer/reaktioner og egne følelser/reaktioner, jo bedre er muligheden for at give den rette støtte og samtidig passe på sig selv Den kendte og trygge hverdag kan forsvinde med et slag, hvilket kan være skræmmende og give anledning til mange forskellige følelser De pårørende er de vigtigste samarbejdspartnere, der kan blive en uvurderlig hjælp, og som på grund af den særlige tilknytning har et stort engagement. De pårørende er en unik ressource, hvis lige ikke findes Unikt og tæt kendskab til den skizofreni ramte En vigtig del af den skizofreni ramtes netværk Det kræver hjælp og støtte at kunne yde hjælp og støtte

5 Velkendte følelser hos pårørende: Angst Forvirring Vrede Frustration Skam Sorg Ensomhed Isolation Panik Benægtelse Fortvivlelse Rådvildhed Skyldfølelse Selvbestemmelse Magtesløshed Afmagt ”Stempling” Bekymring for fremtiden

6 Advokat Sam- arbejds- partner Eget liv Alm. pårø- rende Medlevende Medlidende Den pårørendesforskellige roller

7 Almindelige og forståelige reaktioner hos pårørende Forsøger at tilpasse sig patientens opførsel Belærer og overbeviser patienten om hvilken virkelighed, der er den rigtige Forsøger at skabe fornuft ud af det uforståelige Forsøger at ignorere eller benægte symptomernes betydning eller alvor Påtager sig ekstra forpligtelser Lader ikke patienten ude af syne Tager sig af patienten på bekostning af egne interesser Forsømmer andre familiemedlemmers behov

8 Hvad er en krise? En uventet situation man har svært ved at forlige sig med En krisetilstand er en for så vidt normal rektion på en unormal begivenhed Individuelt hvordan man oplever, reagere og kommer igennem en krise Bl.a. afhængig af: ens sårbarhed overfor stress grad af belastning i forvejen personlighedsmæssige træk tidligere erfaringer med traumatiske episoder

9 AkutReaktionBearbejdningNyorientering VarighedTimer / dage1-6 uger1-6 mdr. År Erkendelse/ Tanker ManglerBegyndende- Mere realistisk og nuanceret syn - Gradvis accept - Klar til at tænke I løsninger -Lagt krisen bag sig -Aldrig det samme som før -Men forlige sig med det -Klar til at vende blikket udad igen Følelser -Overvældet -Angst -Vrede -Skyld -Sorg -Afmagt -Uretfærdighed -Uvirkelighed -Sorg -Fortvivlelse -Afmagt Frustration, ex. hvis manglende tilbud -Ro, balance -Mere plads til glæde Reaktioner/ Adfærd -Benægtelse -Handlingslammelse -Trække sig ind i sig selv -Irrationel adfærd -Søvnproblemer -Koncentrationsprobl. -Irritabel, vrissende -Handleorienteret -Søger oplysninger Vender tilbage til sit liv Faser i et kriseforløb

10 Komplikationer i et kriseforløb Hvis ens ægtefælle, den pårørende eller behandlingssystemet befinder sig i en anden fase i kriseforløbet end en selv Ved tilbagefald i sygdommen Andre sammenfaldende svære hændelser Ingen at tale med, eller oplevelsen heraf, fordi psykisk sygdom opleves som et tabubelagt emne Hvis der ikke er mulighed for at give kriseprocessen den tid og ro den kræver

11 Hvad har man brug for i en krisesituation? Tid, ro omsorg og støtte Tag følelser og reaktioner alvorlig Søg viden og situation/sygdommen. Det kan give ro og overskuelighed Tal om de samme ting igen og igen Pas på med at dulme ubehaget med alkohol eller beroligende medicin Find tilbage til hverdagen Mulighed for tilskud til psykologhjælp via sygesikring og pårørendeforeninger

12 Psykologhjælp En krise udløst, at en pårørende har fået en alvorlig psykisk lidelse, giver ret til henvisning til psykologhjælp hos praktiserende læge via sygesikringen En henvisning giver ret til max. 12 samtaler Egenbetaling: 1. konsultation: ca. 383 kr. Efterfølgende konsultationer: ca. 319 kr. (Jan. 2013) Medlemskab af Danmark giver yderligere tilskud på 100 kr. pr. time

13 Psykologhjælp - fortsat Kommunen kan i visse tilfælde med afsæt i serviceloven yde hel eller delvis dækning af egenbetaling. Forskelligt fra kommune til kommune Med en henvisning i hånden kan man frit vælge mellem de psykologer, der er tilknyttet overenskomsten med sygesikringens forhandlingsudvalg Andre tilskudsmuligheder: Medlemskab af nogle pårørendeorganisationer Private sundhedsforsikringer Forsikringsselskaber

14 Guidelines gode huskeregler Giv plads til dig selv og hinanden Alle kan have brug for ”timeout” Det er i orden at bede om hjælp. Det er i orden at sige nej Sæt grænser Klare grænser er gode for alle. Få gode regler skaber klarhed Ignorer det, du ikke kan ændre Lad nogle af problemerne ligge Vær opmærksom på det, der fungere

15 Guidelines – gode huskeregler Gør tingene enkle Sig tingene på en klar, rolig og positiv måde Stil spørgsmål til det, du ikke forstår Undgå at tolke Lad det almindelige liv fortsætte Fortsæt dagligdagen som sædvanlig. Oprethold og genoptag rutinerne i familien. Hold kontakten med familie og venner ved lige Motiver den skizofreni ramte til at undgå alkohol & stoffer Det forværrer symptomerne Pas på ikke at overtage ansvaret I perioder kan det være nødvendigt, at tage ansvaret for flere ting i den syges liv, men vær opmærksom på at give ansvaret gradvist tilbage, så snart den syge begynder at få det bedre.

16 Guidelines – gode huskeregler Motiver patienten til at følge den medicinske behandling Men lad være med at tage ansvaret for det. Lad være med at gå ind i diskussioner om hvorvidt den skizofreni ramte skal tage sin medicin eller om det er den rigtige medicin – støt ham/hende i at tale med sin behandler om dette. Vær opmærksom på tidligere advarselstegn Læg mærke til forandringer. Tal med behandleren Løs problemerne trin for trin Arbejd med en ting ad gangen Forandringer sker gradvist Sænk forventningerne midlertidigt Brug en personlig målestok

17 Guidelines – gode huskeregler Bevar håb og optimisme Bedring tager tid – vær tålmodig Gå langsomt frem Det er vigtigt at tage det roligt og lade tingene ske i deres eget tempo Tag det roligt – hold hovedet koldt Det er normalt at være engageret og entusiastisk, prøv at nedtone det Det er normalt at være uenig, prøv at begrænse det

18 Expressed Emotions (EE) Ekspressed Emotions = grad af følelsesudtryk Teorien bag er, at visse følelsesmæssige reaktioner hos de pårørende, som er belastende for patienten at leve i. De følelsesmæssige reaktioner der specielt rettes fokus på er: Kritiske kommentarer Fjendtlighed Følelsesmæssig overinvolvering Hypotesen er: At et niveau af følelsesudtryk (EE) belaster og stresser den unge og dermed forværrer sygdommen Undgå overinvolvering Undgå høj grad af kritik

19 Næste gang Hvad er skizofreni ikke - de almindelige myter Hvad er årsagerne til skizofreni Hvordan opleves skizofreni Hvad er de almindelige (psykose, negative og kognitive) symptomer