DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik

Præsentationer af emnet: "DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik"— Præsentationens transcript:

1 DANNELSE DER VIRKER – efterskolens pædagogik
Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

2 Introduktion i ”Dannelse der virker – efterskolens pædagogik”
”Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere specialiserede. Alene ud fra den mangfoldighed kan det være svært at tale om en fælles dannelsesforståelse … Man står over for nogle vanskeligheder, når man sætter sig for at beskrive og dokumentere efterskolens dannelsesbetydning. Især når man vil påvise det man har erfaret undervejs: At efterskolerne – uanset deres forskellighed over tid og rum – har noget, de er fælles om, som man kan kalde for efterskolens dannelsesprojekt.” Vi har udarbejdet en række diskussionskort med udgangspunkt i bogen Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, Klim 2011. Diskussionskortene er tænkt som vejledende hjælp til at diskutere centrale pædagogiske problemstillinger på jeres efterskole. Diskussionerne kan finde sted omkring pædagogiske dage, lærerrådsmøder eller møder med bestyrelsen etc. Benyt kortene som anledning til jeres diskussion, og I må gerne udvide spørgsmålene så de passer til jeres specifikke problemstillinger. Har I yderligere spørgsmål, er I velkommen til at kontakte os på eller på hjemmeside God fornøjelse Alexander von Oettingen Christina Hvas Andersen Niels Buur Hansen Leo Komischke-Konnerup Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

3 Efterskolens dannelseserfaringer
diskussionskort i Efterskolens dannelseserfaringer ”Efterskoleelever giver udtryk for, at de på efterskolen lærer gennem tre fællesskaber: gennem venskabelige fællesskaber, der styrker deres selvtillid gennem interessefællesskaber, der styrker deres selvværd gennem efterskolefællesskaber, der styrker deres selvagtelse.” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik) Diskutér, hvordan disse tre fællesskaber viser sig på jeres efterskole. Hvordan kan eleverne konkret indgå i venskaber, dele deres interesser og være en del af et større fællesskab? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

4 Efterskolens dannelseserfaringer
diskussionskort ii Efterskolens dannelseserfaringer I efterskolens hovedsigte hedder det bl.a. ”at efterskolen skal bidrage til elevernes livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse” (jf. hovedsigtet). Diskutér med hinanden, hvordan disse tre dannelsesperspektiver udfoldes gennem venskaber, interesser og gennem efterskolens fællesskab. Hvordan passer livsoplysning sammen med venskabelige fællesskaber? Hvordan passer folkelig oplysning sammen med interessefællesskaber? Hvordan passer demokratisk dannelse sammen med efterskolefællesskaber? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

5 Efterskolens dannelseserfaringer
diskussionskort iii Efterskolens dannelseserfaringer ”Eleverne har rigtig høje forventninger til deres efterskoleophold og alligevel bliver de overrasket over, hvad efterskolen er. De får en erfaring for livet, fordi de oplever noget som de ikke havde regnet med.” Opstil forskellige udsagn, som skal gælde for jeres efterskole: På vores efterskole lærer eleverne at indgå i nye venskaber, fordi de ... På vores efterskole lærer eleverne at udvikle deres interesser, fordi de … På vores efterskole lærer eleverne at indgå i et større fællesskab, fordi de … Hvilke af de tre dannelsesområder er I på skolen særlig gode til og hvilke områder burde I udvikle noget mere? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

6 Efterskolens historie
diskussionskort iv Efterskolens historie ”Jamen jeg siger jo også, at der er noget, der har haft en stor positiv indvirkning på en, og det er nok noget man selv opdager, jo ældre man bliver, hvor meget det har betydet for en. Man er jo formbar i den alder, men det var jo også fantastisk … bare det at bo så mange og så det sociale. Hjemmefra, man var jo hjemmefra, jeg var hjemme én gang på et halvt år”. (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, s. 61) Helene dimitterede fra efterskolen for 50 år siden. Hendes oplevelser med efterskolen har skabt genklang i hele hendes liv. Diskutér, hvilke erfaringer I tror at elever om 50 år vil pege på som særlig betydningsfuld for deres efterskoleophold? Hvad vil eleverne huske jeres efterskole for? Og hvad vil I gerne, at de husker den for? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

7 Efterskolens historie
diskussionskort v Efterskolens historie ”Man kan opdele efterskolens historie i forskellige perioder: i den første periode, var efterskolen primær en forlængelse og et alternativ til hjemmet i den anden periode blev efterskolen primær en forlængelse og alternativ til folkeskolen i den tredje periode, blev efterskolen primær en forlængelse og alternativ til elevernes interesser og hverdagserfaringer.” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik) Diskutér, hvordan disse tre perioder stadig er aktuelle for jeres efterskole? Hvordan er I et alternativ til hjemmet, til folkeskolen og til elevernes hverdag? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

8 Efterskolen som pædagogisk institution
diskussionskort vi Efterskolen som pædagogisk institution ”Skolerne skal naturligvis fortsat have frihed til at vælge, men hvis foreningen, som jeg ønsker det, i højere grad skal kunne give sin mening til kende om, hvad vi står for og hvor vi skal hen, så kræver det, at vi giver flere anbefalinger om retningen for skoleformen.” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, s. 83) Formanden Troels Borring gør opmærksom på, at efterskolerne og foreningen skal deltage meget mere tydelig i den brede almene samfundsdebat. Efterskolerne kan som institutioner være med til at udvikle den pædagogiske og demokratiske offentlighed. Diskutér, hvordan I ser på efterskolens rolle i samfundet. Hvordan skal skolerne markere sig i samfundet? Skal de være mere politiske, almen dannende eller …? Skal de være med til at løse samfundets forskellige udfordringer som inklusion, sundhed, uddannelsesparathed, innovation eller …? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

9 Efterskolen som pædagogisk institution
diskussionskort vii Efterskolen som pædagogisk institution ”En vigtig udfordring til efterskolerne er, hvordan de bidrager til at løse vigtige samfundsmæssige og kulturelle udfordringer. Efterskolerne er pædagogiske institutioner, der har en vigtig opgave i forhold til samfundets uddannelsessystem.” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik) Diskutér følgende spørgsmål: Hvordan forstår efterskolen sit institutionelle opdrag? Skal efterskolen tilpasse sig folkeskolen eller bevare og styrke sin livs- og folkeoplysende dimension? Skal efterskolen være kritisk overfor samfundet og prøve at forandre det? Skal efterskolen orientere sig udelukkende efter ungdommen eller være en trykkoger for fremmede dannelseserfaringer? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

10 Efterskolens dannelsesdidaktik
diskussionskort viii    Efterskolens dannelsesdidaktik ”Efterskolens kostskoleform rummer en særlig dannelsesmulighed, som det imidlertid kræver en særlig didaktisk indsats at få til at virke. Efterskolens særlige dannende praksis er blevet fremhævet i efterskolens lovgrundlag fra 2006, hvor det fastslås, at skolerne skal tilbyde undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, s. 109) Undervisning og samvær er to didaktiske nøglebegreber. Diskutér, hvordan I forstår, hvad der er undervisning og hvad der er samvær på jeres efterskole. Hvornår er en aktivitet undervisning og hvornår hører den under samvær? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

11 Efterskolens dannelsesdidaktik
diskussionskort ix    Efterskolens dannelsesdidaktik ”Efterskolen har tre didaktiske samværsformer: det strukturerende samvær, som strukturerer elevernes dagligdag det undervisende samvær, hvor der formidles viden og holdninger det vejledende samvær, hvor lærere og elever indgår i en åben dialog om tilværelsens åbne spørgsmål” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, s ) Diskutér, hvorledes disse tre samværsformer leves og opleves på jeres skole: Har I strukturer som er med til at sikre og muliggøre, at eleverne oplever en tryg hverdag? Har I undervisning som er faglig og personlig udfordrende? Har I samtaler og dialoger med elever om de spørgsmål der ikke findes endegyldige svar på? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen:

12 Efterskolens pædagogik
diskussionskort x    Efterskolens pædagogik ”Efterskolens pædagogik er sammensat af tre pædagogikker, som hver især sætter vigtige dimensioner i spil for den enkelte såvel som for samfundet. Disse er: venskabspædagogik som perspektiverer livet myndighedspædagogik som perspektiverer viden og holdninger intergenerationel pædagogik som perspektiverer ubestemthedens dialog” (Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, s. 146) Hvordan kommer disse tre pædagogikker til syne på jeres efterskole? Er jeres efterskole et godt sted for at møde mange forskellige venner? Er jeres efterskole et sted, hvor man bliver klogere på viden og faglige sammenhænge? Er jeres efterskole et sted, hvor man lærer at indgå i en dialog om spørgsmål som man først må finde svarene på? Kontakt: University College Syddanmark, Udviklingsdirektør, dr.pæd. Alexander von Oettingen: