Introduktion til historie HG/2015 Øvelse Hurtigskrivning: Hvad er historie for jer?

Præsentationer af emnet: "Introduktion til historie HG/2015 Øvelse Hurtigskrivning: Hvad er historie for jer?"— Præsentationens transcript:

1

2 Introduktion til historie HG/2015

3 Øvelse Hurtigskrivning: Hvad er historie for jer?

4 ”Periode puzzle-spil”: Reformation Oplysningstid OldtidEnevælde Middelalder Vikingetid Renæssance - Adelsvælde Nyere tid

5 Hvad er historie? Formålet med historie i gymnasiet er bl.a.: ”Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i.” (Bekendtgørelsen) Altså: ”Vi skal kende vores fortid, for at forstå vores nutid og dermed påvirke vores fremtid”

6 Hvad er historie? Det findes forskellige slags historie: Den lille historie  Menneskets egen personlige historie Den store historie  Samfundets historie

7 Historie som videnskabelig disciplin Hvad laver en historiker? Hvad kan historie som videnskab bidrage med? ”Historie er videnskaben om samfundets faktiske udvikling. Men også om de idéer (ideologier) som påvirker menneskets syn på sig selv og dets omverden, og dermed den enkeltes holdninger og handlinger.” Altså både et samfundsvidenskabeligt og et humanistisk fag.

8 Historie som videnskabelig disciplin Historie som:HumanioraSamfundsvidenskab GenstandMenneskeskabte betydningsbærende fænomener Menneskelig adfærd MetodeFortolkning/analyseAnvendelse af modeller (teori) Opstiller teorier somIndividualiserendeGeneraliserende Mål er atForståForklare Efter inspiration fra Bent Egaa Kristensen Historisk metode (2007)

9 Historie som videnskabelig disciplin Humanistisk disciplin: Kvalitativ metode – tager udgangspunkt i den lille historie Analyserer, fortolker og vurderer tekster - Prosa, lyrik, film, billeder, historiske kilder Samfundsvidenskabelig disciplin: Tager udgangspunkt i den store historie (bestemte grupper, samfundet osv.) Individet kan indgå som ’case’ men med formålet at sige noget om helheden (gruppen) Kan både være kvantitativ og kvalitativ: Kvantitativ metode: statistikker, tabeller, spørgeskema Kvalitativ metode: interview

10 Den historiske undersøgelse DEN KILDEKRITISKE METODE Historikeren arbejder både med rå kilder og fremstillinger Fremstillinger = Den fortidige virkelighed skaber kilder, som læses/tolkes af historikere, der skriver fremstillinger eller Fremstillinger læses af historikere, der skriver nye fremstillinger Fremstillinger er altså enkeltpersoners fortolkninger af historie – og derfor skal vi være kildekritiske.

11 Den historiske undersøgelse HVORFOR? HVAD ER HENSIGTEN? Give en beskrivelse af karakteristiske tilstande/ udviklingslinjer (hvad, hvordan). Forklare årsagerne til tilstande/udviklingslinjer (hvorfor), der evt. kan deles i; a. udløsende årsager – dråben der får bægeret til at løbe over. b. bagvedliggende årsager – vandet, der har fyldt bægeret op. c. vurdere virkningerne af tilstande/udviklingslinjer (hvilken betydning), der evt. kan deles i: a. kortsigtede virkninger. b. langsigtede virkninger.

12 Den historiske undersøgelse …baseres altså på årsagsforklaringer.

13 Den historiske analyse ANALYSEMODEL: Ophavssituationen: Hvem er afsenderen? Hvem har skrevet kilden? Hvem eller hvad repræsenterer afsenderen? Repræsentativitet Hvornår og hvor er kilden blevet skrevet? Er den en del af begivenhederne eller er den blevet nedskrevet efterfølgende? Levn eller beretning? Kildens indhold: Hvad står der i kilden og hvad betyder det? Hvad er kildens problemstilling og konklusion? Hvordan argumenteres der for kildens ”sag”? (appelformer, sprogbrug) Hvem er modtageren? Hvem er kilden henvendt til – og hvad er hensigten? Obs. Der kan ofte være flere modtagere, en direkte og en mere indirekte modtager. Hvorfor er kilden fremstillet? Hvad er kildens tendens? I hvilken retning (hvis nogen) forsøger kilden af påvirke? Kildens anvendelighed Hvordan bidrager kilden til at belyse den behandlede problemstilling, periode, begivenhed osv. Er kilden troværdig? Hvilken kildetype er kilden og hvilken betydning har det for kildens troværdighed? (første- eller andenhånds kilde, øjenvidneberetning osv.) (for uddybning klik her)her Repræsenterer kilden et specifikt historiesyn – hvilken betydning har det for kildens troværdighed? HUSK ALTID AT VÆRE KILDEKRITISK – UANSET KILDETYPE

14 Den historiske analyse KILDEKRITIKKENS TOP TRE: Troværdighed Kan vi stole på kilden? Hvor tæt er den på begivenhederne? Tendens Hvad er forfatterens hensigt med kilden? RepræsentativitetHvem repræsenterer kilden? Siger den noget generelt eller specifikt om begivenheden? Kan kilden overhovedet bruges?

15 Historien om et færdselsuheld En politibetjent kommer for at optage rapport = Historikeren. 1.Så ikke selve ulykken, kiggede i et butiksvindue. Men har læst et teoretisk værk om, hvordan færdselsuheld plejer at opstå. = Sociologen eller “the political scientist”. 2. Påstår, at grøn bil kørte over for rødt lys. Men har dårligt udsyn grundet lastbilen. Indrømmer desuden senere at være farveblind. = Dårligt placeret 1. håndsvidne. 3. Taler sammen med 4. Han ser en flot dame og går glip af ulykken. 3 må nu have 4 til at forklare, hvad der skete i krydset. = 3 er et 2. håndsvidne.

16 Historien om et færdselsuheld 4.Ser ulykken, omend han fører samtale med 3. = 1.håndsvidne i forhold til 3. 5. Ser ulykken direkte. Han er mekaniker og opdager en defekt i det superhydrauliske bremsesystem på grøn bil. Fagmanden konkluderer, at den grønne bil har skylden for ulykken. = 1. håndsvidne, der analyserer sig frem til et resultat ud fra en specialviden. 6.En læge, der undersøger begge førere for skader. Opdager, at blå bils fører har en byld ved øjet, der giver ham lejlighedsvise synsforstyrrelser. Det må have forårsaget uheldet. = 1. håndsvidne, analyserer sig til et nyt resultat ud fra anden specialviden

17 Historien om et færdselsuheld 7.Langhåret pædagog. Overbevist marxist. Når frem til, at en dårlig vejbelæg- ning forårsager uheldet. Kommunen har altså skylden. Byrådet består jo også af grådige kapitalister, der er bestukket af vejbelægningsfirmaet. En kapitalistisk sammensværgelse er altså årsagen til færdselsuheldet. = 1. håndsvidne, en samfundskritisk borger analyserer sig frem til et 3. resultat.

18 Historien om et færdselsuheld Politibetjenten må sortere rækken af udsagn efter pålidelighed, og hans kilder er: Tre ser i virkeligheden intet (1+2+3). En har en teoretisk forklaring på, hvordan ulykker plejer at ske (1). En ser ulykken, men står i samtale med en anden (4). En siger tekniske årsager (5). En påpeger menneskelige faktorer (6). En taler ud fra en samfundskritisk synsvinkel (7).

19 Historien om et færdselsuheld Politibetjenten = historikeren skal til at skrive sin rapport. Hvilke ting kan f. eks. komme til at bestemme/påvirke hans udformning af rapporten ? Egen personlighed. – er han overbærende ? Hidsig ? Livserfaring/livsindstilling. – kan/skal man finde undskyldende momenter for den uheldige ? Uddannelse/skoling. – er han en dygtig betjent ? Har han f. eks indsigt i psykologi ? Samfundssyn/politisk tilhørsforhold. – er han borgerlig, mens rød bilist er et udskud og grøn bilist er borgmester

20 Historien om et færdselsuheld Antipatier/negative værdier. – kan han f. eks. ikke fordrage langhårede pædagoger, tillægger han måske (ubevidst) dette vidneudsagn mindre værdi. Sympatier/positive værdier. – er han selv bilinteresseret, vil han måske tillægge mekanikerens udsagn større vægt end lægens.  Politibetjenten bliver således selv (ubevidst) ”en del af” færdselsuheldet.  En (historie)lærer har også en holdning til stoffet i sin undervisning – en holdning, der dannes ud fra de samme ting!! Disse ting i en kilde kaldes ”tendens”.

21 Øvelse – nu er det jeres tur To kilder der kan anvendes til at belyse temaet ”terrorisme”. Nawaf Alhamzi: Den sidste aften Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød Øvelsen (… og lektien til næste gang) 1.Overvej hvilket videnskabelig område (samfundsvidenskabelig eller humanistisk) kilderne befinder sig indenfor. Hvilken betydning har det for arbejdet med kilderne? 2.Lav dernæst en kildekritisk analyse af kilderne. Tag udgangspunkt i analysemodellen og kildekritikkens top tre.

22 Tendens og historiesyn Når historikeres fremstillinger er præget af tendens, er det ofte fordi de har et specielt såkaldt historiesyn. Hvilket vil sige, at de har et specielt syn på, hvad der driver den historiske udvikling frem. Hvilket historiesyn historikeren tilslutter sig og hvad hun mener er vigtigt, bestemmer derfor også hvilke aspekter af den fortidige virkelighed, som hun fokuserer på i en historisk undersøgelse – mens andre aspekter udelades Blandt andet derfor er det vigtigt altid at benytte sig af flere fremstillinger Der findes overordnet fire historiesyn, hvoraf det sidste er en kombination af de forrige: Et idealistisk, et materialistisk, et marxistisk og et pluralistisk

23 Øvelse i ”tendens” Gå ind på siderne www.patriot.dk og surf lidt rundt. Lav en kildekritisk analyse af hjemmesiden. Tag udgangspunkt i model 8.2 i ”Knæk studiekoden”, s. 60. Vær særlig opmærksom på hjemmesidens tendens, troværdighed, repræsentativitet og anvendelighed. Kom med eksempler undervejs.www.patriot.dk

24 Det idealistiske historiesyn I det idealistiske historiesyn ses menneskelige handlinger som den væsentligste drivkraft bag historiens udvikling Det er derfor de fortidige menneskelige handlinger som skal forklares ved at klarlægge de handlendes forestillinger, tanker og planer Hvis man tilslutter sig et idealistisk historiesyn, vil man derfor ofte beskæftige sig med at forklare og forstå de store personligheders handlinger, som tilfældet f.eks. er med den ”politiske historie”.

25 Det materialistiske historiesyn I det materialistiske historiesyn ses samfundsmæssige strukturer som den væsentligste drivkraft bag historiens udvikling Dette syn fordrer derfor, at man fokuserer på de økonomiske, sociale og teknologiske strukturer, da mennesker og deres handlinger ses som formet af, og produkter, af disse strukturer Hvis man tilslutter sig et materialistisk historiesyn, vil de store personligheder derfor træde i baggrunden, og man vil i stedet søge at afdække de underliggende strukturer og deres udvikling.

26 Det marxistiske historiesyn I det marxistiske historiesyn anses de politiske, sociale og økonomiske modsætninger mellem de forskellige samfundsklasser for den afgørende drivkraft bag historiens udvikling Der opereres her med en ideologisk overbygning og en økonomisk basis, hvor det er sidstnævnte i form af økonomiske og teknologiske strukturer som anses for den væsentligste faktor – da de er bestemmende for både den ideologiske overbygning og konflikten mellem samfundsklasserne Hvis man tilslutter sig det marxistiske historiesyn, vil fokus således være på de økonomiske og teknologiske strukturer, og hvordan de indvirker på henholdsvis den ideologiske overbygning og klassekonflikten

27 Det pluralistiske historiesyn Endelig er der det pluralistiske historiesyn, som er en kombination af de tre ovenstående historiesyn – hvor drivkraften bag historiens udvikling anses for at være en kombination af menneskelige handlinger og økonomiske, sociale og teknologiske strukturer Hvis man tilslutter sig det pluralistiske historiesyn, vil man således både forsøge at afdække de forestillinger, tanker og planer som ligger bag de store personligheders handlinger, og de underliggende strukturer og deres udvikling, og derved den gensidige påvirkning mellem det politiske, økonomiske og sociale – samt hvilken der er den væsentligste i det specifikke tilfælde I det pluralistiske historiesyn ses mennesker således som historieskabte såvel som historieskabende, da de både er formet af den kultur og det samfund som de lever i – men samtidig er i stand til at forandre det

28 Historiesyn Hvilket historiesyn findes i nedenstående fremstilling? Og hvilken betydning har det for troværdigheden? Birthe Hansen: Den amerikanske verdensorden Teksten, der er fra Birthe Hansens "Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden" viser, hvordan USA’s placering som eneste supermagt i verden også kan forklare, hvorfor landet er blevet et mål for terror. Flagafbrændinger, kritik og anmodninger om hjælp fortæller om rollen, USA har i verdenspolitikken: USA er den eneste rigtige supermagt, en unipol, og selv om en unipol ikke kan gøre alt, er den vigtigste blandt stater. Det er den, der for alvor kan hjælpe, når der opstår et sikkerhedsproblem, men det er også den, der for alvor kan genere og dominere.[...] Den amerikanske model – markedsøkonomi, liberalt demokrati og amerikansk livsstil – breder sig. Der er ingen alvorlige alternativer, og der er ingen konkurrerende supermagter, der kan stoppe eller balancer udbredelsen.[...] Resultatet er en utilfredshed, der bliver omsat i asymmetriske konflikter med en stor stærk part på den ene side og meget mindre samt anderledes parter på den anden side. Et af de midler, som de mindre parter kan gribe til, hvis de ikke vil tilpasse sig, er terrorisme. Birthe Hansen: "Terrorisme – de utilfredse og den nye verdensorden", Lindhardt og Ringhof 2001

29 Historiebrug og historiebevidsthed Historiebrug: "... en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie [bruges] med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art. Betegnelsen historiebrug dækker således ikke kun forskere og historielæreres brug af historien, men omfatter også historieformidlere i bred forstand og den enkelte borgers omgang med historien. Historiebrug finder på denne måde ikke kun sted i undervisning og formidling af historien, men foregår også upåagtet og ikke-bevidst i dagligdagen." Fra danmarkshistorien.dk’s side om ”historiebrug” http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historiebrug/

30 Historiebrug og historiebevidsthed …altså når vi anvender historien aktivt til at fremme/påvirke forskellige ting. Eksempel: Historie som lærermester: Erfaringer fra fortiden bruges til at begrunde valg truffet i nutiden: ”I 1930’erne førte fremmedhad til krig og folkedrab. Derfor bør vi være mere tolerante i dag.” Historie som spejl: Fortiden bruges til at skabe et møde med noget fremmed eller anderledes: ”Da far var dreng fandtes der slet ikke computere.” Historie som identitetsdannelse: Dannelse af ”jeg” og ”vi” med henvisning til fortiden. Fortiden anvendes som fælles identitetsmarkører: ”Vi vikinger har jo altid godt kunnet lide øl.” Historie som argument: Når fortidige forhold tillægges betydning for synet på nutidige forhold. Fortiden bruges til at legitimere (lovliggøre/acceptere) eller delegitimere (ulovliggøre) bestemte handlinger, holdninger eller ideologier: ”Apartheidsstyret i Sydafrika frem til 1994 må aldrig mere finde sted.” Historie som underholdning: Fortiden bruges til fornøjelse – eksempler? Historie som fag: Fortiden studeres og formidles videnskabeligt.

31 Typer af historiebrug Banal historiebrug Brug af historien uden at tænke nærmere over det; det vil sige til daglig og i hverdagene. Såvel vore vaner, traditioner og skikke som vores sprog og gestik er gennemsyret af en historie, som vi bruger uden at ænse det. Politisk/ideologisk historiebrug Brug af historien til at understøtte og/eller legitimere politiske holdninger eller politiske handlinger Politisk historiebrug: understøttelse af konkrete handlinger Ideologisk historiebrug: legitimering af generelle holdninger og synspunkter Kulturarv som historiebrug Brug af historien til at fremme en kollektiv/fælles erindring, skabe samhørighed Moralsk historiebrug Brug af historien til at fremhæve særlige begivenheder eller personer ift. handlinger der kan betragtes som generelt gyldige og legitime. Videnskabelig historiebrug Brug af historien i bestræbelser på en objektiv historievidenskab. Brug af historien til understøttelse af videnskabelige tolkninger

32 Historiebrug og misbrug af historien …Det er oftest vinderne der skriver historien! Husk at historien kan vendes og drejes så det giver ”det bedst mulige” billede af det man ønsker fremstillet. Derfor er det vigtigt at være kildekritisk og historiebevidst. …Man kan jo også udelade de dele af historien der ikke passer ind – men så er det tale om manipulation eller misbrug af historien: Eks.

33 Brug og misbrug af historien

34 Historisk metode Kilder og kildetyper

35 Hvorfra har vi vor viden om historiske begivenheder ? Vor viden om historiske begivenheder har vi fra ”kilder”. Hvad er så en ”kilde” ? En ”kilde” er enhver ting eller ethvert udsagn fra fortiden, der kan give os oplysning om fortiden.

36 To hovedtyper af kilder Ikke-skriftlige kilder Levn fra fortiden, som ikke giver oplysning eller meddelelse ved hjælp af skrift: Stenøkser Bygninger Statuer Malerier Skibsvrag Mønter Træstykker (dendrokronologi) … _____________________________________ (Slut – her begynder nemlig arkæologien) Skriftlige kilder Alle levn fra fortiden, som giver oplysning eller meddelelse ved hjælp af skrift: Breve Dagbøger Love Avisartikler Rejsebeskrivelser Mønter (Historie)bøger … Altså det materiale, som historikeren bruger.

37 Opdeling af de skriftlige kilder Dokument Det er en retsstiftende kilde. Det fastslår en fremtidig tilstand  Fremadrettet. Lov Dom Testamente Ordre Hensigtserklæring Budget Altså: Noget, der endnu ikke er sket på det tidspunkt, hvor kilden er blevet til. Beretning Er en påstand om et hændelsesforløb  Bagudrettet. Er fortællende i sin form. Ingen sandhedsgaranti (= påstanden!). Avisartikel Mødereferat Rejsebeskrivelse Dagbog Rektors velkomsttale En historiebog (!) Altså: Noget, der allerede er sket på det tidspunkt, hvor kilden allerede er blevet til.

38 Klassificeringen af skriftlige kilder 1.håndskilde: Forfatteren har selv oplevet de begivenheder, som han beskriver (øjenvidne). 2.håndskilde: Forfatteren har ikke selv oplevet de begivenheder, han beskriver, men har hørt om dem fra andre. Hvorfor er det vigtigt at skelne imellem disse begreber ? Konklusion: Jo flere led, en historie har været igennem, jo større chancer er der for misforståelser, fordrejninger og tab af detaljer undervejs. Det er ikke anderledes med historiske kilder. Vi må klassificere og vurdere for at finde frem til dem, der bedst belyser ”sandheden” (= kildekritikken).