Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

- som drivkraft i det sociale arbejde Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "- som drivkraft i det sociale arbejde Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU."— Præsentationens transcript:

1 - som drivkraft i det sociale arbejde Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

2  Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde AAU.  Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989  Har arbejdet med udvikling af projekter for særligt udsatte grupper – i krydsfelter mellem det sociale og det sundhedsfaglige i 11 år.  Har de sidste 8 år forsket i socialt arbejde med afsæt i brugerperspektiver.

3  Store udfordringer i det sociale arbejde !  Forsøgt reguleret gennem standarder/manualer, detaljeret lovgivning og styring af det sociale arbejdes praksis  Et fokus på rettidighed, administrativ effektivitet og aktivitetsparadigmet  Brugernes tilfredshed, indsatsernes effektivitet og det sociale arbejdes succes er ikke overbevisende.

4  Skift i paradigmer – fra passiv til aktiv  Det moderne samfund stiller krav til moderne velfærd – og det moderne menneskes liv  Stiller nye krav til professionernes tilgang  Påfaldende at brugernes ressourcer ikke anvendes aktivt.  Brugernes perspektiver er fraværende som styring, men bør danne afsæt for analyse og handling i det sociale arbejde.

5  Et perspektiv i socialt og sundhedsfagligt arbejde  En tankegang  En tilgang  En strategi, der tager afsæt i borgerens perspektiver  Metodiske principper  Stiller krav til organisationer, ledelser og de professionelle i de forskellige felter

6 Kompleksitet og udfordringer i det sociale arbejde Komplekse sociale problemer med forskellige udtryk er en udfordring:  For den enkelte borger– hvor befinder man sig henne i systemet?  For systemer – hvordan skal problemerne forstås = kategori?  Og hvilke former for indsatser skal bevilges= argument og dokumentation?  For de professionelle, når begreber som matchgrupper, handicap eller funktions nedsættelser ikke passer på borgerens kompetencespekter og kan give en skrævvridning af det konkrete mulighedsfelt.

7  en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper:  Kan øge deres ressourcer  Styrke deres selvbillede  Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993

8  Et kritisk blik/potentiale som kan styrke en bruger tilgang – især i forhold til arbejdet med særligt udsatte grupper.  Empowerment kan udfordre den traditionelle magtudøvelse i socialt og sundhedsfagligt arbejde  Empowerment er et godt bud på at skærpe fokus på klientiseringsprocesser som er uundgåelige i en nordisk velfærdskontekst.

9  Empowerment som tilgang i det sociale arbejde kan styrke samarbejdet mellem relevante aktører – brugere, pårørende, netværk, lokalsamfund, men også det frivillige arbejde, organisationer og foreninger.  Empowerment kan medvirke til kritisk refleksion over de professionelle roller i socialt og sundhedsfagligt arbejde.  Empowerment kræver omstilling, klarhed og kommunikative kompetencer hos de professionelle  Empowerment kan bruges af de professionelle som en ”go between” brugernes perspektiver og den konkrete lovgivning

10  En treleddet tilgang som kan reducere risikofaktorernes konsekvenser:  Fokus på individ – selvværd og handling  Fokus på sociale sammenhænge – grupper, familier og kontekster  Fokus på lokalsamfund, organisation eller netværk.

11  En ”pas dig sig selv” filosofi  En reaktion på, at ”det er dit eget ansvar”, at du ikke lever op til samfundets forventning (skyld/ skam/ egen lykkes smed)  Et arbejde med individet og den enkeltes selvværd  Et arbejde med rammer og muligheder  En tilgang som kan fungere, uden massivt fokus på parallelle processer mellem ledere og medarbejdere – medarbejdere og brugere

12  Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem.  Klientgørelse handler også – og måske snarere – om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog;

13  Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer  Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over  Järvinen og Mik-Meyer: At skabe en klient

14  Deling af viden – tydeliggøre rammer og reguleringer i feltet - obs på parallellitet  Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer –  Undersøgelse, accept og analyse af deltagernes forskellige definitioner af situationen  Ydmyghed - man kan kun se det, man kan se  Kompetencer til at skifte perspektiv og kommunikative færdigheder

15  Empowerment kan tilbyde en meningsfuld optik på aktivitet som omsorgsparadigme  Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle hjælp som faciliterende  Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og håndtering af brugernes ret til selv at definere problem og indsats  Empowerment kræver klarhed om rammer for rettigheder

16  At gøre op med traditionelle forståelser af:  Professionalitet  Omsorg  Magt til at definere dels gennem professionsrollen dels gennem institutionelt fastlagte mulighedsrum  Afvise individuel frihed i arbejdet.  Ikke alt er ligegodt, hvilket forpligter til at forholde sig eksplicit til eget og andres arbejde

17  Du har rettigheder – men du skal formulere dine behov på den rigtige måde  De professionelle har magten til at definere såvel problem som løsning  Defineres på baggrund af de ”varer”, som er på hylden”  Det er borgeren som har pligt til at handle  Svært udgangspunkt for samarbejde og partnerskab mellem borger og system

18  En lovgivning, der giver muligheder for at udvikle moderne fleksible sociale indsatser  fx netværksrådslagning som mødeform, når der er tale om komplekse problemer  Mulighed for hurtige, små konkrete indsatser  På tværs af forvaltninger, på tværs af professioner og på tværs af forskellige perspektiver i socialt arbejde  En organisation, der samler i stedet for at sprede

19  Professioner, der kan indgå partnerskab med borgeren og som samarbejder bredt og orienterer sig i kontekster og diskurser  Professioner, der tager afsæt i borgernes perspektiver eller hjælper med at genfinde dem  Professioner, der har et højt fagligt beredskab, dygtige kommunikatører, og som tør udvikle og afprøve nye ideer  Indsatser i tre dimensioner: individ, gruppe, samfund  Personer som magter kontakt, og et menneskeligt møde med faglige input

20  At formulere sine problemstillinger og at prioritere indsatser  Tage aktivt del i udarbejdelse af egen profil  Selv stå i spidsen for sin egen sag/deltage så aktivt som muligt evt med hjælp  At drive det daglige liv og stå i spidsen for nødvendige interventioner  At forvente og kræve en central placering i det tværsektorielle sociale arbejde  Anvende de professionelle som konsulenter

21  Kræver et tydeligt fokus fra ledelse og en organisatoriske opbakning  De professionelle har tendens til at fortolke nye tiltag inden for det kendtes rammer  Empowerment er mere end inddragelse  Et alvorligt skifte i forståelse af hjælp som begreb og af professionens opgave og rolle  Behov for viden, træning, supervision og opfølgning

22  Hvordan holdes der møder? Takt og tone, viden, formidling, roller og opgaver  Hvem definerer? Hvem har ejerskabet?  Hvordan arbejdes med klientiserings processer – alle som deltagere  Hvordan arbejdes der i partnerskaber?  Hvem er relevante deltagere i et sådan?  Hvordan professionsrollen skal forandres – fra ekspert til facilitator – indsats og tid  Arbejdsplads -kulturer og socialiseringer

23  Krav til borgere skal socialt balanceres i forhold til kompetencer og kapacitet  At tage afsæt i borgerens perspektiv betyder ikke at borgeren har patent på sandheden  Fastholde det analytiske blik på det sociale – det individuelle i kontekster  Insistere på samarbejde som en forudsætning for de bedste løsninger  Fastholde balanceret social omsorg i arbejdet  Empowerment kan bruges af de professionelle som en ”go between” brugernes perspektiver og den konkrete lovgivning

24  Kan vi bruge reformen til at arbejde med håbet ?  Empowerment som et udtryk for en brugerstyret helhedstænkning?  Empowerment som et håndtag i forhold til at gribe intentionernes håb frem for erfaringers skumle realiteter?  Har moderne socialt arbejde brug for empowerment for at kombinere en forbruger tankegang med et demokratiseringsbehov?

25 Kontakt information Maja Lundemark Andersen maja@socsci.aau.dk


Download ppt "- som drivkraft i det sociale arbejde Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google