Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015.

Præsentationer af emnet: "Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015."— Præsentationens transcript:

1 Omkostninger ved abort Lone Bilde, KORA Årsmøde Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik 13. november 2015

2 Resources consumed Direct costs (Public) health sector costs Patient’s costs Family’s costs Indirect costs production loss to society, employers or patients Intangible costs Effects: Health effects in quantifiable units (E) Utilities of health gain in QALYs (U) Benefits/associated economic benefit (B) Health improvement Treatment Elements in the Economic Evaluation

3 Omkostninger ved patientforløb på sygehus og i speciallægepraksis (PaSS)  Formål: – at beregne og undersøge forskelle i regionernes omkostninger til sammenlignelige patientforløb, når disse foregår i speciallægepraksis eller på sygehus. – Øge viden om, hvordan forløbene foregår i hhv. speciallægepraksis og på sygehus  13 patientforløb fra hhv. kirurgisk- ØNH og gynækologisk speciale – Herunder kirurgisk og medicinsk abort 3

4 Omkostninger, hvordan beregne? Hvis omkostninger? Hvilken periode tæller vi for? Beskrive ressourceforbrug Tælle Værdisætte (kr)

5 Nyt! 5 Vi ser på patientforløb fremfor procedurer

6 ”Trigger” Forundersøgelse / 1. konsultation Operation /skopiOpfølgning/ kontrol Evt. opfølgning tid f.eks. Max. 4 uger før og 6 uger efter besøget med ”triggeren” evt. 6 mdr. efter Omkostninger pr. forløb

7 1) De ideelle forløb Eksplorative interviews (5 interview-personer i 5 gynækologiske forløb) 2) De faktiske forløb Registerdata Landspatientregistret Omkostningsdatabasen, Sygehuses fordelingsregnskab Sygesikringsregistret Analyse Restriktion kun direkte omkostninger, statistiske tests, (enkelte) regressionsanalyser 2 faser 7

8 Første fase: ” de ideelle forløb” 1)Udvælg, afgræns og beskriv de ideelle forløb 2) Prissæt forløb med (sygehusoverhead-korrigerede) takster 3) OG diskutér - Hvorfor er forløbene alligevel svære at sammenligne? - Hvorfor er der forskel i udgifter/omkostningerne? - Hvilke forbehold skal der tages ved tallene? 8 Foreløbig rapport februar 2011

9 SYGEHUS  Forundersøgelse (tests, US scan, anæstesiolog)  Indgreb i fuld nar- kose (sugekurette).  Postoperativt: overvåges af sygeplejersker.  Der indlægges under indgrebet evt. spiral på kvindens ønske.  (Kontrol hos APL) SSP  1. besøg (tests, US scan, udlevere misoprostol)  Indgreb: cervix blokade, ½ citanest/septanest adrenalin, håndsug  Vejledning om komplikationer  Opfølgende besøg  (T.om. 10 gestationsuger) Patientforløb kirurgisk abort 9

10 De faktiske forløb – in- og eksklusionskriterier – Kirurgisk abort Sygehus: inkluderet er 15-44 årige kvinder med aktionsdiagnosen ”kirurgisk abort før uge 12” (DO049), der samtidig har fået udført en kirurgisk abort (KLCH03). Samtlige procedurer og ambulante besøg med inklusionsdiagnosen medtages, dog maksimalt 6 uger før og 4 uger efter. Ekskluderet er dog kvinder med diagnosen ”kirurgisk abort efter uge 12 DO053”. Speciallægepraksis: Inkluderet er 15-44 årige kvinder med 2. konsultation kirurgisk abort (3817). Forløbet starter ved en 1. konsultation kirurgisk abort (3811) eller 1. konsultation (0110) (ved de forløb, der ikke har en 3811), maksimalt 6 uger før indberetningsdatoen for ”kirurgisk abort” 2. konsultation (3817). Forløbet slutter ved seneste konsultation. og maksimalt 4 uger efter indberetningsdatoen for 2. konsultation kirurgisk bort (3817).. 10

11 Kirurgiske abort – antal, alder og region 11 NB! Ingen data fra Herlev og Hvidovre

12 Kirurgisk abort - aldersfordeling 12

13 Hyppig- ste ydel- ser Kirurgisk abort 13

14 Kirurgisk abort omkostninger 14

15 SSP (u 7 -)  1. besøg (tests, US scan, udlevere mefigyne)  2. besøg, Cytotec plus vejledning (1 døgn efter)  3. besøg, GU (3 dage efter)  4. besøg (GU) 3 uger efter, blodprøve (serum HCG) SYGEHUS (u 12+)  Forundersøgelse (tests, US scan, mefigyne)  2. besøg (2dage efter), cytotec. Patienten ligger til observation i x timer.  3. besøg: blodprøver mv. (Serum HCG) Patientforløb medicinsk abort 15

16 De faktiske forløb: in- og eksklusionskriterier for medicinsk abort  Sygehus: inkluderet er 15-44 årige kvinder med aktionsdiagnosen ”provokeret abort før uge 12” (DO049), der samtidig har fået udført en medicinsk abort (BKHD401A, BKHD401B, BKHD411-henholdvis a,b,c,d,e,f eller g). Samtlige procedurer og ambulante besøg med inklusionsdiagnosen medtages, dog maksimalt 6 uger før og 4 uger efter første procedurekode med medicinsk abort. Ekskluderet er kvinder med diagnosen ”provokeret abort efter uge 12” (DO053).  Speciallægepraksis: Inkluderet er 15-44 årige kvinder med 2. konsultation medicinsk abort (3812). Forløbet starter ved en 1. konsultation abort (3811) eller 1. konsultation (0110) (ved de få forløb, der ikke har en 3811, maksimalt 6 uger før indberetningsdatoen for ”medicinsk abort 2. konsultation” (3812). Forløbet slutter ved seneste konsultation. og maksimalt 4 uger efter indberetningsdatoen for 2. konsultation medicinsk abort (3812). 16

17 Medicinsk abort: antal, alder og region 17

18 Hyppigste ydelser Medicinsk abort 18

19 Medicinsk abort: omkostninger 19

20 Konklusion Forløbene er ikke helt sammenlignelige, mht. intervention og typer af ressourceforbrug, samt antal besøg Fase 1) sammenlignet med Fase 2): – Speciallægepraksis er (lidt) dyrere i ”de faktiske forløb” end i ”de ideelle” - og sygehusene (lidt) billigere Fase 2) SSP sammenlignet med sygehus: – Speciallægepraksis ligger lavere i gennemsnit, f.eks. for medicinsk abort – sygehusene ligger lavere på medianomkostningerne for kirurgisk abort ses der ingen statistisk signifikant forskel i omkostningerne mellem speciallægepraksis og sygehus. Dog STORT forbehold, pga. meget få observationer i speciallægepraksis, manglende data fra Herlev og Hvidovre, og ”urealistiske” tal for Gentofte 20

21 Diskussion – Interessant projekt metodisk set – Projektet øger viden om, hvordan patientforløbene foregår, og om hvor vanskelig ”benchmarking” i realiteten er. – To forskellige måder at opgøre omkostninger på – Stor variation i sygehusomkostningerne – Resultater for sygehuse afhænger af fordelingsregnskabet, og fordelingsnøgler – Trods selektion er der (stadig) ikke fuldt korrigeret for forskelle (antal procedurer, alder, region osv.).. – Nogle forskelle kan vi ikke korrigere for (forskning, uddannelse, akutberedskab) – Omkostninger afspejler det organisatoriske setup og den lokale arbejdsdeling i regionen 21