Kristian Nagel Delica, Adjunkt RUC Kulturstyrelsens årsmøde 8-9.10-2015 OUTREACH OG ORGANISATORISK HYBRIDITET: DILEMMAER OG POTENTIALER.

Præsentationer af emnet: "Kristian Nagel Delica, Adjunkt RUC Kulturstyrelsens årsmøde 8-9.10-2015 OUTREACH OG ORGANISATORISK HYBRIDITET: DILEMMAER OG POTENTIALER."— Præsentationens transcript:

1 Kristian Nagel Delica, Adjunkt RUC kdelica@ruc.dk Kulturstyrelsens årsmøde 8-9.10-2015 OUTREACH OG ORGANISATORISK HYBRIDITET: DILEMMAER OG POTENTIALER FOR FREMTIDENS KULTURINSTITUTIONER

2 STRUKTUR Baggrund Hybride organisationer Outreach Outreach som janusansigt Diskussionspunkter

3 BAGGRUND 1

4 16 projekter på landsplan Alle beliggende i såkaldt udsatte boligområder Multifunktionel, institutionel platform En hybrid af fagprofessionelle, frivillige, NGO’er og brugere Et supplement til ’mainstream’- institutioner i den off.sektor Biblioteks – og områdeudvikling (Delica 2013) BAGGRUND 2 – OM MEDBORGERCENTERPROJEKTET (2008-2013)

5 HYBRIDE ORGANISATIONER Kan forstås som organisationer der: ”... kombinerer elementer, for eksempel økonomiske, menneskelige, politiske og administrative ressourcer, som normalt ikke forbindes i samme organisation ” (Skov Henriksen 2008:17, efter Evers 2008:279). OBS: Hybriditeten er påvirkelig overfor forskellige styringsrationaler i den off. Sektor Den enkelte organisation kan orienterer sig mere eller mindre mod stat, marked eller civilsamfund (Pestoff 2014)

6 At række ud til: -De steder hvor folk ‘er’/bor/lever/arbejder -Andre institutioner -Andre faggrupper -Andre end kernebrugerne… Mere konkret: -At gøre institutionen mere tilgængelig -At flytte ‘ydelsen’ ud af vante ramme og ud i lokalsamfundet -At lave specifikke indsatser for særlige grupper OUTREACH – ET PAR BETRAGTNINGER Se mere: Outreach Europe 2013

7 HVORFOR OUTREACH? DET ER NØDVENDIGT! ” Men det har jo været sådan, at målgruppen ikke kom af sig selv på biblioteket, de skulle trækkes ind fra gaden i bogstaveligste forstand og derfor er vi også nødt til at have taget alle de her initiativer vi har gjort. Ellers er jeg helt sikker på vi var lukket, simpelthen ” (Interview med en bibliotekar, Delica 2013:149)

8 Muliggør innovation/udvikling Muliggør kompetenceudvikling Muliggør afbræk i hverdagen MEN: Fjerner (potentielt) opmærksomheden fra driften/kerneydelsen/brugene Skaber hierarkier mellem medarbejdere Skaber hierarkier mellem institutioner og områder OUTREACH SOM JANUSANSIGT Copyright: Quinn Dombrowski Pan-Asian Janus (fra flickr.com)

9 ” Men det er vigtigt at fastholde at biblioteker ikke er sociale institutioner, men kultur- og vidensinstitutioner. Deres magi forsvinder, hvis man for stærkt mærker en social bagtanke. Biblioteket skal ikke bare være et symbol på fri og lige adgang til viden, det skal i praksis demonstrere fællesskabet. Vi skal møde ‘de andre’ på biblioteket og blive bekræftet i, at vi har et fælles projekt – gør vi det, er den sociale ‘heling’ og integration fantastiske biprodukter af kulturarbejdet ” (Jens Thorhauge, tidligere direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, blogindlæg 10.11.2009, min understregning KD, på http://bibliotekogviden.dk). Skal kulturinstitutioner redefinerer lighedstanken for i praksis at agere som mere sociale og demokratiske institutioner? Skal man fx gøre en særlig indsats for at nå ud til borgere med særlige socio- kulturelle behov? Hvordan håndteres den organisatoriske hybriditet, der oftest følger i kølvandet på outreach-aktiviteter (fx i forbindelse med partnerskaber og samarbejde med frivillige)? For brugere? For de ansatte? DISKUSSIONSPUNKTER TIL DEBAT OG LIDT OM DEN HVIDE ELEFANT I RUMMET…

10 AFRUNDING: BEHOVSSENSITIV INFORMATION SOM BYGGESTENE I DEMOKRATIET… ” Information is a vital issue for people in the inner city. On a daily basis, they deal with serious problems resulting from basic human needs that are not satisfied. Without information that is adapted to their needs, they cannot succeed in changing their life conditions and take control of their destinies ”. (Cossette [1976] 2009:55) TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

11 REFERENCER OG INSPIRATION Cossette, Andre ( 2009[1976]): Humanism and Libraries. Library Juice Press. Delica, Kristian & Nilsson, Ida Norvin (2012): Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept. Evaluering af det nationale projekt om udvikling af folkebiblioteker til medborgercentre. Udarbejdet for Kulturstyrelsens center for Bibliotek, Medier og Digitalisering. Delica, Kristian Nagel (2013). Biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder: om praksisformer, strategier og social innovation i arbejdet med avanceret marginalitet. Ph.d. Afhandling, Roskilde Universitet. Delica, Nagel Kristian & Elbeshausen, Hans (2013): Socio-cultural innovation through and by public libraries in disadvantaged neighbourhoods in Denmark: concepts and practices. Information Research vol. 18, nr 3. Delica, Kristian Nagel (2014). Biblioteker og social kapital – et diskuterende litteraturstudie af nyere forskning. Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, Vol. 2, Nr. 2, 3, 01.2014, s. 33-44. Evers, A (2008): ‘Hybrid organizations. Background, concepts, challenges.’ I Osborne, SP (red.): The Third Sector in Europe. Prospects and Challenges. Routledge, London. EU: Outrech Europe. Survey Report: Accessibility and social Commitment in European Cultural Institutions Henriksen, Lars Skov (2008): ’Udviklingsmål for og selvevaluering af frivilligcentre.’ Anden delrapport vedrørende evalueringen af puljen til oprettelse af nye og styrkelse af eksisterende frivilligcentre i Danmark. Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Ålborg Universitet, Ålborg