Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.

Præsentationer af emnet: "Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er samfunds- videnskab?

2 Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes ud fra sociologi  Kan angribes ud fra international politik

3 Hvad er samfundsfag?  Det mest grundlæggende tema i samfundsfag handler om forholdet mellem AKTØR og STRUKTUR:  Er mennesket selvstændigt og ansvarligt overfor egne handlinger?  Er mennesket et resultat af samfundet?  Er menneskerne drivkraften i historien, eller er det økonomiske, politiske og sociale lovmæssigheder, der driver historien?  Finanskrise-eksemplet: Skyldes finanskrisen menneskelige ’fejl’, eller er den en økonomisk lovmæssighed??

4 Hvad er samfundsfag?

5  Fire discipliner  Teori og empiri  Kvantitativ og kvalitativ metode

6 Teori og empiri  Empiri er det materiale, vi har til rådighed i samfundsfag: statistikker, artikler, interviews osv.  Vi bruger teorier til at forklare sammenhænge i samfundet om fx økonomi, EU’s udvikling eller staters indbyrdes forhold  Teorier kan altså bruges til at forklare nogle af de sammenhænge, vi kan se i vores empiriske materiale  Finanskrise-eksemplet: Hvilken empiri kan vi bruge til at påvise, at der er en finanskrise?

7

8 Samfundsfaglig teori  Hverdagsteorien – nej tak!  Den forkromede  Den konkrete

9 Hverdagsteorien  Fx ”jeg har en teori om, at krisen kommer til at vare længe…”  Ordet ”teori” er vandret ind i dagligdags sprogbrug – ikke relevant for os i samfundsfag

10 Den forkromede  En teori udgøres af en række påstande eller hypoteser om, hvordan virkeligheden fungerer.  Teorien opstiller en række kendetegn ved de begreber og variabler, der indgår i den. Fx ”den rationelle vælger”, ”normer” eller ”stater”.  Teorien etablerer sammenhænge mellem de enkelte variabler, fx magtrelationer, økonomisk kredsløb eller forholdet mellem instanserne i det politiske system.  Teorien skal være indbyrdes konsistent, dvs. ingen indre selvmodsigelser.  Teorien skal være falsificerbar, dvs. den skal kunne efterprøves empirisk.  Eksempler: Keynesianismen, realistisk teori, teorien om det senmoderne samfund.

11 Den konkrete  En teori handler om at generalisere nogle sammenhænge  Teorien skal kunne operationaliseres, dvs. den skal ’oversættes’ til nogle konkrete begreber og modeller  Begreberne og modellerne kan anvendes sammen med vores empiriske materiale  Her får vi brug for vores samfundsfaglige metoder…

12 Den konkrete

13 Hvordan arbejder vi i samfundsfag?  Vi arbejder analytisk ved at se verden (=opgaveemnet) gennem fagets teorier, modeller og begreber.  Eksempel:  Monetarismen  Model: Phillips-kurven  Begreber: naturlig arbejdsløshed, inflation, produktivitet

14 Jamen, hva’ så??  I samfundsfag skal vi altså IKKE bevise at teorierne er sande  Vi bruger teorierne til at forklare en given sammenhæng  Samfundsfag er til gengæld meget analytisk og undersøgende  Krav om begrebsanvendelse på alle taksonomiske niveauer

15 Kravet til jer…  Er, at I bruger samfundsfaglige begreber og modeller på det niveau, I har faget – både i synopsen og ved fremlæggelsen  Eksempel:  Hvis man arbejder med fx globalisering, så påviser man de træk, der kendetegner globalisering i materialet  Man identificerer de metoder, som man har brugt eller ville bruge til at arbejde med sit emne

16 Kravet til jer…  Kravet om samfundsfaglige begreber og modeller, fx  Velfærdsmodeller  Molins model  Demokratimodeller  Det økonomiske kredsløb  Individualisering og globalisering  Det kvalitative og det kvantitative…

17 Hvad er samfundsfaglig metode?  Samfundsfags metoder kan deles i tre:  Teoretisk tilgang – som det gennemgåede  Hermeneutisk tilgang  Empirisk tilgang:  Kvantitativ metode  Kvalitativ metode

18 Kvantitativ metode  Hvis nu vi holder fast i finanskrise-eksemplet...  Hvordan kan vi så undersøge finanskrisen vha. kvantitativ metode??

19 Kvantitativ metode  ”Hårde tal” og statistik!!  Kvantificerbart – der kan regnes på tallene  Repræsentativitet  Totaltællinger: fx folketingsvalg, arbejdsløshed etc.  Stikprøver: fx meningsmålinger, exit-polls, telefoninterviews etc.

20 Kvalitativ metode  Finanskrise-eksemplet…  Hvordan kan vi undersøge finanskrisen vha. kvalitativ metode?

21 Kvalitativ metode  ”Bløde tal”  Kan ikke kvantificeres  Dybdegående besvarelser med mange flere nuancer  Løsere strukturerede interviews  Observationer  Dvs. problemer med repræsentativiteten, men det er ofte heller ikke meningen…

22 Hermeneutikken – nu også i samfundsfag…

23 Hermeneutikken i samfundsfag  Påvise fx ideologiske grundholdninger i en tale  Påvise fx en bestemt type argumentations-teknik  Påvise fx en bestemt teoretisk grundholdning

24

25 Historie i AT…  Historie er også både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag  Historie handler om forholdet mellem  Mennesker og naturgrundlag  Mennesker og samfund  Mennesker og politisk system - Fra oldtiden til i dag

26 Historie i AT  Hvordan vil vi undersøge finanskrisen i historie??

27 Historie i AT  Centralt i historiefaget står tolkningen af de spor, som fortiden (og nutiden) har efterladt  Fagets metode er primært kildekritikken  Historie drejer sig – i modsætning til fx samfundsfag – om tolkningen af unikke begivenheder  Intet generaliseringskrav!!

28 Historie vs. samfundsfag  Bottom-up-perspektiv  Sjældent brug af teorier til forklaring  Alt efterladt materiale er principielt tilgængeligt som kildemateriale  Alt samfundsfagligt materiale vil altså blive brugt og tolket som kildemateriale – på den måde er statistikker også kilder

29 Historie i AT  Væsentligste metode: kildekritikken  Ophavssituationen  Samtidig/sen  Første-/andenhånds  Kompetence/tendens  Afhængighedsproblemet  Primær/sekundær  Klassifikation  Beretning og levn  Offentlige/private  Institutionelle/private

30 Kravet til jer…  Er, at I faktisk bruger kildemateriale  Er, at I kan bruge klassisk kildekritik på kildematerialet  Men tænk funktionelt – brug kildekritikken, hvis og når det er berettiget  Undgå bare at slynge om jer med kildebegreberne, hvis det ikke har relevans  ALTSÅ: I skal kunne forholde jer kritisk og reflekterende til jeres materiale – her ligner historie og samfundsfag hinanden!!

31