Den menneskelige faktor i uddannelsestænkningen Mads Hermansen Professor, institutleder, dr. pæd. SDU, CBS & NHV

Præsentationer af emnet: "Den menneskelige faktor i uddannelsestænkningen Mads Hermansen Professor, institutleder, dr. pæd. SDU, CBS & NHV"— Præsentationens transcript:

1 Den menneskelige faktor i uddannelsestænkningen Mads Hermansen Professor, institutleder, dr. pæd. SDU, CBS & NHV mh@madshermansen,dk

2 Spiseseddel Formål Lidt om underviseropgaven Undervisning foregår i samspil mellem? – Grader af narcissistisk krænkelse – Personlighed – Stile Lærings Lærer – Attribuering – Faglige forudsætninger for at løse læreropgaven

3 Formålet Det er formålet at gå rundt om undervisningssituationen med nogle af de spørgsmål og synsvinkler, som vi ofte ikke forholder os til, for gennem disse overvejende psykologiske briller at se på samspillet i undervisningen. Måske også udpegende at få mulighed for at sige noget om, hvordan forbedringer kunne sættes i værk

4 Opgaven er at spejle selvskabelse og skabe læringsrum At komme til sig selv –Ved at fortolke den andens fortolkning –Ved at fortolke –Kulturen –Naturen –Virksomhed Læringsrum –Det ydre rum –Rammesat af ’ret til at være der’ og ’optimal udfordring’ –Det indre rum –Optimering af ’associative markvandringer’

5 Grader af narcissistisk krænkelse Selvdannelsen foregår udspændt mellem – Idealisering og empati – Selvfremstilling og sammensmeltning Den gode narcissisme og den patologiske – Selvværdet som temeperaturmålet – Splitting – Fremtrædelser af patologiske naricissismer

6 Trækteori Big five Udadvendthed: Tendens til højt energiniveau, snakkesaglighed, at man godt kan lide at lave sjov og at man er social. Score man lavt er der tendens til indadvendthed, hæmmet adfærd, stille eller reserveret i sociale sammenhænge. Venlighed: Rettethed mod andre, man virker sympatisk og er tilgivende. Score man lavt på denne variabel kan det vise sig som vredladenhed, hårdhed, råhed og kritisk holdning. Samvittighedsfuldhed: Stor grad af selvkontrol, omhyggelighed i arbejde og selvdisciplin. Hvis man score lavt, kan der være tendens til desorganiseret arbejde og til benægtelser. Negativ emotionel stabilitet: Tendens til stress, bekymring, usikkerhed, og at man lader sig forstyrre af omgivelserne. Score man lavt, er der tendens til rolig, stabilitet og afslappet fremtræden. Åbenhed over for forandringer: Tendens til at man tænker originalt, er kreativ, nysgerrig, kan rumme kompleksitet og er åben over for forandringer.

7 Sternbergs læringsstilskategorier Funktionen, stilens overordnede opgave. 'den lovgivende', 'den udøvende' og 'den dømmende'. Formen, måden stilen sætter sig igennem hos den enkelte. 'Den monarkiske', 'den hierarkiske', 'den oligarkiske' og 'den anarkiske' stil. Niveauer: Globalt og lokalt. Virkefelter: Intern og ekstern stil. Den interne orienterer sig overvejende mod egne begrundelser og fortolkninger, mens den eksterne er orienteret mod at undersøge omgivelsernes synspunkter for at lade dem influere på egne meninger. Indstillinger: Liberal og konservativ. Det liberale henviser til en åbnende og eksperimenterende stil, mens konservativ stil henviser til præference for at bruge velkendte og afprøvede måder at gøre tingene på.

8 Lærerstile Fire stile – Ildsjælen – Problemknuseren – Den harmoniske – Traditionens vogter De adskiller sig markant i forhold til – Problemstyring – Involvering

9 Attribuering Hvad afmægtiggør mest? Tilskrivning til indre årsager – Stabile specifikke: Jeg dummer mig altid, når jeg underviser. – Stabile globale: Jeg dummer mig altid. – Ustabile specifikke: Jeg præsterede ikke særligt godt i den undervisningssituation. – Ustabile globale: I den senere tid har jeg ikke formået at præstere efter mine evner. Tilskrivning til ydre årsager – Stabile specifikke: Det var helt urimelige krav der bliver stillet til os som lærere. – Stabile globale: Alle, der taler om undervisning, stiller urimelige krav. – Ustabile specifikke: Eleverne må have været i rigtig dårligt humør i dag – Ustabile globale: I år virker det som om alle elever har været ekstraordinært sure.

10 Læreropgaven God læringsledelse? Forestås af: En voksen – Udspændt mellem empati og idealisering En aktør En relationsprofessionel – Proces og kommunikationskompetent – Musikalsk Fag og fagdidaktisk kompetent

11 Litteratur: Hermansen, M. m.fl.(2007): Læringsledelse. Samfundslitteratur Hermansen, M. m.fl. (2006): Kommunikation og samarbejde – i professionelle relationer. Alinea Hermansen, M. (2010): Spilleregler i klassen – Læringsledelse i teori og praksis. Akademisk Hermansen, M. (2006): Læringsstil, tænkestil, personlighed og undervisning. I: Læringens og tænkningens stil – en antologi om stilteorier. Peter Andersen (red.) Billesø & Baltzer. Hermansen, M. (2009): Professionelt lærerarbejde når der arbejdes med test. I: Test i Folkeskolen. C. Bendixen & S. Kreiner (red.). Hans Reitzel. Sternberg, R. (2001): Tænkestil. Klim