Sprog og læring på museet - om museet som inspirerende og inkluderende læringsrum for voksne sprogkursister Sorø Kunstmuseum, fredag d. 22. marts 2013.

Præsentationer af emnet: "Sprog og læring på museet - om museet som inspirerende og inkluderende læringsrum for voksne sprogkursister Sorø Kunstmuseum, fredag d. 22. marts 2013."— Præsentationens transcript:

1 Sprog og læring på museet - om museet som inspirerende og inkluderende læringsrum for voksne sprogkursister Sorø Kunstmuseum, fredag d. 22. marts 2013 Sproglæring i formelle og uformelle læringsrum Kunstmuseets potentialer som sprog- og kulturlæringsrum Karen Lund karlund@dpu.dk 1

2 ”Kunsten at lære sprog” - et undervisningsprojekt målrettet sprogcentre 1. Formål med projektet: At bruge kunsten som indholdsdimensionen i danskundervisningen At skabe inkluderende og inspirerende læringsrum At kunsten vil afstedkomme engagement og læringslyst der kan styrke kursisternes identitetsfølelse og selvtillid At se på sproglæring som en helhedsorienteret læringsproces At styrke kursisternes kommunikative kompetencer Fokus på kursisternes intellektuelle og sanseligt funderede møde med kunsten Fokus på temaer der kan give indblik i dansk kultur og samfundsforhold 2

3 Præsentation Målene med projektet ”Kunsten af lære sprog” Et sprogsyn Kunstmuseet som sproglæringsrum for sprogbrugere med dansk som andetsprog - barrierer og muligheder? Kunstmuseet – et rum med muligheder for transformativ læring Kunstmuseet – et rum for interkulturel læring 3

4 Sprogsyn Sproget som social praksis Sproget er et redskab for og middel til – kommunikation og interaktion – viden – forståelse, refleksion, indsigt, erkendelse etc. – æstetiske, emotionelle og identitetsskabende sprogbrug Sproget er et middel til kommunikation i mangfoldige kontekster med mangfoldige interaktionspartnere Sproget er et middel til interkulturel kommunikation Sproget er både en kognitiv og en social ressource Sprogbrugen påvirker og påvirkes af de mikro- og makrokontekster det anvendes i Sproget er komplekst – og kan ikke reduceres til sine mindstedele 4

5 5

6 ”Sproget er ikke et værktøj, men erkendelsens kød og blod. Sproget er mundens blomst og et socialt bånd. Jeg er i det, og det er i mig. En cykel kan vi parkere, og en tom mælkekarton kan vi smide ud; men vi kan ikke parkere sproget, smide alle konsonanterne på møddingen eller delete alle navneord.” Steen Nepper Larsen ”Sproget kan ikke skilles fra verden uden at verden skilles fra sig selv.” Inge Eriksen 6

7 Kunstmuseet som sproglæringsrum for sprogbrugere med dansk som andetsprog Barrierer og muligheder? To centrale barrierer for kursisterne: De dansksproglige At forstå kunsten – en fælles barriere for alle os amatører – Det særlige – og det som vi kæmper med at få ind under huden 7

8 Kunstmuseet som sproglæringsrum for sprogbrugere med dansk som andetsprog Centrale muligheder Indholdsbaseret afsæt for arbejdet med at lære dansk - med kunsten som indhold Indholdet – kunsten – afgør hvilket sprog og hvilke sprogområder der skal arbejdes med – og ikke modsat Sproglig udvikling gennem et tæt samarbejde mellem sproglærer og fagpersoner på museet 8

9 Kunstmuseet som læringsrum Et kontekst-rigt læringsrum der henter sine eksempler fra kunsten Rigt på multimodale repræsentationsformer=>Helhed og del Malerier, tegninger, foto, skulpturer=> Adgang til oplevelse og forståelse via visuelle input Visuelle input som adgang til nye forståelser på tværs af kulturer, adgang til reflektionsmuligheder og mulige nye indsigter der ikke i første hug bremses af det man ikke kan: nemlig sproget dansk. Installationer Repræsenterer muligheder for at ”gå med”, ”indgå”, ”tage del i kunsten”, ”få oplevelser med kunsten” Kunstmuseets værksteder muligheder for at eksperimentere og prøve sig frem både med kunsten og med sproget om kunsten Man kan røre og gøre – og kopiere - og så begynde at sætte sprog på sin nye verden i kunsten 9

10 Kunstmuseet som læringsrum Et kontekst-rigt læringsrum der henter sine eksempler fra kunsten Rigt på multimodale repræsentationsformer => Helhed og del Malerier, tegninger, foto, skulpturer, installationer og værksteder => Visuelle input som en første adgang til forståelse Man bremses ikke i første hug af det man ikke kan: nemlig sproget dansk. vs Det traditionelle klasseværelse: Rigt på borde og stole på rækker og sprog Lærerstyret Videnskontrol Envejskommunikation => Atomisering, delfokus 10

11 Afgørende vigtigt for kursisternes sproglæring: at der skabes tætte samspil mellem det formelle klasserum og de eksterne konsteksrige læringsmuligheder At der skabes kontekstrige muligheder også i det formelle sproglæringsrum Vha. mulitimodale repræsentationer og nye digitale medier At der skabes aktive læringsmuligheder både i og uden for det formelle sproglæringsrum Med en undervisning der er styret af: de indholdsbaserede mål varierede lærer-elevroller eksperimenterende problemløsningsbaserede arbejdsformer multimodale veje til kunst- og sproglæring læringsrum hvor flest muligt er mest muligt aktive 11

12 Sproglæring både gennem indholdsbaserede praksisser på fx kunstmuseet og gennem helheds- og indholdsbaseret andetsprogsundervisning Men hvorfor er undervisningsrummet overhovedet nødvendigt når nu praksis og indhold udenfor er så genial? 12

13 Undervisningsrummets genialitet Et rum hvor man kan sætte verden og tiden i stå og sætte tempoet ned Tid til at forstå Tid til at eksperimentere og reflektere Tid til at øve og gentage Tid til sproglig opmærksom alene og sammen med andre Af de samme grunde er praksisrummet ikke tilstrækkeligt 13

14 Potentialer i kunstmuseet som sprog- og kulturlæringsrum Indholdsbaserede aktiviteter hvor kunsten udgør det bærende Kunsten som den indholdsdimension der skal løfte til sproget Der tilbydes: Æstetiske muligheder Oplevelsesmuligheder Muligheder for forandring/transformativ læring Muligheder for nye interkulturelle indsigter - dobbeltsyn Muligheder for at opnå øgede interkulturelle kompetencer Identitetsudviklende muligheder 14

15 Potentialer i kunstmuseet som læringsrum muligheder for transformative forandringsskabende læreprocesser? Transformativ læring: al læring der indebærer ændringer af den lærendes identitet En proces som involverer bevidstgørelse og erkendelse, og dermed muligheder for ændringer af eksisterende forestillinger Vej til frigørelse Skaber ændringer i såvel de kognitive, de emotionelle og de sociale mentale strukturerK. Illeris 2013 Aktiv, problemorienteret og handlingsrettet læring => udvidelse og forandring af de lærendes forståelse og handlemuligheder Freire 1973 15

16 Seks principper bag transformativ læring Taylor & Jarecke 2009 1.Transformativ læring skal være meningsfuld og undersøgende formål: at nå frem til noget kvalitativt nyt og overskridende der er anderledes i forhold til det bestående 2.At konfrontere magtpositioner og involvere sig i forskelligheder at prøve at lære af hinandens synspunkter og erfaringer at prøve at afdække magtinteresser, modsætninger og kulturelle forskelle 3.Fantasi, forestillingsevne og følelsesmæssig involvering spiller en central rolle Fx gennem historiefortælling og kunstneriske aktiviteter 16

17 4. Afprøvning af grænser Eksempler tyder på at ujævne forløb, dilemmaer, brud, problemer og udfordringer i høj grad fremmer følelsesmæssig intensitet og nytænkning (hvilket er befordrende for transformativ læring) 5. Refleksion, selvreflektion og kritisk refleksion adgang til dybere analyser af hvad der er på spil 6. Modelfunktionen fx underviseren, medkursisterne 17

18 Potentialer i Kunstmuseet som læringsrum for interkulturel kompetence Interkulturel kompetence indeholder fem elementer: 1.Holdninger (attitudes) 2. Viden om sociale grupper og deres produkter og praksisser i eget og samtalepartners land 3. Færdigheder i at fortolke og relatere 4. Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion 5. Kritisk kulturel bevidsthed og politisk dannelse Byram 2000 18

19 En vis grad af interkulturel kompetence indebærer således at man: Er i stand til at se relationer mellem kulturer – både inden for samme samfund og mellem forskellige samfund Er i stand til at formidle mellem dem - og kan fortolke hvert af dem i lyset af det andet. Har en kritisk forståelse eller analytisk forståelse af (dele af) egne og andres kulturer Er bevidst om sit eget perspektiv Er bevidst om at ens tænkning er kulturelt bestemt Er bevidst om at ens perspektiv og tænkning ikke blot er de naturlige. Er i stand til at træde ”udenfor”, at gøre det fremmede bekendt og det bekendte fremmed. Byram 2000 19

20 Litteratur Byram, M. (2000): Evaluering af interkulturel kompetence. Sprogforum nr. 18: 8-13. Dysthe. O., N. Bernhardt & l. Esbjørn (2012): Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten og Unge Pædagoger, 256 s. Freire, P. (1973): De undertryktes pædagogik. København: Christian Ejlers Illeris, K. (2013): Transformativ læring & identitet. Samfundslitteratur. 228 s. Lund, K. (2009): ”Fokus på sprog” og ”Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisningen”. I Gregersen et al: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur s. 85-166. Sprogforum nr. 56 (2013): Indholdsbaseret sprogundervisning. Under udgivelse. Taylor, E. & J. Jarecke (2009): Looking forward by looking back. I Mezirow, Taylor and Associates: Transformative Learning in Practice: Insights from Community, Workplace and Higher Education. San Francisco: Jossey-Basss. 20