Reduktion af saltindtaget i DK ved Else Molander, Fødevarestyrelsen 3. oktober 2011.

Præsentationer af emnet: "Reduktion af saltindtaget i DK ved Else Molander, Fødevarestyrelsen 3. oktober 2011."— Præsentationens transcript:

1 Reduktion af saltindtaget i DK ved Else Molander, Fødevarestyrelsen 3. oktober 2011

2 Strategiens elementer: 1.Deltagelse i EU´s saltreduktionsprogram 2.Reduktion af saltindhold i færdigpakkede fødevarer 3.Mærkning af fødevarernes indhold af salt, herunder nøglehulsmærkning 4.Reduktion af saltindholdet i kantine- og restaurationsmad - nyt nøglehul til spisesteder 5.Oplysning til borgerne om salt og sundhed - målrettet information i forhold til viden om risikogrupper/indtag 6.Oplysning til mad- og sundhedsprofessionelle. 7.Monitorering af indsatsen.

3 Partnerskabets formål: Formålet med etablering af Saltpartnerskabet er at samle alle relevante parter i DK til en koordineret indsats for at gennemføre strategien for at reducere danskernes indtag af salt. Indsatsen skal sætte fokus på sammenhængen mellem salt og sundhed i forhold til: –Det danske fødevareerhverv –Mad- og sundhedsprofessionelle –De danske borgere

4 Saltpartnerskab FødevarestyrelsenKræftens bekæmpelse DI FødevarerForeningen af Kliniske Diætister Landbrug og Fødevarer Diabetesforeningen Dansk ErhvervKost- og Ernæringsforbundet HjerteforeningenHoresta Forbrugerrådet

5 Saltreduktionsmål: - 3 g per dansker www.altomkost.dk Så meget bør vi max få ifl. NNR: Mænd 7 g Kvinder 6 g Ifl. WHO: 5 g Så meget får vi Mænd 9 – 11 g Kvinder 7 – 8 g Vi kan forebygge mange hjerte- kar-dødsfald og sygdomme hvert år, hvis vi nedsætter vores forbrug med 3 g salt om dagen

6 1: EU’s saltprogram: Programmet forholder sig til det faktum, at mange fødevarer ex- eller importeres (ca. 70 %), derfor fælles EU indsats nødvendig EU´s sundhedsministre har vedtaget programmet og ”High Level Group on nutrition and physical activity” følger og erfaringsudveksler De fleste EU lande tilsluttede sig i efteråret 2008 Der er foreslået 12 fødevaregrupper – 4 udvalgt fælles for alle lande – en gruppe vælges individuelt af medlemslandet til at indgå i programmet De 4 fødevaregrupper er: Ost, Brød, Kødprodukter, Færdigretter og tilvalgt i DK: Morgenmadsprodukter

7 Elementer i programmet: Dataindsamling fra alle EU lande Reduktionsmål: Benchmark på 4 % årligt over 4 år Produktudvikling stimuleres Øge forbrugernes opmærksomhed Monitorering og evaluering

8 2: Reduktion af saltindhold i færdigpakkede fødevarer: Udarbejdelse af vejledning med mål for det maksimale indhold af salt i forskellige kategorier af fødevarer Der er opstillet en tidshorisont for, hvornår målene skal nås Arbejdet er udført i samarbejde med Brancheforeninger og virksomheder I UK har man haft gode erfaringer med et sådant samarbejde

9 Udsnit fra brødkategori: 2.1. Rugbrød Gns. 1,2 g salt eller 474 mg Na Dansk mål: 1,1 g salt eller 434 mg Na UK mål: - Nuværende Nøglehuls- Kriterie: Maks. 500 mg natrium/100 g produkt 2.2. Hvedebrød 1,2 g salt eller 463 mg Na 1,0 g salt eller 400 mg Na1,0 g salt eller 400 mg natrium 2.3. Fuldkorn Hvedebrød 1,1g salt eller 435 mg Na 1,0 g salt eller 400 mg Na

10 Målet med saltlisterne: Vi skal skære 3 g = ca. ½ teskefuld af det daglige saltindtag. Det er kun muligt, hvis produkternes saltindhold reduceres Frivilligt for producenter og detailhandlen at arbejde mod de fastsatte mål Af sundhedsmæssige grunde er det meget vigtigt, at produkternes saltindhold når målet Og meget vigtigt at detailhandlen lever op til målene i forhold til private labels og at der stilles krav til andre leverandører om at arbejde for at nå målene Mål for 2012 – senere evt. mål for 2014

11 3: Bedre mærkning af fødevarer: Nye regler om næringsdeklaration af fødevarer er vedtaget i år. Medfører bl.a. at mærkning med indhold af salt bliver obligatorisk De nye regler kan bruges fra dette efterår, men bliver først et krav om ca. 3 år Nøglehulsmærkningen viser vej til et sundere valg også for salt, men endnu ikke for alle relevante fødevaregrupper Nøglehulskriterierne revideres i det kommende år, herunder kriterierne for saltindhold

12 Nøglehullet – hvilke kriterier 25 fødevarekategorier, der kan anbefales i en sund kost Mindre og sundere fedt, mindre salt og sukker og flere kostfibre end andre madvarer i samme kategori, sødemidler accepteres ikke Næringsdeklaration et must video video

13 Resultater* 2011, april Kendskabsgrad92% Kundskabsgrad Spar på fedt 56% Spar på sukker46% Spar på salt32% Spis fuldkorn og fibre51% Afsenderinformation55% Indkøbsadfærd27% køber ofte /altid Tillid til mærket70% Antal produktermin. 1050 stk. Nielsen 31.12.10 Hvor langt er Nøglehullet? – siden start juni 2009 *YouGov analyse, blandt indkøbsansvarlige voksne forbrugere Her skal vi videre

14 4: Reduktion af saltindholdet i kantine og restaurationsmad - nyt nøglehul til spisesteder Med udgangspunkt i den svenske ordning udarbejdes en dansk certificeringsordning Kriterierne svarer til kriterierne for Nøglehul i detailhandlen Mindst en ret skal kunne nøglehulsmærkes for at kantiner m.v. kan blive nøglehulscertificeret Efteruddannelse skal øge kompetencen hos personalet gennem web-uddannelse og ved at én i personalegruppen gennemgår et uddannelsesseminar

15 ’Nøglehullet på spisesteder’ Maksimum grænser for fedt, salt og sukker – minimum grænser for kostfibre (fuldkorn og frugt og grønt)

16 5: Oplysning til borgerne om salt og sundhed: Partnernes hjemmesider udbygges med borgerrettet information om helbredsrisiko og vejledning om hvilke produkter, der indeholder meget salt og råd til god køkken- og indkøbspraksis Produktion af film egnet til OBS og på partnernes hjemmesider Omtale af salt og sundhed i pressen videovideo

17 6: Oplysning til mad- og sundhedsprofessionelle: Indsats i regi af Nøglehuls-ordningen i forhold til professionelle på spisesteder Info til ansvarlige for storkøkkener på fx skoler, daginstitutioner mv. Sundhedsvæsnet: Der samles eksisterende viden om, hvordan sundhedssystemet rådgiver borgere og patienter om salt i maden, information til sundhedspersonale målrettes efter behov

18 7: Monitorering af indsatsen: Både i forhold til produkterne og borgernes faktiske saltindtag Handlingsplan for monitorering af borgernes saltindtag ved spot-urin-undersøgelser planlægges Produkternes saltindtag følges ved indrapporteringer fra fødevareerhvervet nu og senere samt via Fødevarestyrelsens rullende laboratorieundersøgelser