Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:

Præsentationer af emnet: "Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:"— Præsentationens transcript:

1 Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:

2 Dagens program Hvem og hvor mange får skizofreni Hvad er årsagerne til skizofreni Hvilke sygdomsfaser er der Hvad er fremtidsudsigterne – og hvad kan påvirke fremtidsudsigterne

3 Hvem og hvor mange har sygdommen skizofreni 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni I Danmark er der 15-25.000 personer med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark Sygdommen starter oftest i 18-25 års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd

4 Hvad er årsagerne til skizofreni Sårbarhedsfaktorer Påvirkning under graviditet/fødsel f.eks.: infektioner, iltmangel, for tidlig fødsel Arvelighed er den største sårbarhedsfaktor/risikoen for skizofreni. Risikoen øges desto tættere man er på en slægtning med skizofreni: Årsagerne kendes endnu ikke, men man ved, at der er tale om et samspil mellem sårbarheds- og stress-/belastningsfaktorer.

5 Hvad er årsagerne til skizofreni Årsagerne kendes endnu ikke, men man ved, at der er tale om et samspil mellem sårbarheds- og stress-/belastningsfaktorer. Stress-/belastningsfaktorer Biologisk stress-/belastningsfaktorer, f.eks.: Hormonelle forandringer ved puberteten Hovedtraumer Misbrug Psykiske stress-/belastninger, f.eks.: Miste en nærstående Føle at man ikke kan leve op til egne og andres krav/forventninger Problemer med kæreste, forældre, venner etc. Sociale stress-/belastninger, f.eks.: Uddannelse, eksaminer Flytte hjemme fra Mobning

6 Hvilke sygdomsfaser er der Præmorbid fase: Perioden fra fødselen til de første tegn på sygdom viser sig Prodromal fase: Perioden lige før psykosen bryder ud. Akut fasen: Sygdommen er i fuld udbrud med mange psykotiske symptomer Stabiliseringsfasen: Tilstanden er er bedre – mere stabil Vedligeholdelsesfasen: Symptomerne er begrænsede, behandlingen virker Recoveryfasen: Symptomerne er yderst begrænsede, tilstanden mere eller mindre som før sygdommen brød ud

7 Præmorbid fase Perioden fra fødselen til de første tegn på sygdom viser sig. En del har haft forskellige psykiske og sociale problemer under opvæksten, f.eks.: - Følelse af at være anderledes - Opmærksomhedsforstyrrelser - Spring i udviklingen – både psykisk og fysisk (for langsom eller for hurtig udvikling) - Piger kan være mere indadvendte og stille - Drenge kan være mere voldsomme og udadreagerende - Nervøsitet og angst ved kontakt med nye mennesker og situationer - Indlæringsvanskeligheder, især på det sproglige plan - Manglende følelsesmedsving med andre - Tendens til isolation - Angst i sociale situationer

8 Prodomalfasen Prodromal fase:Forvarselsfasen ~ Perioden lige før psykosen bryder ud. Forvarselsfasen kan vare fra uger til flere år Hvad sker der: - Ændringer i følelseslivet - Manglende interesser - Aftagende initiativ - Nedsat lystfølelse - Depressive symptomer - Tendens til at isolere sig Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra almindelig udvikling og andre psykiske lidelser

9 Akutfasen Akut fasen: - Sygdommen er i fuldt udbrud med mange psykotiske symptomer - Er ofte karakteriseret ved fysisk, psykisk og socialt kaos. - Er ofte det tidspunkt hvor diagnosen stilles. - Kan vende tilbage, når den er overstået ( = tilbagefald). Varighed: Afhænger af behandling. Psykose er en psykisk tilstand med: - en udtalt forandret opfattelse af virkeligheden, som personen fastholder trods alle modargumenter - en opfattelse af virkeligheden, som strider imod den almene opfattelse. Hvad kan man selv gøre?: - Det er svært selv at gøre noget, da hele ens verden ofte er præget af stor angst og kaos. - Det er vigtigt så hurtigt som muligt at tage imod hjælp og beskyttelse, evt. i form af indlæggelse på psykiatrisk hospital og / eller få reguleret eller starte medicinsk behandling.

10 Stabiliseringsfasen Behandlingen er iværksat – tilstanden er bedre og mere stabil Varighed:Afhænger af behandling; fra uger til måneder - De psykotiske (positive symptomer) er aftaget - Der er ofte stadig en del negative symptomer og kognitive vanskeligheder. - Man har ofte psykologiske problemstillinger f.eks. : Hvad er der sket med mig? Bliver jeg nogensinde rask? Hvordan ser min fremtid ud? Hvad kan man selv gøre?- Fortsætte behandlingen - Lære så meget som muligt om sygdommen (psykoedukation) - Øve sig i de ting, man er blevet dårligere til under psykosen - Øve sig i at stille realistiske forventninger og krav til sig selv i forhold til de kræfter man har her og nu. - Øve sig i at være opmærksom på ”de små sejre” - Være så aktiv som muligt og komme i gang med at bevæge sig, gerne sammen med andre.

11 Vedligeholdelsesfasen Behandlingen virker - symptomerne er begrænsede Hvad kan man gøre: - Tilbagefaldsforebyggelse og symptomkontrol (motivation) - Øge beskæftigelse/aktiviteter - Aktiv medspiller i alle beslutninger - Arbejde videre med de problemer, man startede på under stabiliseringsfasen - Fokusere på de sunde /raske sider hos sig selv

12 Hvad er fremtidsudsigterne Ca. 20 procent klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser Ca. 35 procent har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller er ude af stand til at klare et arbejde. Ca. 30 procent har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution Ca. 15 procent har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning OBS!!! Lavt funktionsniveau, hænger ikke nødvendigvis sammen med dårlig livskvalitet

13 Fremtidsudsigterne Hvad påvirker fremtidsudsigterne: God social tilpasning og funktion før sygdommens start Første udbrud i en sen alder Pludseligt udbrud af sygdommen Behandling tidligt efter sygdomsudbruddet Få negative symptomer/kognitive vanskeligheder Hvad kan man selv gøre: Undgå misbrug Regelmæssig og tilstrækkelig søvn / god døgnrytme Holde sig aktiv ved sport eller gå- og cykelture Godt samarbejde med behandlerne (medicin og psykosocial behandling)

14 Næste gang Hvilken medicin bruger man ved skizofreni Hvordan virker medicin mod psykoser Hvilke bivirkninger er der ved antipsykotisk medicin Hvordan starter og slutter man med medicin Kan man få økonomisk støtte til medicin