Mobning og interventioner Tove Ditlevsen Skole. Maj 2015 Stine Kaplan Jørgensen Ph. D. studerende – AU.

Præsentationer af emnet: "Mobning og interventioner Tove Ditlevsen Skole. Maj 2015 Stine Kaplan Jørgensen Ph. D. studerende – AU."— Præsentationens transcript:

1 Mobning og interventioner Tove Ditlevsen Skole. Maj 2015 Stine Kaplan Jørgensen Ph. D. studerende – AU

2 Why is there bullying in schools? How should we try to reduce it? Our answers to the former question have implications for our ideas about the latter (Christina Salmivalli) Oplægget: Introduktion til mobbeforståelser – eXbus Ideer og opmærksomheder knyttet til planlægning af interventioner

3 Mest brugte definitioner i mobbehandleplaner på skoler mm. er Dan Olweus’ mobbeafgrænsninger. Olweus kaldes mobbefeltets ”pionér” – ”mobningens fader”. Individ kausale forklaringer på mobbeproblematikker. Nye forståelser, der forstår mobning som et mere komplekst problem. Fokus på konteksten: skolen, gruppedynamikker, andre kontekster og bevæggrunde. Internationalt og også nationalt: eXbus. Mobbefeltet

4 Asch, 1950 Milgram, 1961 Sheriff and Sheriff, 1954 Festinger, 1957 Zimbardo, 1971 Post 2. VK De store spørgsmål om ondskab…

5 eXbus – exploring bullying in schools Forskning i mobning siden 2007 Hjemmeside med videoer, links, artikelsamling mm: http://exbus.dk/

6 eXbus: Intra-agerende kræfter Lærere: lærerskift, autoritetsstrategier Klassens historik Mediebrug: interaktive medier film, tv, reality shows etc. Fysiske rammer, materialitet E-kommunikation: sms- praksisser, virtuelle sociale fora etc. Børnenes personlige historik Forældre: prioriteringer, autoritetsstrategier etc. Ledelse: autoritetsstrategier, Interventionsstrategier, problemforståelser

7 Mobbedefinition fra Dorte Marie Søndergaard Mobning kan forstås som en forstærket og fordrejet udgave af de marginaliseringsmekanismer, der kan være en del af børns måder at forholde sig til hinanden på. Mobning bliver i den forstand en form for praksis, der kan ses i sammenhæng med andre sociale processer i børnegrupper: in- og eksklusioner, fællesskaber skabt gennem selektive afgrænsninger og inddragelser etc. Men forstærkningen af marginaliseringsprocesserne medfører også en ændring af sådanne processers karakter. Den ændring sker, når marginaliseringen kammer over, når eksklusionen bliver ekstrem, og der bliver tale om oplevelse af og/eller bestræbelse på egentlig forstødelse – fysisk, mentalt, socialt, symbolsk. Dorte Marie Søndergaard

8 Social eksklusionsangst Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Longing for belonging. In- og eksklusion som normale sociale processer. Social eksklusionsangst opstår, når indlejringsmuligheden er under pres, når løftet om tilhør trues.

9 Børnenes engagement i de sociale processer Håbet og fryden ved inklusion og frygten for eksklusion er synlig blandt børnene. Dominerende sociale ordener. Hvad der er normalt og unormalt i denne klasse. Hvad der er sejt, dumt, barnligt, sjovt etc.? Eksempelvis knyttet til køn. Forskellige grupperinger i klassen. De er optaget af, hvor de hører til og hvor de længes efter at høre til. Hvem der er de populære? Hvem der har magt over kriterierne for in- og eksklusion? Etc. Hvad de kan gøre for at stige I hierarkiet og hvad de skal undgå, for ikke at falde igennem? Hvorvidt netop deres tøj, elektroniske udstyr, tasker, cykler, adgang til rejser, fritidsaktiviteter etc., udgør det, der markerer prestige.

10 Når social eksklusionsangst stiger til panik…. Når løftet om tilhør er truet kan den sociale eksklusionsangst stige til en form for social panik. Det kalder på lindring….. Foragt og foragtproduktion kan give en sådan lindring på to måder: 1.Fællesskabet konsolideres gennem afgrænsningen til det foragtede – udstødelsen af en anden kan give et skud fællesskab. 1.Man har styringen i forhold til præmisser for eksklusion – hvad der skal til for fortsat at være inkluderet. En kultur præget af foragtproduktion kan virke som en negativ spiral. Jo mere social eksklusionsangst, jo større behov for udstødelse og striksere kriterier for inklusion, hvilket igen forstærker eksklusionsangsten….i hvert fald for nogle….. Lindringen vil ofte være midlertidig. Mange børn frygter at blive de/den næste, der bliver udsat for foragt og udstødelse. For andre fungerer tingene fint. Afhænger af din placering I hierarkiet.

11 Mobning som lindring Mobningen = et ”skud” fællesskab. En form for lindringsstrategi - ”Inkluderet eksklusion”. Offeret som nødvendig brik. Ekstreme eksklusioner og abjektgørelser Klassen som præget af utryghed og foragt- produktion.

12 Forskellige former for mobbehandlinger I nogle perioder er det muligt at se direkte agression: angreb, vold, etc. – den version, vi som voksne lettest får øje på. Variationer af indirekte agression: ignorere, sladre, andre former for “relationel manipulation” rettet mod eksklusion. Moralske positioneringer og tilpassede præmisser for inklusion. Ikke kun stabile positioner. Det usikre klasserum kan være ramme for både stabile og skiftende positioner.

13 Humor Mobbefryd Humor og latter – som både inkluderende og ekskluderende. Som en måde at markere tilhør og loyalitet. Jokeren, som svær at fange ”det var bare for sjov” virker som tryllestøv

14 Midlertidig nedlukning af empati Empatien bliver midlertidigt lukket ned. Fungerer selektivt. Dette som en del af udstødelsemekanismerne. Man kan ikke føle empati, hvis man selv skal overleve. Børnene konstruerer historier, der legitimerer mobbehandlingerne. Parallelmoral. “Hvad skete der?”

15 Forskellige forståelser af mobning Dan Olweus Individorienteret Familien som fokus og forklaringsbaggrund Positionerne som stabile Patologisk – finder sted blandt skadede børn. Interventioner: ofte rettet mod individer…..de enkelte børn og deres forældre. eXbus – m.fl. Sociale processer - kultur Komplekst samspil af interagerende kræfter Positionerne som flydende Finder sted blandt normale børn

16 Når vi kommer til interventioner Spørgsmålet er, hvordan man, som Dorte Marie Søndergaard skriver, ”... kan dreje på mekanismerne i det apparat, børnene (og forældrene, lærerne, ledelsen) er en del af, så det begynder at producere værdighed og indlejring i stedet for at nedbryde værdighed og tillid mellem børn, og mellem børn og voksne” (Søndergaard, 2009; 48).

17 Interventionsfeltet i Danmark Med baggrund i en Olweus forståelse (og dominerende måder, at tænke psykologi på) er mange interventioner rettet mod: personer – de enkelte børn(vs. grupper og kultur) forældre og deres opdragelse (vs flere kræfter) empati (der ses som pålidelig størrelse) straf og disciplinering – nul tolerance samtaler/dialog: “Vi skal snakke om det” (the talking cure) og andre rundeformationer. “We have to be concerned about the fact, that we might do harm, instead of making a positive difference” Donna Cross

18 Interventionsforskning – hvad peger international forskning på? ”If bullying is a systemic group process involving bullies, victims, peers, adults, parents, school environments, and home environments, an intervention on only 1 level is unlikely to have a significant consistent impact.” (Vreeman & Carroll 2007). - Der findes ikke lette løsninger på komplekse problemer. Ingen ”one size fits them all” løsning - Enkeltbestanddele ses som tvivlsomme størrelser - helskole og multikontekstuelle tilgange anbefales. - Medelever som betydningsfulde – mulighed for tilhør. - Lærere som vigtige aktører - med kendskab til klassen. Støtte og opbakning. Efter-videre uddannelse af lærere.

19 The Friendly School Plus Project – fra CHPRC i Perth, Australien Forskning siden 2009 – og fortsat, med mere end 30 involverede forskere. På verdensplan, et af de steder, der har forsket mest i interventioner. Mobning skal, hvis vi skal kunne reducere det, angribes som et komplekst problem – med fleksible og kontekstsensitive interventioner. Anbefaler en række tiltag, der alle er rettet mod at skulle have hele skolens befolkning til at tænke og opføre sig anderledes. “Bullying is more than an event between students who bully and students who are bullied. It is a social relationship involving group values and group standards of behavior, which means it requires consistent action across the school community to achieve positive change”(Cross et al. 2013: 15).

20 7 trin fra Safe Schools – Strong Kids

21 Safe Schools – Strong Kids Tiltag rettet mod: “Bygge en støttende skolekultur” – som har særligt fokus på hvordan medelever kan involveres i en støttende og hjælpsom skolekultur. “Implementere proaktive politikker og praksisser”– med fokus på skolens politik, visioner og praksisser, som skal styrkes og omformuleres. ”Udvikle viden, forståelser og kompetencer” – der først og fremmest har fokus på efteruddannelse og merviden til lærergruppen. ”Skabe en beskyttende fysisk kontekst” – med fokus på skolens materielle indretning og skabelsen af mere trygge områder, der hvor eleverne har peget på, at de føler sig mest udsat. ”Skabe skole-familie-lokalsamfunds samarbejde” – hvor der er fokus på familierne og forældresamarbejde. Heriblandt oplysning til forældrene om hvordan de kan tale med deres børn om mobning.

22 Opmærksomhedspunkter Ekstreme eksklusioner og abjektgørelser må og skal undgås! At få øje på mobning og mobbemønstre – og tage fælles ansvar. Undgå at placere problemet hos enkelt-individer. Tænk bredt: ledelsesniveau, lærerværelset, skolens kultur, klasseledelse, skolegården, fællesskabende tiltag med klassen etc. – der er mange mulige interventionsflader. Undgå tilgange, hvor man risikerer at gøre tingene værre. Fx “at snakke om det” uden grundige overvejelser over, hvad man åbner op for.

23 Fleksible tilgange - gennemført med tøven og refleksion. Skaber interventionen mere værdighedsproduktion? Hvordan og for hvem? Skaber interventionen mere foragtproduktion? Hvordan og for hvem? Hvordan forebygger/forstyrrer interventionen ekstreme eksklusioner? Er interventionen med til at forstærke eller opbløde de gældende kriterier for in- og eksklusion? Skaber interventionen mere tryghed/utryghed/social eksklusionsangst?