MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for.

Præsentationer af emnet: "MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser. Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for."— Præsentationens transcript:

1 MUNDTLIG FREMLÆGGELSE De fem arbejdsfaser

2 Forberedelse Hvordan forbereder man en mundtlig fremlæggelse? Når du skal fremlægge et fagligt indhold for fx dine klassekammerater og din lærer, er det vigtigt at være godt forberedt. Det giver den bedste oplevelse for dine tilhørere og den bedste oplevelse for dig, der skal fremlægge. Derudover mindsker en god forberedelse nervøsiteten både før og under oplægget.

3 Formål med fremlæggelsen Det er vigtigt, at der er et formål med din mundtlige fremlæggelse. Du skal altså ”ville noget” med fremlæggelsen. Du kan derfor stille dig selv to spørgsmål, når du forbereder din mundtlige fremlæggelse: – Hvad er målet for fremlæggelsen? – Hvad skal tilhørerne tænke/føle/gøre?

4 De fem arbejdsfaser Der er fem arbejdsfaser i arbejdet med en mundtlig fremlæggelse: 1.At finde sit stof. 2.At ordne sit stof. 3.At formulere sig. 4.At huske stoffet og øve sig. 5.At fremføre stoffet.

5 Fase 1: At finde sit stof 3 vigtige spørgsmål: Stof : Hvilke oplysninger skal jeg finde? Kilder : Hvor skal jeg finde dem? Søgeteknikker : Hvordan skal jeg søge?

6 Stoffet Hvilke oplysninger skal jeg finde? Søgefase: Stof indsamles og skimmes. Udvælgelsesfase: Afgrænsning af emnet og valg af stof. Fordybelsesfase: Fokus og vinkling. Overflødigt stof sorteres fra.

7 Kilder Hvor skal jeg finde oplysningerne? Emnet (her: forfatterinterviewet) må afgøre, hvor det er hensigtsmæssigt at søge oplysninger, Eksempler på kilder: Bøger, leksika, aviser, brochurer, tv og radio, internettet, egne eller andres viden eller erfaringer.

8 Søgeteknikker Hvordan skal jeg søge efter oplysningerne? Emnesøgning på internettet. Søgning af faglitteratur i bibliotekernes databasesystem. Brainstorming (hurtigskrivning af stikord). Tal med en kammerat om stofindsamlingen. Kildekritik: Vurdering af kildens trværdighed.

9 Fase 2: At ordne sit stof En fremlæggelse er ofte bygget sådan op: Indledning (hoved): Hvordan vil jeg indlede fremlæggelsen? Hoveddel (krop): Hvad er fremlæggelsens hovedpunkter? Afslutning (hale): Hvordan vil jeg afrunde fremlæggelsen?

10 Indledningen Indledningen indeholder en: Introduktion af emnet. Afgrænsning af emnet Oversigt over talens indhold. Indledningen skal skabe kontakt til tilhørerne, så de bliver interesserede og modtagelige. Indledningen kan fx starte med en provokerende påstand, et citat, en personlig oplevelse eller en aktuel begivenhed.

11 Hoveddelen Hoveddelen skal rumme: En præsentation af emnets hovedindhold. Argumentation for dine påstande (evt. Gendrivelse af modargumenter). Dokumentation i form af kildehenvisninger/tekstcitater. Evt. En henvendelse til tilhørerne (for at bevare kontakten til tilhørerne).

12 Afslutningen Afslutningen skal indeholde: Konklusion. Vurdering. Perspektivering. Evt. en henvisning til indledningen. Evt. et resumé af fremlæggelsens hovedpunkter. Evt. en overraskende pointe til sidst.

13 Fase 3: At formulere sig Sproget skal være: Korrekt – uden stavefejl og grammatikfejl. Klart – forståeligt, præcist og med korte sætninger, mange gentagelser og konkrete ord. Tilpasset – sproget passer til situationen (fx sjov, alvorlig osv.) Smukt – kreativt og varieret.

14 Fase 3: At formuere sig Fremlæggelsens talesprog: Udnytter såvel talesprogets som skriftsprogets fordele. Skal forbinde talesprogets livfuldhed (fx et passende taletempo) og skriftsprogets klarhed (præcise formuleringer og logisk sammenhæng).

15 Fase 4: At huske stoffet Når du skal huske din fremlæggelse, kan du bruge forskellige husketeknikker: Gentagelse : Fremlæggelsen øves flere gange. Fremhævelser : Fremhæv nøgleord med en highlighter på dit manuskript. Klar struktur : Lav en klar og forståelig disposition. Konkrete eksempler : Find konkrete eksempler på svære stofområder. Associationer : Lær årstal ved at forbinde dem med en begivenhed, du kender godt.

16 Fase 4: At huske stoffet Der findes to forskellige manuskripttyper: fuldt manuskript og stikordsmanuskript. Fuldt manuskript Fordele: – Overblik over stoffet. – Præcist ordvalg. – Hukommelsesstøtte. Ulemper: – Bundet af manuskript. – Mindre øjenkontakt til tilhørerne. – Talersproget bliver skriftligt.

17 Fase 4: At huske stoffet Stikordsmanuskript Fordele: – Ubundet af manuskript. – Større øjenkontakt med tilhørerne. – Flydende talersprog. Ulemper: – Manglende overblik over stoffet. – Upræcist ordvalg. – Glemmer stikordenes betydning.

18 Fase 4: At huske stoffet Andre manuskripttyper: Manuskriptet kan også udformes som talerkort : Hvert kort udgør et afsnit i talen. Husk at give kortene numre. Et fuldt manuskript kan omformes til et stikordsmanuskript ved at fremhæve nøgleord med en highlighter og dermed bruge nøgleordene som stikord.

19 Fase 5: At fremføre stoffet Fremlæggelsens indre udtryk: ordene og sagen, dvs. det, som tilhørerne skal forstå. Fremlæggelsens ydre udtryk: Stemmen, ansigtet (mimikken), og kroppen (gestikken), dvs. det, som tilhørerne kan se og høre.

20 Kropssprog Et åbent kropssprog: Stemme, ansigt og krop Stemmen – Stemmestyrke: Tal højt. – Betoning: Læg tryk på de vigtigste ord. – Udtale: Tal tydeligt. – Stemmevariation: Varier din stemmestyrke. – Taletempo: Tal ikke for hurtigt. Find dit eget grundtempo. – Pauser: Hold flere pauser.

21 Kropssprog Ansigtet (mimik) – Øjnene: Skab øjenkontakt til tilhørerne. – Ansigtsudtryk: Varier dit ansigtsudtryk. Kroppen (gestik) – Kropsholdning: Rank ryggen. – Ansigt: Løft ansigtet. – Fødder: Placer fødderne solidt på gulvet. – Arme: Lad armene understrege dine ord.