Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark Keld Høgh Arbejdsmiljø i jern- og metalindustrien 2016.

Præsentationer af emnet: "Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark Keld Høgh Arbejdsmiljø i jern- og metalindustrien 2016."— Præsentationens transcript:

1 Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark Keld Høgh Arbejdsmiljø i jern- og metalindustrien 2016

2 2 CO-industri Kartel for 8 forbund :  Dansk Metal85.000  3F/Industri98.500  HK/Privat30.000  Teknisk Landsforbund7.000  Dansk El-Forbund7.000  Blik og Rør600  Malerforbundet100  Serviceforbundet250  Medlemmer totalt:229.000 Sekretariat: 31 ansatte. Formand: Claus Jensen, Metal

3 3 CO-industris har fokus på arbejdsmiljø Overenskomst vigtigst (mange tvister) - men arbejdsmiljø og miljø højt prioriteret med 2 fuldtids Hovedopgaver om arbejdsmiljø:  Rådgivning og information  Regeludvalg  Andre udvalg  Kommentering af nye regler og vejledninger

4 4 Samarbejde om arbejdsmiljø Interessevaretagelse er grundlaget Lovgivning forudsætter samarbejde:  Industriens Branchearbejdsmiljøråd (IBAR)  Regeldannelse

5 5 Hvad gør CO-industri for at påvirke arbejdsmiljøet direkte  Sørger for vejledninger mv både egne og fælles  Råd og dåd forbund og medlemmer  Lobbyarbejde

6 6 Din påvirkning af arbejdsmiljøet centralt  Brug og hjælp din organisation  Brug og hjælp IBAR  Stil forslag

7 7 Din påvirkning af arbejdsmiljøet lokalt  Stil spørgsmål  Vær klædt på  Snak med kolleger  Brug AT  Brug forbund

8 8

9 9 www.ibar.dk

10 10 Opgaver IBAR 3 prioriterede indsatsområder: Ulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel og skeletrelaterede skader Også andre områder fx støj

11 11 Vejledninger Parterne står bag Arbejdstilsynet finder indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven

12 12 IBAR

13 13 Ulykkesforebyggelse Vejledningen angiver niveau og god praksis vedrørende behandling af ulykkesindsatsen på den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Formålet med vejledningen er bedre ulykkesforebyggelse.

14 14 Ulykkesforebyggelse  Udfordring: sikkerhed er "usynlig"  Ulykker er forholdsvis sjældne  Mange relativt små virksomheder  Der sker jo ingenting

15 15 Synlige omkostninger ved fravær Synlige omkostninger er de omkostninger, som opgøres jævnligt og rapporteres til ledelsen:  Løn under sygdom  Løn til vikarer/afløsere  Forsikringspræmier, bøder  Kurser, rådgivere

16 16 Skjulte omkostninger Skjulte omkostninger eller ikke synlige omkostninger er de omkostninger, som ikke opgøres jævnligt, eller som ikke kan trækkes ud af økonomisystemerne:  Tidsforbrug og dermed omkostninger til fx opfølgning på ulykker, skader, konflikter og sygdom  Kvalitetsbrist  Nedsat produktivitet  Mistede ordrer  Tabte kunder

17 17 De skjulte omkostninger er større end de direkte: Mindst dobbelt op.

18 18 Krav om årlig drøftelse i AMO  Er mål nået  Nye mål  Indhold af samarbejde fastlægges Ikke krav om bestemte forhold skal drøftes, men oplagt at drøfte ulykker.

19 19 Vejledning om ulykkesforebyggelse Ideer til at styrke indsatsen før, under og efter den årlige drøftelse:  Årshjul – systematisering af årets aktiviteter  Indsamling og bearbejdning af data fx ulykkesfrekvens  Opstilling af nye mål

20 20 IBAR

21 21 CE-mærket CE-mærke er fabrikantens garanti for at produktet opfylder alle relevante krav i et eller flere CE mærkningsdirektiver Et CE mærke er ikke et kvalitetsmærke CE mærket er ikke en garanti for, at virksomheden undgår at få påbud fra arbejdstilsynet vedr. maskinsikkerhed

22 22 Fabrikantens pligter 1.Udarbejde en risikovurdering af den maskine han har tænkt sig at bygge 2.På baggrund af risikovurdering skal han designe og bygge en sikker maskine – inkl. en god brugsanvisning 3.Udarbejde eller anskaffe dokumentation for, at maskinen overholder alle krav i direktivet 4.Udarbejde og underskrive en EF overensstemmelseserklæring 5.Sætte maskinskilt på med navn, adresse, maskintype, årgang og CE-mærke

23 23 Brugervirksomhedens ansvar  Maskinen bliver brugt efter fabrikantens forskrifter (brugsvejledning)  Kan være specifikke krav til uddannelse, ventilation, personlige værnemidler, støjdæmpning mv.  Får rollen som fabrikant ved om- og sammenbygning af maskiner med ibrugtagningskontrol, risikovurdering, maskindirektiv, brugsvejledning og mærkning.

24 24 Vejledning om CE-mærkede maskiner  Hvad er en maskine?  Hvad betyder det, at maskinen er CE-mærket?  Hvad skal virksomheden/AMO være opmærksom på ved indkøb, fremstilling, sammenbygning eller ombygning af maskiner?  Andre krav fx teknisk dossier  Maskiner uden for EU  Ibrugtagning og drift af en CE-mærket maskine

25 25 IBAR

26 26 Baggrund  Mange tager robotteknologien i brug  Teknologien er bedre og prisen er faldende  Arbejdsmiljø  Der er ved industrirobotanlæg sket alvorlige arbejdsulykker. Manglende sikkerhed vedr. arbejdsstedets indretning

27 27 Robotvejledning  Maskindirektivets regler  Standarder fx om sikkerhed (nødstop mv)  Fabrikantansvar – risikovurdering  Risikovurdering for et industrirobotanlæg  Sikringsløsninger: mekaniske (afskærmning), person (lysgitter), programmerbar (max bevægelse)  Virksomhedens ansvar  Ibrugtagningskontrol  Uddannelse  Eftersyn

28 28 Køb af en industrirobot  AT bekendtgørelse 1181 - samarbejde om sikkerhed og sundhed § 5, stk.2. ”Arbejdsgiveren skal høre ansatte ved indførelse af ny teknologi., herunder om konsekvenser ved valg af udstyr og tekniske hjælpemidler”  Lad AMO udarbejde risikovurdering og APV sammen med udbyderen

29 29 Keld Høgh, miljøkonsulent kh@co-industri.dk 33638027 - 40324139