Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har.

Præsentationer af emnet: "Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har."— Præsentationens transcript:

1 Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole. Har skrevet (2007) Til forsvar for kritikken og (2009) Umyndiggørelse. Seneste bog: (2013) Kritikkens U-vending. Alle på Hans Reitzels Forlag. Har redigeret og skrevet introduktion til flere bøger. Heriblandt (2003) Axel Honneth, Behovet for anerkendelse, (2006) Axel Honneth, Kamp om anerkendelse, (2005) Social patologier (med Marie Østergaard) (2014) Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration. Se mere på www.rasmuswillig.dkwww.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig

2 De organisatoriske fordringer som fleksibilitet, omstillingsparathed og mobilitet flytter skydeskiven for kritik.

3 Styringsteknikkerne flytter skydeskiven. Nu er det ikke længere de strukturelle forhold som er objekt for kritik, men den enkelte organisation, afdeling eller individ.

4 Ufrivillige og ”frivillige” styringsteknikker som MUS-samtaler, coaching, fitness og mindfullness.

5 Et ny sprog som patruljerer og sætter grænserne for adfærd.

6 ”Med den negative attitude skulle du måske tage på wellness?” ”Negativitet avler negativitet” ”Du skal gøre op med dig selv og overveje om der ikke er noget i vejen i privatlivet” ”Du er da vist udbrændt” ”Det er altså kun dig, der mener at der er en konflikt” ”Skal du have hjælp til at prioritere dine arbejdsopgaver?” ”Behøver du at være en sådan betonsocialist?” ”Du behøver jo ikke at kunne lide dit arbejde” ”Er du ikke forandringsparat?” ”Du skal være glad for at du har et arbejde” ”Du er vist ikke helt fremme i skoen” ”Har du nogen ide til hvad vi skal gøre ved det?”

7 Der er specielt én sætning som varsler den tid vi går ind i – og den er…

8 Fra opkomsten af den kritiske attitude over den positive attitude til opkomsten af den resiliente attitude

9 Opkomsten af den resiliente attitude er det ny dannelsesideal… Resiliens kommer af det latinske "resilio" = "jeg springer tilbage". Eksempler: "ranæ per lacus resiliunt" = "frøerne springer tilbage over søen"; "grando resiliet a culmine tecti" = "haglet preller af mod tagryggen". Ordet har sidenhen været en tur gennem den psykologisk-tekniske vridemaskine, hvorved det har fået sin nuværende betydning. I dag har adjektivet “resilient” synonymer som "hærdet", "hårdfør", "modstandsdygtig", "resistent", "robust" og "udholdende".

10 Organisatorisk fordringer flytter skydeskiven for kritik Styringsteknikkerne vender skydeskiven for kritik Sproget neutraliserer, afvæbner og vender kritikken. Nu er du/I skydeskive for kritik

11 To væsentlige spørgsmål: Tvangsindividualiseres døden (institutionelt og kulturelt)? Selv- eller samfundskritik på dødslejet?

12 Mine studerendes observation…

13 Tak for i dag Følg med på facebook om nye analyser eller udgivelser: Facebook/rasmuswillig

14 Slides må ikke videredistribueres med henblik på offentliggørelse uden forfatterens tilladelse. RW