Muligheder og perspektiver1 Tema 1 Styringssystemer B Forskellige styringsmodeller, jura og principper for håndtering af selvstyret.

Præsentationer af emnet: "Muligheder og perspektiver1 Tema 1 Styringssystemer B Forskellige styringsmodeller, jura og principper for håndtering af selvstyret."— Præsentationens transcript:

1 Muligheder og perspektiver1 Tema 1 Styringssystemer B Forskellige styringsmodeller, jura og principper for håndtering af selvstyret

2 Muligheder og perspektiver2 Det juridiske begreb ”Selvejende institutioner” En selvejende institution er karakteriseret ved: 1. At den har en formue, der uigenkaldeligt er udskilt fra stifterne 2. At den har et formål der der er beskrevet i dens vedtægt 3. At den har en selvstændig, uafhængig ledelse 4. At den er bestemt til at virke over en længere periode

3 Muligheder og perspektiver3 Den danske selvejemodel  Ministerens bemyndigelse  Bestyrelsens opgaver og ansvar  Bestyrelsessammensætning  Habilitetskrav  Institutionens leder  Institutionens vedtægt  Sanktioner  Selvejeformer  Centrale områder i selvejemodellen

4 Muligheder og perspektiver4 Ministerens bemyndigelse Undervisningsministeren har ifølge lovgivningen følgende bemyndigelser og forpligtelser: Godkendelse af nye institutioner og evt. tilbagekaldelse af godkendelser. Godkendelse af institutionernes vedtægter. Godkendelse af institutionens udbud af uddannelser. Fastsættelse af regler om adgang til uddannelser, uddannelsernes indhold, kvalitetskrav, tilskud, regnskabsaflæggelse, revision, uddannelserne mv. Søgsmålskompetence, hvis bestyrelsen eller andre påfører institutionen et tab. Tilsynsforpligtelse med institutionerne, herunder kan der kræves alle oplysninger fra institutionerne til brug for tilsynet og iværksættelse af sanktioner. Klageadgang i afgørelser truffet af institutionen.

5 Muligheder og perspektiver5 Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsens ansvar og opgaver er at: Træffe beslutning om institutionens udbud af uddannelser, aktiviteter og optag/kapacitet efter indstilling fra lederen samt fastlægge institutionens årlige program (institutioner for erhvervsrettet uddannelse). Undervisningsministeren kan dog i særlige tilfælde påbyde institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde en bestemt uddannelse. Fastlægge retningslinier for institutionens virksomhed og, for så vidt angår Centre for Videregående Uddannelse, at godkende studieordninger efter indstilling fra lederen. Sikre forsvarlig forvaltning af institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Institutionen disponerer frit inden for deres formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud og øvrige indtægter. Godkende budget og regnskab for institutionen.

6 Muligheder og perspektiver6 Bestyrelsessammensætning  Sammensætning reguleret i loven – liberal praksis  Antal reguleret i loven (6-13)  Arbejdsgiver – Arbejdstager  Personale og elever – stemmeret/ikke stemmeret  Interimsbestyrelser – Midlertidige bestyrelser

7 Muligheder og perspektiver7 Habilitetskrav  Sikre skolen ikke styres af uvedkommende interesser  Skabe garanti for, at skolens midler kun går til godkendte uddannelsesformål  Kun sidde i én bestyrelse  Ikke være udlejer til skolen  Revisor være uafhængig f.eks. af udlejer/andre

8 Muligheder og perspektiver8 Institutionens leder  Ansvar for den daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse  Ansvar for at undervisningen er i overensstemmelse med gældende regler  Ansvar for at skolens virksomhed er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier

9 Muligheder og perspektiver9 Institutionens vedtægt  Ministeren skal godkende vedtægten  Fastlægger procedureregler for ledelsens adfærd og beslutningstagen  Fastlægger regler for ophør  Bestemmelser om skolens identitet, hjemsted,bestyrelsens sammensætning  Fastlægger tegningsret  Standardvedtægter

10 Muligheder og perspektiver10 Sanktioner  Tilbagekalde skolegodkendelsen  Tilskudsmæssige sanktioner  Reaktioner mod bestyrelsen  Sætte skolen under administration  Tilbagekalde udbudsgodkendelser  Påbud om lovliggørelse

11 Muligheder og perspektiver11 Selvejeformer  Statsligt selvejende institutioner er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.  SOSU-skoler, sygeplejerske- og radiografskoler samt CVU’er, som varetager funktionen som center for undervisningsmidler, eller hvori indgår en sygepleje- eller radiografskole, er selvejende institutioner, der er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Det samme gælder fusionerede selvejende institutioner, hvori indgår tidligere amtskommunale uddannelser.  Øvrige institutioner for erhvervsrettet uddannelse og CVU’er er ikke omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, bortset fra forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.

12 Muligheder og perspektiver12 Centrale områder i selvejemodellen  Forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataloven, ombudsmandsloven  Formue og ejendomsret  Forholdet til undervisningsministeriet  Løn- og ansættelsesvilkår  Forholdet til budgetvejledningen  Revision

13 Muligheder og perspektiver13 Selveje - overvejelser  Hvilken dispositionsfrihed skal/vil skolerne have?  Hvilke grænser for råderummet m.h.t. - økonomi? - bygninger? - personale? - aktiviteternes/ undervisningens rammer & indhold?  Hvordan sikrer SIIP sig styringen i forhold til de politiske mål?  Hvilke samarbejdsformer mellem skolerne og SIIP er nødvendige ved mere selvstyre?  Hvilke styringsmetoder/former passer til skolernes og SIIP kultur?  Hvad skal lederne og centraladministrationen kunne for at håndtere selvstyret?