Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de.

Præsentationer af emnet: "Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de."— Præsentationens transcript:

1 Er samarbejde med virksomheder og universiteter afgørende for at sikre interessen og relevansen i gymnasiets undervisning? Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag Naturvidenskabernes Hus Den 14. april 2010 1

2 Claus Michelsen Institutleder, Institut for Matematik og Datalogi (2007- ) Leder af Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik, Syddansk Universitet (2006 - ) Lektor, ph.d. i matematikkens didaktik (1997 - ) Gymnasielærer i matematik, fysik og datalogi (1982 – 1997) Agenda Resultater og erfaringer fra projekterne IFUN og ParIS Fagdidaktiske begrundelser for samarbejde mellem skoler, erhvervsliv og universiteter 2

3 Interesse und fächerübergreifender Unterricht in den Naturwissenschaften Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab  Syddansk Universitet, IPN – Kiel, 3 danske og 3 tyske gymnasier  Elevinterviews  Fremtidsseminar for gymnasieelever  Spørgeskemaundersøgelser 3

4 Hvordan opstår interesse? John Dewey (1913): Interest and effort in education Renninger, Hidi, Krapp (eds.)(1992): The Role on Interest in Learning and Development 4

5 Elevinterviews Matematik er et vigtigt fag, men hvad laver folk, der har en matematikholdig uddannelse? Besøget på universitetet gjorde mig interesseret i at studere fysik. Nej, vi taler ikke om i hvilke erhverv, det er vigtigt at have naturvidenskabelige kompetencer. Nej, vi diskuterer ikke miljø- og ressourceproblemer i de naturvidenskabelige fag. Det hører hjemme i geografi eller samfundsfag. Interviewet ændrer elevens syn på naturvidenskab. 5

6 Fremtidsseminar Elever som uddannelseseksperter European Seminar on Mathematics and Science Education of the Future Sankelmark, 8.-9. november 2008 Deltagelse af 12 tyske og 12 danske gymnasieelever. Hvordan oplever I undervisningen i de naturvidenskabelige fag i dag? Og hvordan kan det gøres anderledes? 6

7 Sankelmark seminaret Det er for abstrakt Undervisningen er kedelig Hvad kan jeg bruge det til? Det vi lærer i skolen skal have en forbindelse til verdenen uden for skolen. Der skal være flere besøg på virksomheder og universiteter Flere penge så elever selv kan prøve at forske 7

8 STX Undervisningen i de matematisk- naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med universiteter og virksomheder for at illustrere, hvordan fagene anvendes i moderne forskning. Højeste middelværdi, 4.17. Undervisningen i de matematisk- naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med den kreative faggruppe (fx om matematikkens betydning i billedkunst og musik). Laveste middelværdi, 3.02. 8

9 Undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med universiteter og virksomheder for at illustrere, hvordan fagene anvendes i moderne forskning. Højeste middelværdi, 4.05. Undervisningen i de matematisk- naturvidenskabelige fag kan gøres mere interessant, hvis fagene samarbejder med den kreative faggruppe (fx om matematikkens betydning i billedkunst og musik). Laveste middelværdi, 2.57. HTX 9

10 Spørgsmål 3.5)”Er det relevant for dig at beskæftige sig med faget matematik” og spørgsmål 3.6)”Kan du forestille dig, at du i forbindelse med en fremtidig uddannelse eller et fremtidigt job får brug for at anvende noget, der har tilknytning til matematik”. N=255 (alle elever). Spørgsmål 3.5)”Er det relevant for dig at beskæftige sig med faget matematik” og spørgsmål 3.6)”Kan du forestille dig, at du i forbindelse med en fremtidig uddannelse eller et fremtidigt job får brug for at anvende noget, der har tilknytning til matematik”. N=137 (kun piger). 10

11 ”Kan undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag gøres mere interessant, hvis der inddrages eksempler på job, hvor matematisk- naturvidenskabelig viden anvendes” og ”køn”. Middelværdi (piger)= 3.80, Middelværdi (drenge)= 4.03. ”Kan undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag gøres mere interessant, hvis der inddrages historier om personers eller grupper af personers betydning for udviklingen af matematik og naturvidenskab” og ”køn”. Middelværdi (piger)= 3.36, Middelværdi (drenge)= 3.61. 11

12 Partnerskab skole, erhvervsliv og fagdidaktik  Wolfgang Gräber, IPN - Leibniz Institute for Science and Mathematics Education, Kiel  Leder af ParIS-projektet  HC Andersen Acadamy gæsteforsker ved Center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik foråret 2010 12

13 ParIS 4 erhvervsorganisationer 30 virksomheder 16 skoler Database http://www.projekt-paris.uni-kiel.de/paris/ Materiale Links 13

14 Undervisningens 3 dimensioner Naturvidenskab som produkt Naturvidenskab som proces Naturvidenskab som social institution Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse Hvor findes den naturvidenskabelige virksomhed? Virksomheder, forskningsinstitutioner, …. 14

15 INTERFAGLIG KONTEKST – FÆNOMEN, SITUATION, PROCES,... FAG 1 FAG 2 UDFORSKER, UDVIDER OG GENERALISERER PÅ TVÆRS AF KONTEKSTER Domæneudvidelse – en didaktisk model for fagsamspil (Michelsen) Horisontal Vertikal sammenkædning strukturering 15

16 Den aftagende interesse for naturvidenskab er en myte  Målsætning bør være at fastholde og øge denne interesse ved en ændring af fagenes profil  Naturvidenskab er en dynamisk og menneskelig aktivitet – dette må afspejles i skolens undervisning i matematik og naturfagene  Naturfagene og matematik er vigtige og relevante, men vi må blive bedre til at argumentere for vigtigheden og relevansen.  Der er behov for nytænkning - undervisningen skal afspejle, at naturvidenskab også handler om viden der anvendes. 16