Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab 25.-26. september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab 25.-26. september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn."— Præsentationens transcript:

1 Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab 25.-26. september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn

2 Formål At opnå indsigt i sammenhængen mellem det det nye fag madkundskab og MADKAMP - DM i madkundskab

3 Hvorfor nyt fag? Leder af skrivegruppen, Karen Wistoft Fagets fokus ændres desuden fra den samlede husholdning til at omhandle mad, smag og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning samt måltider og madkultur", ønske om at modernisere faget. Glæde ved at lave mad kommer til at stå meget centralt. Madkundskab hænger tæt sammen med at være praktisk og eksperimentere og trives med det sammenholdt med en teoretisk side, der også handler om madens på kemi og fysik", siger Karen Wistoft. http://www.folkeskolen.dk/540012/m adkundskab-skal-oege-fokus-paa- madhaandvaerket http://www.folkeskolen.dk/540012/m adkundskab-skal-oege-fokus-paa- madhaandvaerket Større vægt på madlavningsglæde, smag og entreprenørskab og mindre vægt på husholdning, rengøring og fødevareproduktion er nogle af forskellene på hjemkundskab og det nye fag madkundskab. Der er tre grunde til, at vi fokuserer så meget på madlavning. Dels ved vi fra undersøgelser, at få børn deltager i madlavning derhjemme, dels ved vi, at udøvelsen af det praktiske håndværk kan være med til at stimulere nogle af de elever, der ikke har de stærkeste boglige evner, og endelig sætter vi fokus på det her med det innovative og entreprenante. http://www.folkeskolen.dk/544956/faelle s-maal-madlavning-skal-fylde-mest-i- madkundskab http://www.folkeskolen.dk/544956/faelle s-maal-madlavning-skal-fylde-mest-i- madkundskab

4 NYE Fælles Mål 2014 – hvordan? Forenkling af fælles mål Fokus på elevernes læring Øge/højne elevernes faglige niveau Målene er udtrykt som kompetencemål På baggrund af: Mange lærere brugte ikke fælles mål 2009 Målene var udtrykt komplekst fx analysere faktorer, der styrer vores forbrug, kostvaner og husarbejde herunder udviklingen i vareudbud, teknologi og markedsføring, tid, kræfter ( Fælles Mål 2009, hjemkundskab, faghæfte 11- slutmål s. 4)

5 Kompetence Faglig viden og kunnen indenfor et bestemt område Kilde: Politikens, Nudansk Ordbog- 2014

6 Nye fælles mål Er læringsmål – dvs. målene udtrykker, hvad elevene skal lære/og sluttelig kunne – et paradigme skifte for lærerens planlægning ( Fx hvad skal eleverne lære, når de fremstiller en salat?) Normalmål = Fælles for alle elever og bygger på et gennemsnitligt forventningsniveau for et klassetrin Målene er er udtryk i færdigheds- og vidensmål Målene opstillet i faser: I madkundskab - 2 faser

7 Formål for faget madkundskab § 10. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på bagrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed. Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145

8 Madkundskab - fagets struktur og hierarki Formål Kompetenceområder og -mål Tilhørende: færdigheds- og vidensmål (i faser) Læseplan Vidensportal: læseplan og undervisningsvejledning: http://ffm.emu.dk/madkundskab SE: Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145 Formål Kompetenceområder og -mål Tilhørende: færdigheds- og vidensmål (i faser) Læseplan Vidensportal: læseplan og undervisningsvejledning: http://ffm.emu.dk/madkundskab SE: Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145

9 Madkundskab- kompetenceområder og -mål 4-7. klasse Mad og sundhedEleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed Fødevaren bevidsthedEleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed MadlavningEleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Måltid og madkulturEleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår

10 Madkundskab- kompetenceområder og – mål 8./9 klasse Mad og sundhedEleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation Fødevaren bevidsthedEleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse MadlavningEleven kan eksperimenter ud fa grundlæggende madlavningsteknikker Måltid og madkulturEleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår.

11 Mål hierarki nedbrydning af mål Opstillet i læremidlet til Madkamp

12 Færdigheds- og vidensmål Smag og tilsmagning Eleven kan skelne mellem forskellige grundsmage, konsistens og aroma Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Kompetenceområdet: Madlavning Kompetencemål: Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Læringsmål: se side 13 i elevmaterialet At du undersøger forskellige slags kåls smag og bruger de 5 grundsmage

13 Madkamp 2015 og madkundskab Se skemaet, der udleveres KompetenceområderFokusområde Fødevarebevidsthed Madlavning Måltid og madkultur Innovation og entreprenørskab

14 Særlige fokusområder Sproglig udvikling IT og medier Innovation og entreprenørskab Sproglig udvikling IT og medier Innovation og entreprenørskab Sproglig udvikling opskrifters sprog madkultur faglig tekst om fx kål (blade, blomster, stok) Fagsprog og faglige begreber vedr. madlavning (koge, blanchere)

15 Fælles mål er gældende fra? Nye Fælles Mål fra 2014/15 De nye Fælles Måltræder i kraft fra skoleåret 2015/16. Det skal give skolerne og kommunerne mulighed for at forbedrede sig på målstyret undervisning og brugen af de nye mål. For håndværk og design, madkundskab, de fremrykkede fremmedsprog og valgfaget medier og uddannelse og job gælder de nye Fælles Mål fra skolestart 2014/15. Håndværk og Design bliver lanceret som forsøgsordning frem til 2016/17, så skolerne har mulighed for at indrette lokaler til det nye fag. Skolerne kan i 2014/15 – 2015/16 stadig undervise i håndarbejde og sløjd efter Fælles Mål 2009. Dette gælder både for det obligatoriske fag og som valgfag. http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og- laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Nye-Faelles-Maal-fra- 2014-15 http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og- laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Nye-Faelles-Maal-fra- 2014-15


Download ppt "Madkamp og madkundskab Kursus Madkamp – DM i madkundskab 25.-26. september 2014 Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google