BROBYGNING; INVITATION TIL REFLEKSION… Peter Koudahl

Præsentationer af emnet: "BROBYGNING; INVITATION TIL REFLEKSION… Peter Koudahl"— Præsentationens transcript:

1 BROBYGNING; INVITATION TIL REFLEKSION… Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk

2 Elementer i oplægget Situationen på EUD-området og projektets målgruppe Motivation og tvang Lærernes opgaver og situation Spørgsmålet om praktik

3 Et udgangspunkt: Verdens bedste erhvervsuddannelser De danske erhvervsuddannelser har historisk set været i stand til at levere højt kvalificeret, fleksibel og omstillingsparat og mobil faglig uddannet arbejdskraft, der i det store hele har været i stand til at opfylde erhvervslivets arbejdskraftbehov.

4 Et udgangspunkt: Verdens dårligste erhvervsuddannelser De danske erhvervsuddannelser har historisk set ikke været i stand til at opfylde de krav om reduktion af den såkaldte restgruppe, der med jævne mellemrum er fremsat af skiftende regeringer over de sidste 30 år. Resultatet er, at næsten hver 4. unge ikke gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

5 Forskelligartede opgaver… ‘Erhvervsuddannelser i verdensklasse’: ‘Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence…’ Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne

6 Forskelligartede opgaver… Erhvervsuddannelser til alle: ‘Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95pct. af de unge i 2015 (85pct. i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning’ Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

7 Med andre ord… Vi skal have erhvervsuddannelser i verdensklasse, samtidig med at de 20- 25%, der i dag ikke gennemfører en uddannelse, skal puttes ind i systemet…

8 Erhvervsuddannelsessystemet er den mest konkurrenceprægede del af det danske uddannelsessystem Fungerer efter markeds- og arbejdspladslogikker Økonomi er helt centralt – for skoler og for virksomheder Skolerne skal stå sig godt med lokalt arbejdsmarked Eleverne konkurrerer fra dag 1 Lærerne sorterer fra dag 1 Virksomhederne tager elever når det kan ‘betale sig’ Oplæringens indhold er bestemt af aktuelle opgaver Systemet er grundlæggende konjunkturafhængigt

9 EUD er præget af arbejdspladslogikker Lærernes kvalifikationer og baggrunde: Typisk tidligere håndværkere, måske med kort pædagogisk uddannelse Håndværksetik Det betyder, at eleverne bliver målt på resultatet : Er den lige? Holder tagrenden vand? Er du der til tiden? 9

10 Erhvervsuddannelsessystemet er den mest uregulerbare del af det danske uddannelsessystem Fungerer på mange måder som i lavs-tiden Lovgivning angår – i det store hele – skoledele Praktikdelene reguleres (kun) gennem økonomiske incitamenter Ingen krav om formelle oplæringskvalifikationer i virksomhederne Dimensioneringen er – stort set – overladt til arbejdsmarkedet Individuel lærlingekontrakt: Elever i praktik er både under oplæring og på arbejde Læretidens længde Systemet er afhængig af praktikpladser

11 Hvordan passer jeres målgruppe ind i denne virkelighed?

12 Hvordan tales der om de unge, der ikke tager en uddannelse? Individualisering af diskussionen Fokus på de unges ‘mangler’ Refleksreaktion: De har brug for ‘treatment’ Grundlæggende tankefigur: De unge skal tilpasses de eksisterende forhold… Fejl og mangler i systemet selv, er sjældent på dagsordenen Eksempel: Erhvervsuddannelsernes vekseluddannelse

13 Pligt til uddannelse Fra: Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ooOoo Kapitel 1 a. Pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse.

14 Straf som motivationsfaktor… Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15- 17-årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Såfremt pligten efter stk. 1 ikke overholdes, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales.

15 Hvad med den indre motivation? På Egtved Skole i Vejle har skolens voksne arbejdet med relationskompetence. I praksis handler det om, at anerkende eleverne og se dem, hvor de er, i stedet for at gå i konflikt, fordi de ikke gør som man ønsker. ‘Det har rykket rigtig meget hos lærerne og pædagogerne, og retorikken har forandret sig. Nogle kan ikke selv se det, fordi de er midt i det, men som leder er jeg ikke i tvivl. Hvor udgangspunktet før kunne være, at der var noget galt med den og den elev, taler man nu om, hvad man selv kan gøre for at få bedre relationer til eleverne’ http://www.universefonden.dk/page13320.aspx

16 Med andre ord… Vi ved, at en motivation og anerkendelse er grundlæggende for at kunne lære. Alligevel bliver unge mennesker tvunget i uddannelse. Hvis ikke de makker ret, bliver de - og deres forældre - straffet…

17 En konsekvens… Unge mennesker bliver presset in i uddannelser – fx. erhvervsuddannelser - som de ikke ønsker eller har forudsætninger for at gennemføre

18 Interview med højskoleelev Altså selvfølgelig skal man finde ud af, hvad man vil. Og det er også, altså selvfølgelig, det er jo en vigtig ting. Det er jo resten af vores liv, ikke? Men det er ligesom om, at presset bare bliver lettet [på højskole], bare en lille smule. Fordi at det fylder så meget. Og folk omkring en, får det til at fylde så meget for en. Altså, at det er en bekymring for dem, at man ikke ved, hvad man vil om 10 år. Altså, slap dog af! (Fiona, Egå Ungdomshøjskole)

19 På hvilke måder tager projektet højde for, at motivation og lyst til uddannelse er en afgørende forudsætning for succes?

20 Lærernes situation De ved at mange elever ikke er motiverede – og strengt taget ikke gider være der De ved, at mange elever har en masse problemer, der ikke er relateret til uddannelse, og at de måske ikke har de kompetencer, der skal til De ved, at virksomheder ikke vil have elever i praktik, som ikke er i stand til at fungere på en arbejdsplads De ved, at en tredjedel, af de elever, der begynder, ikke kommer til at færdiggøre uddannelsen, blandt andet på grund af mangel på praktikpladser. På nogle indgange halvdelen. SÅ: HVAD STILLER LÆRERNE OP?

21 Gate-keeper… Lærer: Man kan nok sige, vi vil have det rigtigt skidt med at sende folk ud, som vi mener skal i lære som tømre, når vi godt ved at de kun møder 2 ud af 5 dage på en uge, fordi mesteren vil slå det direkte i hovedet på os: ‘Hvad fanden er det for noget og sende mig? Så kan det fandeme være lige meget, så er det mere til besvær end det er til gavn’. Ja, det kan vi jo godt forstå…

22 Den frustrerede… Lærer: Jamen altså hvis, i stedet for at smide Torben ud, hvad skulle man så? Skulle man ikke virkelig gå ind og få lavet krybesporet anstændigt til dem, så vi har ekstra opdækning på dem og sådan? Fortælle de øvrige elever: ‘Jamen kære venner, de har altså nogle besværligheder. De er her og det går langsommere med dem’. Til gengæld mener jeg jo, vi holder dem ude af lediggang og druk og narko og kriminalitet og alle de der forskellige ting. Det er der sgu ingen andre socialinstitutioner, der kan gøre det til den pris vi kan. Vi er langt de billigste.

23 Socialarbejderen I… PK: Hvad synes du så, der kræves for at være en god lærer her på skolen? Lærer: En god indlevelsesevne og en god empati og være en god lytter og så være meget konkret i sine krav og være god til stille meget små og få mål op, der er synlige og begribelige for de unge elever. Og så kræver det generelt over hele linjen, sådan generelt tanker, at andre mennesker altid har en positiv hensigt med det, de gør, det er bare et spørgsmål om, hvordan jeg kommer til at forstå dem, altså den vej rundt, skal man hele tiden vende den.

24 Socialarbejderen II… PK: Så det er det vigtigste. Det er ikke så vigtigt egentlig om man kan det fag, man underviser i? Lærer: Nej det synes jeg ikke. Nej jeg synes faget er pædagogik, specielt i grundforløbet, hvor eleverne ofte er svage og sarte, socialt udsatte, der er det altså vigtigere at holde dem fast i uddannelsen end at sige, hvordan man gør det konkret faglige…

25 Den resignerede… Lærer: Altså min gamle lærer i folkeskolen, han sagde til mig: ‘Du kan trække hesten ned til vandet, men du kan ikke tvinge den til at drikke’. Jeg kan jo tvinge dem[eleverne] ind og sætte dem på stolen, men jeg kan ikke tvinge dem til at lave noget. Du skal selv ville. Og hvis du vil, så hjælper jeg dig alt det, det skal være. Hvis du ikke vil, så er der andre, jeg hellere vil bruge min tid på”.

26 Hvordan sikres det i projektet, at de lærere, der indgår, tager opgaven på sig?

27 Uden praktikpladser – ingen erhvervsuddannelse Der etableres hvert år 42 – 45.000 praktikpladser Der optagers hvert år ca. 65.000 elever på grundforløb Ca. 17% af det samlede optag sker på Byg og Anlæg Byggebranchen er i knæ… Nye initiativer på vej…? I dag faktisk Praktikpladscentre…

28 Hvordan sikrer projektet, at deltagerne ikke ender med en lang næse, fordi de ender med at måtte ‘falde fra’, fordi de ikke finder en praktikplads?