Er UU’s faglighed værd at kæmpe for? UU Vejlederkonference i Gjern 4.11.2015 Grethe Fogh Nielsen, UC Syd.

Præsentationer af emnet: "Er UU’s faglighed værd at kæmpe for? UU Vejlederkonference i Gjern 4.11.2015 Grethe Fogh Nielsen, UC Syd."— Præsentationens transcript:

1 Er UU’s faglighed værd at kæmpe for? UU Vejlederkonference i Gjern 4.11.2015 Grethe Fogh Nielsen, UC Syd

2 Er vejledning en profession? – og hvorfor er det væsentligt? Monopol på en bestemt type arbejde Generaliseret viden i arbejdet Teoretiske og formelle kundskaber Fagorganisation – ensartethed Kollegial kontrol Etisk kodeks

3 Hvorfor beskrive vejledningsfaglighed? Tværprofessionelt samarbejde – Vi skal kunne identificere, hvad der kendetegner vejledning i forhold til andre professioner Dirigerende vejledning – Hvordan kan man påvirke vejledte i den retning, loven foreskriver og samtidig bevare den vejledtes perspektiv på et etisk grundlag? Gruppe-/kollektiv vejledning – Hvordan kan vi forstå og tilrettelægge vejledning i kollektive sammenhænge, så der er en klar skelnen mellem undervisning og vejledning?

4 I et spændingsfelt mellem RUE’s idealer og konkurrencestatens styring RUE’s definition ind til 2004 EU-resolution/definition efter 2004 Udtryk for ændring af den vejlednings- forståelse, der præger lovgivningen Vejledningsfaglighedens kontekst. Fokus flytter sig

5 Definitionerne giver svar på….. Hvem skal vejledning være til nytte for? Hvad skal vejledning bruges til? (formål) Hvordan forstås individets karrierevalg? Pædagogiske og didaktiske principper? Hvordan forstås karrierevalgets kontekst? Hvornår iværksættes vejledning? Hvor foregår vejledning?

6 Tendensen Til nytte for individ og samfund Fra viden, erfaring og erkendelse som grundlag for beslutning til selforståelse og færdigheder som grundlag for dilemmahåndtering Fra det frie valg til mere bundne valg Mere fokus på selvudvikling og livslang proces ”Det hele liv” har også en samfundsdagsorden Fra frivillighed til vejledningstvang Centralisering og virtuelle vejledningsformer

7 Skarpt trukket op Vi er gået fra at være det enkelte menneskes hjælp til at træffe valg om uddannelse og erhverv. Til også at være konkurrencestatens regulerings- værktøj i en globaliseret verdens vækststrategi Hvad er vejledningsfaglighed i dette krydspres?

8 Vejledningens kernefaglighed med fokus på kompetencer Faglig kerne, der afgrænser sig i forhold til andre fagligheder (Med baggrund i McLeod 2008) Kernemetaforen: Noget med tyngde og noget substantielt En basal viden, kunnen og ekspertise: – Vejledningsrelationen – Vejledningsprocessen – Didaktik og metodik – Etik og dannelse – Den vidende vejleder

9 Kvalitet i vejledningsrelationen Grundlæggende forudsætning for effekten Asymmetrisk relation Vejlederen skal guide i en bestemt retning Motivation til at indgå i refleksionsprocesser Tryghed, tillid og struktur Anerkendende, medspillende modspiller, skabe mening og samhørighed Vejledningsrelationen face-to-face, gruppevejledning, kollektiv vejledning

10 Vejledningsprocessen Den aktuelle situation – Afdækning eller selvforståelse? – Hvordan ser jeg mig selv lige nu? En forandringsproces – Dirigerende eller skabe forandringsønsker? – Hvordan vil jeg gerne se mig selv i fremtiden? Implementering/handling – Uddannelsesplan eller et skridt ad gangen?

11 Kommunikative færdigheder Generelle: – Positiv opmærksomhed – Ægthed og oprigtighed – Aktiv lytten og nysgerrig spørgen – Spejling og reflektering – Parafrasering og opsummering Vejledningsfaglige: – Udfordrende færdigheder – Guide – Samarbejde

12 Didaktik og metodik Koncepter eller metodisk og didaktisk fleksibilitet? Forskellige mennesker kræver forskellige tilgange Elektisk sammenskudsgilde eller teoretisk syntese? Didaktisk helhed: Integration af mål, indhold, metode, organisering, rammefaktorer og evaluering. At improvisere, eksperimentere og reflektere didaktisk i situationen kræver en faglig platform

13 Etik og dannelse Myndighedsudøver eller myndighedsskaber? Rammesat vejledning over for etiske retningslinjer – respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed, tillid

14 Den vidende vejleder Viden om uddannelse, arbejde og anden beskæftigelse – Selektere – Formidle Lovgivning og reformer – Fortolke – Nytænke praksis Netværk – Ændret organisering – Navigere og påvirke

15 Vejlederens videns-bagtæppe Forskning og teori om Karrierevalg Vejledning Motivation, læring, identitetsudvikling Didaktik og metodik Sociologi Politik og lovgivning Uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet

16 Vejlederen i det tværprofessionelle samarbejde Monofaglighed Mangefaglighed – udvisker kernefagligheden Tværfaglighed – fagligheder, der supplerer hinanden Kræver tydelige forskelsmarkeringer!!!

17 At fastholde kernen - også i den kollektive vejledning Forskningstradition og teorifelt Kvalitet i den asymmetriske relation, skabe motivation, tryghed og struktur Progression, hvor der arbejdes med selvforståelse, forandringsønsker og handling Udfordrende færdigheder, guide, samarbejde Metodisk og didaktisk fleksibilitet og sammenhæng Improvisere, eksperimentere og reflektere i situationen. Skabe myndighed i en rammesat vejledning Viden om uddannelse, erhverv, lovgivning og netværk

18 Didaktikkens betydning for kollektive vejledningsformer Didaktisk refleksion har betydning for enhver vejledningsproces, om den er individuel, i grupper eller større hold. Med kollektiv vejledning bliver vejlederen udfordret på den kompleksitet, der ligger i at skulle vejlede en større gruppe. Didaktikken kan tilbyde refleksionsrammer og forslag til planlægningsstrukturer, som reducerer kompleksiteten.

19 Hvad er vejledning? ”Vejledning handler ikke (længere) blot om at vise vej, at instruere, men om at hjælpe den vejledte med at finde vej, at reflektere og understøtte den vejledte i dennes lære- og valgprocesser. Vejleder er ikke (længere) vejviser, men stifinder” (Lystbæk 2009:32)

20 Hvad er undervisning? ”Undervisning må forstås som en målrettet eller intentionelt forandrende hændelse, da den iværksættes med henblik på, at den lærende skal nå mere eller mindre specifikt formulerede, men dog aldrig vilkårlige mål, og beskæftigelsen med denne intentionalitet karakteriserer didaktikken” (Bengtsen og Qvortrup 2013:294). ”Den didaktiske nerve kan udpeges med termen intention” (Ibid.)

21 Intentionen konstitueres af fire dimensioner Vilje – at ville noget med nogen – – Dannelse, at ville influere, påvirke eller vejlede nogen i forhold til et bestemt indhold – En dobbeltbevægelse: At sætte sin egen vilje i spil i et kompleks af andre aktørers viljer

22 Værdi ”Denne viden, dette stof, denne metode eller denne kunnen er vigtig at lære” ”Et didaktisk valg er et udtryk for en bestemt værdihorisont, et bestemt livssyn og menneskesyn”

23 Tvivl I forhold til sin undervisning må man træffe et valg, som altid kunne være anderledes Kontingens En undervisningshandling kan ikke gøres om, men man kan lære af den, så risikoen for at træffe dårlige valg minimeres

24 Kausalitet En kausal sammenhæng mellem didaktikkens kategorier. Man kan ikke tænke mål uden at tænke middel. Man kan ikke foretage en didaktisk refleksion uden at medtænke læringsmål. Midlertidige kausalrelationer, som løbende bestemmes og forandres Ikke årsag-virkning i traditionel forstand, men en bevægelse mellem kausalitet og ikke-kausalitet

25 Didaktikkens nerve De fire dimensioner (vilje, værdi, tvivl, kausalitet): – En bevægelse eller puls – En hvileløs størrelse der konstant bevæger sig mellem teori og praksis – Altid i selvrefleksion – En konstruktiv fremdrift – Potentiale, vision og fremtidsrefleksion (Ibid.: 309)

26 Læringsmålcentreret/curriculær didaktik Målstyring, sekvensering og læringskontrol Mål-middel-didaktik Valg af mål Valg af aktiviteter Organisering af aktiviteter Evaluering i lys af målene Målbare videns- og færdighedsmål Evalueringsovervejelser centrale Ændring af aktiviteter, hvis effektiviteten ikke er i top

27 Konstruktivistisk didaktik Den verden, vi erfarer, er den verden, som vi erfarer ud fra vores model af verden (Moe 2003) At cirkulært didaktisk kredsløb Konstruktion Dekonstruktion Rekonstruktion Ingen eksplicitte mål eller dannelsesidealer Deltagernes selvbestemmelse

28 Hvordan kan elevens tænkning og undervisningens kommunikation mødes på en frugtbar måde? (Moe 2003:24) Den særlige og specialiserede form for kommunikation, der ønsker at forandre personer (Rasmussen 1997:150) Forstyrre, provokere, irritere At udvikle en lærende – en opgavemestrende indstilling gensidig afhængighed gensidig åbenhed gensidig udfordring Kontekstkompetence Refleksionskompetence

29 En mulig didaktisk model Nielsen 2011:40

30 Dannelses- vision Mål Indhold Metode Rammefaktorer Vejlederrollen Evaluering At eleverne reflekterer over uddannelsesvalg At de bliver bekendt med eVejlednings tilbud At de bliver i stand til at bruge eVejledning At de udveksler tanker og ideer med de andre At de får afprøvet eVejledning i praksis At de formulerer spørgsmål i forb.m. uddannelsesvalg Viden om eVejledning Uddannelses- overvejelser fra eleverne En chat-case Grupper på 4 Introduktion for alle Refleksioner og case-arbejde i grupper Kobling til en eVejleder 90 min. Smartboard? Kobling til eVejledning? Bordopstilling Klasselærer? At introducere At facilitere elevernes refleksioner, både i grupperne og i plenum At styre processen At samle op Næste gang spørges til, hvem der har prøvet at bruge eVejledning og hvad de har brugt det til Læreproces Se Jesper Åskovs beskrivelse på eVejlednings hjemmeside – eller spørg en kollega fra Sønderborg

31 Vejledernes udfordringer i de kollektive vejledningsformer Rammer: – Lovbestemt indhold, som skal formidles – Tidsfaktor – økonomisk faktor – Samarbejde med andre aktører (fx lærere) Pædagogiske udfordringer: – Klasseledelse/gruppeledelse – Relationer: Vejleder-vejledte og vejledte indbyrdes. – At tilgodese elevernes/de unges behov – At skabe refleksion i vejledningsprocesser

32 Relationerne Vi ved fra vejledningsforskning, at relationen mellem vejleder og vejledte er afgørende for effekten. Vejlederen får en mere overfladisk relation til den enkelte elev. Eleverne bliver vejledere for hinanden – den relation kan der arbejdes med. Elever ønsker at blive set

33 De vejledtes behov, kategoriseret Anders Lovén 2007-2013 Forstå information, fortolke information Nye alternativer Valgstrategier, håndtere usikkerhed Hjælp undervejs – mentor, coach, støtte Motivation – at kunne se fremtiden At forstå mig selv og min livssituation At blive set, at få fjernet presset Anerkendelse

34 Karrierevejledning Metoder og værktøjer som fremmer refleksion Klare mål En klar vejledningsstruktur Visuelle modeller, der fremmer selvforståelsen Værktøjer, der hjælper den vejledte til at bevæge sig i nye retninger. (Lovén 2007)

35 At skabe refleksion i vejledningsprocesser Progression – Aktuelt – Ønskeligt – Første skridt Set-up – Reflekterende team – Forummetode – Café-metode

36 Vejlederen som procesleder Sørger for rammeaftaler Sørger for at der bliver formuleret procesregler – og at de overholdes Redegør for iscenesættelsen og uddeler roller Styrer processen Foretager evt. time-out, når det er nyttigt Udfordrer elevernes forståelse

37 Fra ikke-parat til parat - UPV Vejledningsprocessen: – Aktuelt, hvor er eleven nu? – Ønskeligt, hvor vil eleven gerne hen? – Formulering af læringsmål – Første skridt - Handleplan – Opfølgning Ikke-parate får mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer

38 Litteraturreferencer McLeod, John (2008) An Introduction to Counselling. Third Edition. Open University Press Nielsen, Grethe Fogh (2014) Vejledningsfaglighed, hvad er det? Vejlederforum Qvortrup, Ane og Merete Wiberg (red.) (2013) Læringsteori og didaktik. Hans Reitzel Jank, Werner og Hilbert Meyer (2006) Didaktiske modeller. Gyldendal Lystbæk, Christian (2009) Pædagogikkens terminologiske trængsel. KvaN 83/2009 Nielsen, Grethe Fogh (2011) Vejledningsdidaktiske grundbegreber og positioner. I: Plant, Nielsen og Hansen: Vejledningsdidaktik. Schultz Lovén, Anders (2007) A life of choices – and the role of the career counselor. I: Plant, P. (red.) Ways – On career counseling. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Hermansen, Mads et.al (2013) Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Akademisk Forlag