Reklamer.

Præsentationer af emnet: "Reklamer."— Præsentationens transcript:

1 Reklamer

2 HVAD VED DU OM REKLAMER? DU HAR NU TO MINUTTER TIL AT SKRIVE AL DIN VIDEN OM REKLAMER NED PÅ ET STYKKE PAPIR.

3 DE FØRSTE DANSKE REKLAMER
…VAR KUNSTFÆRDIGT UDSMYKKEDE SKILTE, SOM KØBENHAVNSKE HÅNDVÆRKSMESTRE SATTE OP VED DERES VÆRKSTEDER. MAN KENDER EKSEMPLER HELT TILBAGE TIL ÅR 1640. FINDES DEN SLAGS REKLAMER STADIG?

4 DEN FØRSTE DANSKE AVISREKLAME
BLEV BRAGT I DE KØBENHAVNSKE AVISER ”KJØBENHAVNSKE DANSKE POST TIDENDER” OG ”KIÖBENHAVNS POST-RYTTER” D. 4. FEBRUAR 1746 ..Kilian Drubin, Paruqve-Fabriqveur…giør for Paruqve-Liebhabere bekiendt at Paruqve færdig giøres og leveres udi Kiöbenhavn.

5 INDUSTRIEN VOKSER I 1858 GRUNDLAGDES DANMARKS FØRSTE ANNONCEBUREAU I KØBENHAVN. I ET ANNONCEBUREAU KAN MAN INDLEVERE SINE ANNONCER, HVOREFTER DE SØRGER FOR AT INDRYKKE DEM I DE AVISER OG BLADE MAN ØNSKER. I 1879 BLEV REKLAMEBUREAUET WEBER & SØRENSEN I ÅRHUS STIFTET SOM DET FØRSTE I LANDET. DET BETØD SELVFØLGELIG, AT REKLAMERNES UDSEENDE ÆNDREDE SIG…

6 DER VAR ENGANG REKLAME FRA SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI, 1909

7 DER VAR ENGANG ROTTEN ER EN LANDEPLAGE – INDENRIGSMINISTERIET

8 DER VAR ENGANG SAFIR EL-KOMFUR 1961

9

10 REKLAMER VIRKER…

11 …ELLER CA. 50% AF DEM GØR…

12 …OG HVORFOR VIRKER DE SÅ, NÅR DE ALTSÅ VIRKER?

13 SÅDAN PÅVIRKER REKLAMER DIG
I 2004 fandt hjerneforskere ud af, at mærket Coca-Cola er stærkere end Pepsi. 70 personer blindsmagte Coca-Cola og Pepsi, mens deres hjerneaktivitet blev målt. Herefter oplyste 50 procent af dem, at de bedst kunne lide den drik, der i virkeligheden var Coca-Cola. Når forsøgspersonerne herefter fik at vide, hvad der var Coca-Cola, og hvad var Pepsi, steg tallet til 75 procent. Når forskerne derefter viste logoet for enten på Cola eller Pepsi, var der stor forskel på hvilke områder i hjernen, der blev aktiveret. Områder, der har med kunst, kultur, identitet, belønning og hukommelse, lyste langt tydeligere op, når de så på Coca-Cola-logoet, mens der næsten ingen reaktion var for Pepsi-mærket. I et andet og nyere forsøg med hjernescanninger fik forsøgspersoner den samme rødvin to gange og fik at vide, at den ene var dyr, den anden billig. Når de fik den dyre, lyste deres lystcentre i hjernen mere op end med den billige, alene fordi de forventede, den var bedre.

14 BLIVER DER BRUGT MANGE PENGE PÅ REKLAMER?
De fem selskaber, der har brugt flest penge på markedsføring i Danmark i 2013: Danske Spil 260 millioner kr. TDC 150 millioner kr. SAS 148 millioner kr. Telenor 147 millioner kr. Telia 134 millioner kr. Når det gælder drikkevarer, har Coca-Cola i de seneste år brugt 3 mia. USD årligt mod Pepsis ca. 2 mia. USD årligt.

15 HVAD VIL REKLAMERNE REKLAMER FORSØGER AT SÆLGE EN AF FØLGENDE TRE TING: EN VARE ET MÆRKE EN HOLDNING

16 EN BESTEMT VARE KOMMERCIEL REKLAME

17 ET MÆRKE KOMMERCIEL REKLAME

18 EN HOLDNING IKKE-KOMMERCIEL REKLAME

19 AFSENDER BUDSKAB MODTAGER
KOMMUNIKATION REKLAME ER KOMMUNIKATION. KOMMUNIKATION FORUDSÆTTER, AT DER ER EN AFSENDER OG EN MODTAGER. EN SIMPEL KOMMUNIKATIONSMODEL SER SÅLEDES UD: AFSENDER BUDSKAB MODTAGER

20 MERE KOMMUNIKATION I UDVIDET FORM SER KOMMUNIKATIONSANALYSEN SÅLEDES UD: AFSENDER AFSENDERENS FORMÅL OMSTÆNDIGHEDERNE BUDSKAB MEDIE MODTAGER EFFEKT

21 AIDA-MODELLEN

22 AIDA-MODELLEN MANGE REKLAMER ER BYGGET OP EFTER AIDA-MODELLEN.
MODELLEN BESKRIVER DEN RÆKKEFØLGE, MAN SKAL PRÆSENTERE TINGENE I FOR AT FÅ ET BUDSKAB TIL AT BLIVE MODTAGET, SOM DET VAR TILTÆNKT. MAN VISER MODELLEN SOM EN TREKANT FOR AT VISUALISERE, AT DER HELE TIDEN FALDER MODTAGERE FRA. DET ER ALTSÅ IKKE ALLE, DER BLIVER OPMÆRKSOMME PÅ REKLAMEN, DER I SIDSTE ENDE HANDLER OG DERMED KØBER PRODUKTET.

23 AIDA-MODELLEN OPMÆRKSOMHED Først skal man have modtagernes opmærksomhed. Der skal være noget ved reklamen, der får modtageren til at stoppe op og lægge mærke til den. Det kaldes også stopeffekter. INTERESSE Derefter skal man vække interesse for produktet hos den målgruppe, man henvender sig til. ØNSKE/BEGÆR Det næste skridt er at vække modtagerens lyst til at eje det produkt eller tilslutte sig de ideer, reklamen forsøger at sælge. HANDLING Endelig skal reklamen opfordre til og resultere i, at modtageren handler og evt. køber produktet eller søger efter mere information om det.

24 ET EKSEMPEL

25 MÅLGRUPPE EN REKLAME KAN IKKE PÅVIRKE ALLE. DERFOR FORSØGER MAN AT MÅLRETTE REKLAMENS INDHOLD TIL DE MENNESKER, DER KUNNE TÆNKES AT VÆRE INTERESSERET I PRODUKTET. PÅ DEN BAGGRUND FORSØGER MAN ALTSÅ AT FÅ TEKST, BILLEDE, MEDIE OG ANDET TIL AT STEMME OVERENS MED MÅLGRUPPENS PRÆFERENCER. FX VIL EN TEKST MED MEGET SLANG IKKE BLIVE BRUGT I EN REKLAME, DER HENVENDER SIG TIL ÆLDRE MENNESKER, DA BRUGEN AF SLANG OFTEST ER ET UNGDOMSFÆNOMEN.

26 MINERVA- MODELLEN REKLAMENS MÅLGRUPPER

27 SÅ SKAL VI TRÆNE FIND EN REKLAME, DER ER BYGGET OP EFTER AIDA- MODELLEN. BESTEM MÅLGRUPPEN.

28 BILLEDBESKÆRING TÆT PÅ, LANGT FRA ELLER MÅSKE ET STED MIDT IMELLEM

29 SUPERTOTAL Supertotal giver et overblik over et område, dvs. en location. Billedet viser, hvor situationen foregår, dvs. billedets miljø. Det viser også, hvor mange personer der evt. er til stede.

30 TOTAL Totalbilledet giver os et indtryk af omgivelserne, og vi ser personer i fuld figur. Vi er lidt tættere på personerne end i supertotalen. Vi kan se flere detaljer, fx deres tøj og kropsholdning.

31 HALVTOTAL I en halvtotal ser vi som regel personerne fra knæene eller hofterne og op. Vi kan stadig se lidt af omgivelserne. Halvtotal er god til at vise bevægelser og action.

32 HALVNÆR Halvnær viser personer fra brystkassen og op. Vi kommer ret tæt på personerne og kan tydeligt se deres ansigter og reaktioner. Derfor bruges halvnær tit i dialogscener i film.

33 NÆRBILLEDE Nærbilledet viser en person (ofte ansigtet) eller en genstand tæt på. Nærbilleder bruges ofte, når følelser er i fokus. I film kan nærbilledet også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen.

34 ULTRANÆR Ultranær viser en detalje. Det kan fx være en del af et ansigt eller en genstand. Her kommer vi helt tæt på en person. I film kan ultranær også fremhæve en ting, der er vigtig for handlingen.

35 KAN DU HUSKE DETTE BILLEDE?
DET ER BESKÅRET. DET ”RIGTIGE” BILLEDE SER SÅDAN UD.

36

37 BESKÆRING MAN BESKÆRER BILLEDER FOR AT SKABE EN EFFEKT, ELLER FOR AT MAN SKAL LÆGGE MÆRKE TIL NOGET BESTEMT I BILLEDET.

38 BESKÆRING DET ”UNØDVENDIGE ” ER IKKE MED.

39 BESKÆRING FOKUS FASTHOLDES PÅ VAREN.

40 EN NORMAL FRØ I FUGLEPERSPEKTIV
OPPEFRA, NEDEFRA ELLER BARE SÅDAN HELT NORMALT

41 FRØPERSPEKTIV MAN SER VERDEN FRA EN FRØS SYNSPUNKT

42 FRØPERSPEKTIV DET KUNNE OGSÅ SE SÅDAN UD…STAKKELS FRØ.

43 FUGLEPERSPEKTIV MAN SER VERDEN FRA EN FUGLS SYNSPUNKT

44 FUGLEPERSPEKTIV HER ER, HVAD FUGLENE KAN SE, NÅR DE FLYVER OVER MIT HUS. 

45 NORMALPERSPEKTIV MAN SER VERDEN FRA SIT EGET NORMALE SYNSPUNKT

46 NORMALPERSPEKTIV BARE FORDI DET ER I NORMALPERSPEKTIV, BEHØVER DET IKKE VÆRE NORMALT!

47 FRA 2D TIL 3D DYBDEPERSPEKTIV

48 DYBDEPERSPEKTIV BILLEDMAGERE BRUGER FORSKELLIGE TRICKS TIL AT SKABE ILLUSIONEN OM DYBDE I BILLEDET. PÅ DEN ENE SIDE VED VI, AT ET BILLEDE ER FLADT OG DERFOR KUN HAR TO DIMENSIONER, HØJDE OG BREDDE. PÅ DEN ANDEN SIDE OPLEVER VI MANGE BILLEDMOTIVER, SOM OM DE OGSÅ HAR EN DYBDE, ALTSÅ EN TREDJE DIMENSION, DER GÅR INDAD I BILLEDFLADEN. VI SKAL NU KIGGE PÅ NOGLE AF DE METODER, DER BRUGES.

49 LINEARPERSPEKTIV BRUGES TIL AT SKABE ILLUSIONEN OM DYBDE I BILLEDER.
SYNLIGE ELLER USYNLIGE INDADGÅENDE LINJER SAMLES I ET PUNKT, SOM MAN KALDER FORSVINDINGSPUNKTET. DER KAN VÆRE VÆSENTLIGE ELEMENTER I BILLEDET I ELLER OMKRING FORSVINDINGSPUNKTET. HVIS FORSVINDINGSPUNKTET LIGGER PÅ ELLER VED BILLEDETS HORISONTLINJE, KALDES DET CENTRALPERSPEKTIV. DET KALDES YDRE PERSPEKTIV, HVIS FORSVINDINGSPUNKTET LIGGER I BILLEDETS PERIFERI ELLER MÅSKE HELT UDENFOR BILLEDET.

50 (DEJA-VU) CENTRALPERSPEKTIV
HER ER BÅDE SYNLIGE OG USYNLIGE LINJER. HVOR ER FORSVINDINGSPUNKTET?

51 MERE OM DYBDE I BILLEDET
OVERLAPNING: HVIS NOGLE OBJEKTER I ET BILLEDE DÆKKER LIDT ELLER MEGET OVER NOGLE ANDRE OBJEKTER, VIL DET SE UD SOM OM DE, DER DÆKKES, ER BAGVED DE OBJEKTER, DE BLIVER DÆKKET AF. DE BILLEDELEMENTER, DER ER FORREST I RUMMET, SIGES AT BEFINDE SIG I FORGRUNDEN. DE BILLEDELEMENTER, DER ER BAGERST I RUMMET, SIGES AT BEFINDE SIG I BAGGRUNDEN. DE BILLEDELEMENTER, DER ER IMELLEM FORGRUNDEN OG BAGGRUNDEN, SIGES AT BEFINDE SIG I MELLEMGRUNDEN.

52 ENDNU MERE OM DYBDE I BILLEDET
GRADUEREDE FORHOLD BETYDER AT NOGET ÆNDRER SIG GRADVIST ELLER TRINVIST. DEN VIGTIGSTE GRADUERINGSTYPE ER GRADUEREDE STØRRELSESFORHOLD: GENSTANDE BLIVER GRADVIST MINDRE, JO DYBERE DE SKAL FORESTILLE AT BEFINDE SIG I BILLEDRUMMET. GRADUEREDE FARVER: FARVERS STYRKE AFTAGER I FORHOLD TIL BILLEDRUMMETS DYBDE. GRADUERET BELYSNING: LYSETS STYRKE AFTAGER I FORHOLD TIL BILLEDRUMMETS DYBDE. GRADUERET SKARPHED: BILLEDELEMENTER, DER BEFINDER SIG DYBERE I BILLEDRUMMET ER MERE UTYDELIGE.

53 Hvilke tricks bruges her?

54 MAN KAN BRUGE LYS OG SKYGGE
TIL AT FREMHÆVE ELLER SKJULE TING. TIL AT FREMHÆVE ELLER ANTYDE EN STEMNING. TIL AT GIVE EN OPLEVELSE AF REALISME ELLER DET MODSATTE, MAGI OG FANTASTIK. TIL AT FREMME ELLER SVÆKKE OPLEVELSEN AF DYBDE I BILLEDET. LYS KAN VÆRE NATURLIGT, FX SOLLYS, ELLER KUNSTIGT, FX EN LAMPE LYS KAN TILLÆGGES EN SYMBOLSK BETYDNING.

55 LYS …OG SKYGGE

56 FARVER REKLAMER GØR I HØJ GRAD BRUG AF FARVER. HVILKE FARVER HAR TILBUDSSKILTE FX? DE FARVER KALDER MAN SIGNALFARVER. FARVER KAN VÆRE VARME ELLER KOLDE. FARVERNES ’TEMPERATUR’ PÅVIRKER VORES OPLEVELSE AF ET BILLEDE. TYPISK OPLEVER VI RØD, ORANGE OG GUL SOM VARME FARVER OG GRØN, BLÅ OG LILLA SOM KOLDE FARVER, MEN DET ER LANGT FRA ALTID SÅDAN. FARVER KAN BLANDES PÅ MANGE FORSKELLIGE MÅDER OG HAVE MANGE FORSKELLIGE NUANCER. DERFOR KAN MAN SAGTENS OPLEVE FX KOLDE GULE OG RØDE FARVER ELLER VARME GRØNNE OG LILLA FARVER.

57 MERE OM FARVER ET RUM MED VARME FARVER VIRKER TYPISK MERE HYGGELIGT OG TRYGT END ET RUM PRÆGET AF KOLDE FARVER, DER KAN VIRKE UGÆSTFRIT OG UTRYGT. VORES INDTRYK AF EN PERSON ER OGSÅ PÅVIRKET AF, HVILKE FARVER PERSONENS TØJ ER. EN PERSON KLÆDT I KOLDE FARVER KAN VIRKE MERE FØLELSESMÆSSIGT KØLIG END EN PERSON, DER ER KLÆDT I VARME FARVER. VARME OG KOLDE FARVER KAN OGSÅ SKABE DYBDE I ET BILLEDE. VARME FARVER OG LYSE NUANCER TRÆDER FREM OG VIRKER TÆTTERE PÅ OS END KOLDE FARVER OG MØRKE NUANCER, DER VIRKER MERE FJERNE.

58 FARVERNES TEMPERATUR

59 FARVER KØLIGE

60 FARVER VARME

61 FARVESYMBOLIK I FARVER KAN HAVE SYMBOLSK BETYDNING. DET BETYDER, AT VI FORBINDER BESTEMTE FØLELSER OG EGENSKABER MED BESTEMTE FARVER. FARVERS SYMBOLIK ER KULTURBESTEMT. VI ER MED ANDRE ORD OPDRAGET TIL AT FORBINDE FARVER MED NOGET BESTEMT, FX RØD MED KÆRLIGHED. I EUROPA HAR NOGLE FARVER EN ANDEN SYMBOLSK BETYDNING END I FX ASIEN. GUL STÅR I DEN VESTLIGE KULTUR FOR FALSKHED, MENS GUL I ASIEN STÅR FOR SUNDHED OG KRAFT.

62 FARVESYMBOLIK II HER ER EN OVERSIGT OVER UDVALGTE FARVERS SYMBOLSKE BETYDNING I DEN VESTLIGE KULTUR. DE HAR FLERE FORSKELLIGE MODSATRETTEDE BETYDNINGER. HVID - RENHED, USKYLD, KYSKHED, FORNUFT >< DØD GUL - VARME, MUNTERHED >< FALSKHED, HAD GRØN - HÅB, UNGDOM >< UMODENHED, KØLIGHED SORT - STYRKE, AUTORITET >< DØD, SORG, MELANKOLI BLÅ - TILLID, RO, HARMONI >< MELANKOLI, DEPRESSION RØD - KÆRLIGHED, LIDENSKAB >< FARE, RASERI

63 SÅ SKAL VI TRÆNE FIND MINDST 1 BILLEDE MED LINEARPERSPEKTIV.
FIND MINDST 1 BILLEDE MED OVERLAPNING. FIND MINDST 1 BILLEDE, HVOR LYS OG SKYGGE SPILLER EN STOR ROLLE. FIND MINDST 1 BILLEDE, HVOR FARVERNE SPILLER EN STOR ROLLE.

64 BILLEDKOMPOSITION KOMPOSITION HANDLER OM, HVORDAN MAN ARRANGERER FIGURER, FORMER OG FARVER INDEN FOR EN BILLEDLIG RAMME OG HVORDAN ØJET DERMED LEDES RUNDT I BILLEDET. I DE FØLGENDE SLIDES GENNEMGÅR VI DE MEST ALMINDELIGE FORMER FOR KOMPOSITION.

65 MIDTERKOMPOSITION BILLEDETS VIGTIGSTE ELEMENT ER LANGS DEN MATEMATISKE MIDTERLINJE, DEN CENTRALE AKSE. NÅR MIDTERKOMPOSITIONEN BRUGES I EN REKLAME, FINDER MAN OFTE LOGO OG TEKST UNDER ELLER OVER MOTIVET. MIDTERKOMPOSITIONEN GIVER EN AFBALANCERET, HARMONISK OG ROLIG STEMNING. DER ER OFTE TOMT OMKRING HOVEDMOTIVET, FOR IKKE AT FLYTTE OPMÆRKSOMHEDEN FRA DET VÆSENTLIGE. MIDTERKOMPOSITIONEN BRUGES OFTE TIL PORTRÆTTER.

66 MIDTERKOMPOSITION

67 MIDTERKOMPOSITION

68 DIAGONALKOMPOSITION I DIAGONALKOMPOSITIONEN ER BILLEDETS ELEMENTER OFTEST ARRANGERET, SÅ BLIKKET LEDES FRA ØVERSTE VENSTRE HJØRNE TIL NEDERSTE HØJRE HJØRNE. HER FINDER MAN OFTE FIRMAETS LOGO. VORES LÆSERETNING GØR, AT DENNE KOMPOSITION GIVER ET ROLIGT OG HARMONISK INDTRYK. BRUGER MAN DEN ANDEN DIAGONAL, FRA NEDERSTE VENSTRE HJØRNE TIL ØVERSTE HØJRE, VIL BILLEDET VIRKE UROLIGT OG FORSTYRRET.

69 DIAGONALKOMPOSITION

70 DIAGONALKOMPOSITION

71 DIAGONALKOMPOSITION

72 SYMMETRIKOMPOSITION SYMMETRIKOMPOSITION KALDES OGSÅ SPEJLING.
NÅR BILLEDETS HOVEDELEMENT ER ARRANGERET, SÅ DET DANNER EN TREKANT, KALDES DET OGSÅ EN TREKANTKOMPOSITION. NÅR SYMMETRIKOMPOSITIONEN BRUGES, FINDER MAN OFTE LOGO OG TEKST UNDER ELLER OVER MOTIVET.

73 SYMMETRIKOMPOSITION

74 SYMMETRIKOMPOSITION - KAN DU SE TREKANTEN?

75 VENSTREKOMPOSITION BILLEDETS VIGTIGSTE ELEMENTER ER PLACERET I VENSTRE SIDE AF BILLEDET. VORES LÆSERETNING ER FRA VENSTRE MOD HØJRE, DERFOR SER MAN FØRST BILLEDELEMENTER I VENSTRE SIDE. DET GIVER ET INDTRYK AF RO OG STABILITET..

76 VENSTREKOMPOSITION ER DER OGSÅ ANTYDNING AF EN ANDEN KOMPOSITIONSFORM?

77 HØJREKOMPOSITION BILLEDETS VIGTIGSTE ELEMENTER ER PLACERET I HØJRE SIDE AF BILLEDET. HØJREKOMPOSITIONEN GIVER ET INDTRYK AF UBALANCE OG URO I BILLEDET.

78 HØJREKOMPOSITION MOTIV OG KOMPOSITION KAN FORSTÆRKE HINANDEN.

79 DET GYLDNE SNIT DET GYLDNE SNIT ER LINJERNE, DER DELER BILLEDET.
DE GYLDNE PUNKTER ER LINJERNES SKÆRINGSPUNKTER.

80 DET GYLDNE SNIT

81 DET GYLDNE SNIT

82 HVORDAN GØR MAN? DEN LETTESTE METODE TIL AT FINDE DET GYLDNE SNIT, ER FØRST AT OPDELE DEN LANGE OG DEN KORTE SIDE AF BILLEDET I 8 DELE. DEREFTER MÅLES 3/8 IND FRA HVERT HJØRNE. HERFRA TRÆKKES LINJER VERTIKALT OG HORISONTALT. DET MIDTERSTE FELT BESTÅR SÅLEDES AF 2/8 OG DE YDERSTE FELTER AF 3/8.

83 ET EKSEMPEL

84 SÅ SKAL VI TRÆNE. P. S. KRØYER: BADENDE DRENGE EN SOMMERAFTEN VED SKAGENS STRAND

85 LOGO ET LOGO ER ET KENDEMÆRKE FOR PRIVATE ELLER OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER.

86 DER FINDES GODE LOGOER, OG …

87 SLOGAN SLOGAN ER EN KORT, KONCENTRERET FORMULERING, DER I SYSTEMATISK GENTAGELSE BRUGES TIL MARKEDSFØRING AF PRODUKTER, IDÉER ELLER PERSONER.

88 KEND DINE SLOGANS? DU HAR NU TO MINUTTER TIL AT NEDSKRIVE ALLE DE SLOGANS, DU KAN KOMME I TANKE OM.

89 SÅ SKAL VI TRÆNE LAV ET LOGO OG ET SLOGAN.
DU SKAL BESTEMME DIG FOR EN MÅLGRUPPE OG ET PRODUKT, SÅ TINGENE KOMMER TIL AT PASSE SAMMEN.

90 SYMBOLER ET SYMBOL ER NOGET, DER REPRÆSENTERER NOGET ANDET, FX EN IDÉ ELLER ET BEGREB.

91 FALLOSSYMBOLET FALLOS (PHALLOS) ER ET UDTRYK DER BRUGES OM DET MANDLIGE KØNSORGAN. ORDET STAMMER FRA GRÆSK: ΦΑΛΛΌΣ, ERIGERET PENIS. FALLOSFORMEDE OBJEKTER KAN BETRAGTES SOM FALLOSSYMBOLER OG DERMED OGSÅ SOM SEKSUELLE. MAN SKAL PASSE PÅ IKKE AT OVERFORTOLKE, MEN I NOGLE TILFÆLDE ER DER VIST IKKE SÅ MEGET AT VÆRE I TVIVL OM…

92

93

94

95 NÅR BILLEDE OG TEKST ARBEJDER SAMMEN
ORDSPIL

96 NÅR BILLEDE OG TEKST ARBEJDER SAMMEN
LEG MED SPROGET

97 NÅR BILLEDE OG TEKST ARBEJDER SAMMEN
IDOLKNEB. TEKST OG BILLEDE FORSTÆRKER HINANDEN.

98 INTERTEKSTUALITET HISTORIEN I HISTORIEN

99 HVAD TÆNKER HAN PÅ…OG HVORFOR HAR HAN EN KLUD PÅ HOVEDET?
HVILKEN HISTORIE SKAL MAN HAVE KENDSKAB TIL FOR AT FORSTÅ BILLEDET?

100 JAMEN…DE HAR JO IKKE NOGET TØJ PÅ…
HVILKEN HISTORIE SKAL MAN HAVE KENDSKAB TIL FOR AT FORSTÅ BILLEDET?