Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson.

Præsentationer af emnet: "Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson."— Præsentationens transcript:

1 Spar penge og skån miljøet Foredrag af studerende fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen Janne Rasmussen og Svea Due Persson

2  Madspild er de indkøbte/tilberedte fødevarer, som husstanden kassere i stedet for at spise.  Madaffald er det affald, der typisk opstår under forarbejdning og tilberedning af maden.

3  Fødevaresektoren: 303.000 ton årligt  Danske husholdninger: 237.000 ton årligt  Madspild koster årligt danske husholdninger 16 milliarder kroner ◦ 10.000 kr. om året for en gennemsnitlig familie på 2 voksne og 2 børn, ca. 20 % af de samlede udgifter til mad  Årligt smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Dette svarer til 15-20 % af den mad, som vi køber

4  Husstand med 1 person: 98,8 kilo Husstand med 2 personer: 65 kilo Husstand med 3 personer: 67,6 kilo Husstand med 4 personer: 57,2 kilo Husstand med 5 personer: 46,8 kilo Husstand med 6 personer og derudover: 52 kilo

5  Bidrager til at begrænse CO2-udslippet, hvorved drivshuseffekten og dermed den globale opvarmning reduceres  Man kan spare penge på madindkøb  Sparer på Jordens i forvejen knappe ressourcer

6  At smide madresterne ud, i stedet for at gemme dem i køleskabet/fryseren  At købe for stort ind, så man ikke kan nå at få spist op  Undlade at udnytte al maden i køleskabet, inden man køber noget nyt  At have for meget mad åbnet på en gang  Ikke at bruge madresterne til eksempelvis madpakker  Undlade at "spise op" i fryseren, inden der kommer nyt deri  At tilberede for store portioner, som man ikke kan få spist op  At tage mere på sin tallerken, end man er sikker på at kunne spise  At hælde rester af mælk, vin eller juice ud, selvom de intet fejler

7  Sidste anvendelsesdato ◦ Bruges på let fordærvelige madvarer, som fx kød og fisk, som kan blive sundhedsskadelige efter denne dato  Mindst holdbar til ◦ Bruges på ikke letfordærvelige madvarer, som fx brød gryn og pasta, datoen er udtryk for, at madvaren indtil denne dato har den rette kvalitet, men den vil stadig kunne spises efter denne dato. Kilde: Fødevarestyrelsen

8

9

10

11  Lav en madplan – gerne med samme ingredienser i retterne  Lav en indkøbsliste  Handle ind på fuld mave  Frys ned i passende portionsstørrelser  Hvis du køber større portioner end der spises (fx brød eller pålæg) så frys halvdelen ned

12  Det er vigtigt at få madrester i fryseren eller i køleskabet med det samme.  Tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter.  Inden du falder for stykrabatter eller mængderabatter i supermarkederne: Vær sikker på, at du får brugt og spist al maden.

13  Du risikere at købe mere end du får spist eller at overspise  Kan resultere i større madspild eller overvægt  I sidste ende har man måske slet ikke sparet penge alligevel  Vær derfor realistisk omkring madforbrug

14  Hver dansker smider i gennemsnit 63 kilo mad ud om året. Divideret med 365 dage, giver det 172 gram om dagen. Det er for eksempel en bøf, et par nektariner eller en tallerken pasta.

15

16

17

18

19

20  Brug endeskiver fra rugbrød til øllebrød  Frys dine brune bananer  Brug runken frugt eller grønt til juice/smoothies  Brug dine grøntrester i wokmad eller kødsovs  Brug rester af kød og fisk fra aftensmaden til pålæg dagen efter  Tørt brød kan ristes eller laves til brødcroutoner  Brødrester kan gives til fugle

21  Plant krydderurter ud  Ost kan rives og kommes på pizza eller fryses  Smøreost på pizza eller i salat  Rester af grød, ris, bacon, frugt osv. i brød  Pastarester til pastasalat  Kartoffelrester som pålæg eller til biksemad  Gode retter til flere dage eller frysning ◦ Kødsovs, suppe, lasagne, pizza, pandekager, gryderetter, wokretter, sovs, brød, kage, kød…

22

23  www.stopspildafmad.dk www.stopspildafmad.dk