Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer

Præsentationer af emnet: "Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer"— Præsentationens transcript:

1 Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer
Histologi Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer

2 Repetition Neutrofile granulocytter (60%) Erythrocytter*
Eosinofile granulocytter (3%) Leukocytter** Basofile granulocytter (0,5%) Celler Lymfocytter (30%) Thrombocytter** Monocytter (5%) Blod Serum Anti-stoffer, andre proteiner, glukose,… Plasma*** Koagulationsfaktorer * Udgør 42-47% af blodet ** Udgør ~1% af blodet *** Udgør resten af blodet

3 Blodcellers livscyklus
Stamcelle = celle der kan differentiere til flere forskellige slags celler og opretholde egen eksistens ved mitotiske delinger Hæmopoiese = dannelse af nye blodceller Et hæmopoietisk organ er opbygget af retikulært bindevæv, fedtceller, fibroblaster, makrofager, endothelceller, blodceller og disses forstadier.

4 Hæmopoiese i fosteret I 2. leveuge ses blodøer (hæmopoietiske celler) i væggen af blommesækken (primitive erythroblaster-> kerneholdige erythrocytter). I 3. måned er hovedsædet for hæmopoiesen leveren (definitive erythroblaster-> erythrocytter). Efter 3. føtalmåned forekommer der også hæmopoiese i milten. Omkring 5. føtalmåned aftager leverens og miltens hæmopoiese, som ophører inden fødsel. De sidste måneder, og resten af livet, er knoglemarven det vigtigste hæmopoietiske organ!

5 Hæmopoietiske stamceller
Hæmopoietiske stamceller kan ikke adskilles morfologisk, men kan påvises, da de har en fælles overflademarkør (CD34) + kolonidannende egenskab. Lysmikroskopisk har de en ukarakteristisk kerne med en smal bræmme basofilt cytoplasma (lignende en lille lymfocyt) Hæmopoietiske stamceller

6 Definitioner! En celle kan undergå…
Proliferation: Op-formering, vækst  nydannelse af celler/ øgning af celleantal Differentiering: Den proces, hvorved forskelle opstår mellem celler i et individ Kommiteret: Når cellens skæbne er fastlagt

7 Regulering af hæmopoiese
Knoglemarven er et hæmopoiese-inducerende miljø, hvor direkte kontakt og lokal cytokin-produktion (vækstfaktorer) er afgørende. Stromaet nødvendigt for prod. af hæmopoietiske celler Systemiske/Lokale cytokiner Cytokiner: Stamcellefaktor Interleukin 3 (IL-3). GM-CSF, G-CSF, M-CSF Erythropoietin Thrombopoietin Knoglemarvstransplantation CSF-indsprøjtning / udtagning Indsprøjtning af stamceller/Homing

8 Erythrocytters livscyklus
Modningen fra erythroblast til matur erythrocyt varer ca. 5 døgn Begyndende acidofilt cytoplasma pga hæmoglobin Cellerne her er AGRANULÆRE (modsat granulocytternes cellelinje som vi kommer til om lidt)

9 Retikulocytter Supravitalfarvning (ex. methylenblåt): Ribosomerne klumper sammen ~ reticulum Reticulocytter findes i knoglemarven og fungerer som ’depot’

10 Nedbrydning af erythrocytter
Foregår primært i milten (makrofager fagocyterer udslidte erythrocytter) Genbrug/udskillelse: Jern genbruges og sendes retur til knoglemarven Leveren udskilder resten af ’hæm’ med galden som bilirubin Globin nedbrydes og genbruges i nye proteiner

11 De granulære leukocytters livscyklus
Modningen fra myeloblast til matur granulocyt varer ca. 10 døgn De granulære leukocytters livscyklus +Nucleoli ÷ Granula Nucleoli stadigt synlige +Azurofile granula Mindre celle Mindre og mere affladet kerne. Svagere basofilt cytoplasma. +Azurofile granula +Golgi region Kan adskilles i hhv. neutrofil, eosinofil og basofil granulocyt

12 Monocytters livscyklus
Vanskelige at identificere!! Monoblast Promonocyt Monocyt Makrofag

13 Thrombocytters livscyklus
Megakaryoblast: Stor celle, µm. Stor oval kerne og et basofilt cytoplasma. [Efter replikationer af DNA uden mitose, bliver kernen lapdelt og cytoplasmaet bliver eosinofilt] Megakaryocyt: Stor rund celle, µm. Stor kerne med mange lapper. Kernen er polyploid (indeholder et multiplum af det haploide antal kromosomer) op til 64n (64*23 kromosomer!). Rigeligt svagt eosinofilt cytoplasma, med azurofile granulae.

14 Knoglemarv Makroskopisk: Mikroskopisk:
Rød knoglemarv er hæmopoietisk aktiv. Gul knoglemarv er hæmopoietisk inaktiv. Mikroskopisk: Vaskulært rum med sinusoider. Hæmopoietisk rum, der ligger som søjler imellem karrene - I rødt: opfyldt af hæmopoietiske celler, lejret i retikulært bindevæv - I gult: fyldt op af fedt

15 Knoglemarvens vaskulære rum
Arteria nutricia → Den centrale longitudinelle arterie → Kapillærer → Sinusoider → Central longitudinel vene

16 Sinusoidernes struktur
Sinusoidevæggen kan bestå af: Endothelet (enlaget pladeepithel) - det eneste lag der forekommer konstant. Basalmembranlignende materiale Adventitielle reticulumceller Al udveksling af bestanddele mellem knoglemarven og kredsløbet sker gennem sinusoidevæggen. Transendothelial passage af mature celler sker igennem en migrationspore i endothelcellen (ca. 4 μm).

17 Knoglemarvens hæmopoietiske rum
Udgøres af: Hæmopoietiske celler Knoglemarvsstroma(Celler+ECM): Reticulumceller Makrofager Fedtceller (fedtfyldte reticulumceller) Retikulære fibre Proteoglykaner Adhæsive glykoproteiner Vækstfaktorer Knoglemarvens hæmopoietiske rum

18 Knoglemarvens hæmopoietiske rum
Megakaryocytten ligger placeret tæt op ad sinusoidevæggen, med lange udløbere liggende i sinusoidelumen Erythrocytter dannes også nær sinusoiderne i erythroblastiske øer, hvor makrofagen fagocyterer udstødte kerner og defekte røde blodlegemer. Granulocytterne, som har egenbevægelighed, produceres i klynger væk fra sinusoidevæggen.