Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afMia Laugesen Redigeret for ca. et år siden
1
Ny struktur for Vejdirektoratets vintertjeneste Freddy Knudsen
2
Indhold Hvorfor samles vintertjenesten? Vejdirektoratets vintertjeneste 2010/2011 Et strategisk projekt Vagtcentral og bemanding Samarbejdsrelationer Samarbejdet med kommunerne
3
Indhold
4
Hvorfor samles vintertjenesten? Vejdirektoratet skaber et enkelt og mere fokuseret Vejdirektorat En mere ensartet styring af vintertjenesten på tværs af landet Samlet udbuds- og entreprisestyring Bedre udnyttelse og koordination af ressourcer – eks. salt Enkel og entydig indgang for samarbejdspartnere Fokus på vinter blandt vintertjenestens medarbejdere Lavere ressourceforbrug i vintertjenesten ……..
5
Indhold
6
Vejdirektoratets vintertjeneste Lokale driftsafdelinger Strategisk vintertjeneste Operativ vintertjeneste Strategisk vintertjeneste - Varetager mål- og rammestyring, overordnet planlægning og udvikling af vintertjenesten. Operativ vintertjeneste - Varetager administrationen og den praktiske udførelse af vintertjenesten – herunder drift af vintervagtcentralen i Aalborg. Lokale driftsafdelinger - Giver sparring og input vedrørende lokale forhold til såvel den strategiske som den operative vintertjeneste og deltager i opgaveløsning, der kræver lokal tilstedeværelse. Tre omdrejningspunkter
7
Opgave- og ansvarsstruk tur Strategisk vintertjeneste Overordnet strategi og økonomi Strategi for udbudInformation og presseSystemer Målestationer og webkameraer Vejsektor- og udviklingsopgaver Beredskabskoordination Meteorologi Operativ vintertjeneste Vagtcentral, overvågning og varsling TilsynVærksteder og materielEntreprenørerSalt og salthallerKommuner
8
Fagnetværk for Vinter Faglig referencemodel Driftssouschef Driftsområdet (MIE) Driftssouschef Driftsområdet (MIE) Afdelingsleder Driftsområdet (CSP) Afdelingsleder Driftsområdet (CSP) Driftsafdelingsleder Aalborg (KBJ) Driftsafdelingsleder Aalborg (KBJ) Fagkoordinator, Strategisk Vintertj. (FEK) Fagkoordinator, Strategisk Vintertj. (FEK) Fagkoordinator, Operativ Vintertj. (NN) Fagkoordinator, Operativ Vintertj. (NN) Opgavekoordinator …….
9
Opgavevaretagelsen Opgaver løses for landet som helhed Den samme opgave løses ikke seks forskellige steder i landet Ansvaret for opgavernes løsning bliver entydig – én koordinator har ansvaret for udførelse Den opgavemæssige/faglige reference bliver enten til den operative vintertjeneste eller til den strategiske vintertjeneste Opgaveløsningen kan om nødvendigt understøttes af de lokale driftsafdelinger Eksempel I dag køber de seks vejcentre salt for eget vejcenter Fremadrettet vil saltindkøb og fordeling bliver styret for landet som helhed Fordele Kompetencen samles Arbejdet udføres ensartet i hele landet VD opnår muligvis bedre priser Fleksibiliteten øges
10
Opgaver løses for landet som helhed 6,7 … 1 1 2 2 3 3 5 5 4 4 1,2,3, 4,5,6 Opgaver løses for landet som helhed, men udføres af vinterfaglige personer i hele landet. 7,8,9 ….. 8,9 … 1,2,3, 4,5,6
11
Indhold
12
Projektstruktur
13
Projektorganisation Projektet forankret i topledelsen Omfattende involvering af fagnetværk, vintervagter og samarbejdspartnere Ekstern assistance til dokumentation og styring af processen Projektet forankret i topledelsen Omfattende involvering af fagnetværk, vintervagter og samarbejdspartnere Ekstern assistance til dokumentation og styring af processen
14
Tidsplan
15
Struktureret arbejde med processer
16
Indhold
17
Fra seks vagtcentraler til én
18
Aktivitetsniveauet afgørende for bemandingen
19
Aktiviteter - analyseret Behovet for vagter varierer over perioden, med størst belastning medio januar Aktivitetsniveauet er størst om natten og mindst om aftenen Stor forskel på det mest aktive vejcenter og det mindst aktive vejcenter Der er kun i sjældne situationer behov for mere end 5 vagter på vagtstuen (ved håndtering af 40 samtidige aktiviteter per vagt)
20
Bemanding og vagtplan Bemandingsbehovet tager udgangspunkt i Vurdering af historiske aktivitetsdata fra Vinterman Opgave- og aktivitetsliste fra vintervagtcentralerne Erfaringerne samlet i Fagnetværket for vinter, herunder sandsynlighed for aktivering På denne baggrund har vinterkoordinatorerne og Capacent vurderet sandsynlighederne for at de forskellige vagtniveauer vil blive aktiveret
21
Bemanding af ny vintervagtcentral
22
Indhold
23
Vintervagtcentralens primære samarbejdsrelationer Håndterer presse og trafikinformation - ikke involveret i overvågning Støtte og sparring til vintertjenesten – ikke involveret i overvågning Fastlægger strategi, mål og rammer for vintertjenesten Vintertilsynet vil fortsat være vintervagternes lokale ’øjne på vejen’ Driften af materielgårde ensrettes Faste procedurer vedr. målestationer og webkameraer -Flere webkameraer i VejVejr Klare procedurer vedr. håndtering af pressehenvendelser Nye og mere ensartede samarbejdsmodeller Klarere rammer for samarbejdet med politiet Ensartet styring for hele landet Tættere samarbejdsrelationer – bl.a. 3 faste briefinger i døgnet
24
Indhold
25
Vintertjeneste på kommunestrækninger 72 aftaler Vejdirektoratet servicerer i dag 72 aftaler om vintertjeneste på kommunale strækninger. Disse aftaler er baseret på 4 paradigmer for aftaleindgåelse, herunder: Aftale 2-4 er alle kørebaneaftaler hvor Vejdirektoratet overvåger kommunalt vejnet og udkalder samt styrer til glatførebekæmpelse herpå.
26
Vintertjeneste på kommunestrækninger Forskellene på de tre kørebane-paradigmer, fremgår af nedenstående:
27
Vintertjeneste på kommunestrækninger Strategien var at have 4 forskellige aftaletyper – realiteten er, at vi i dag har omkring 72 forskellige aftaler. Indholdet i de eksisterende kontrakter er præget af lokale detaljer og det lokale kendskab i vejcentrene. Eksempler fra kørebaneaftaler med kommune: ‘Kommunen opretter en traktorrute til særlig snerydning af kryds i Munkebo og Hindsholms og rastepladsen ved Pers grill’ ’Kommunen orienteres, udenfor normal arbejdstid, om igangsættelse af udkald. Der ringes altid til læssevagten inden en eller flere ruter kaldes ud. Læssevagten ringer tilbage til Vejdirektoratet, når han forlader pladsen.’ ’Vejdirektoratet kalder kommune-ruten ud i en snesituation, hvorefter kommunen overtager styringen.’ Sådanne detaljer kan ikke håndteres af en fælles vintervagtcentral, der skal kunne servicere hele landet.
28
Vintertjeneste på kommunestrækninger Derfor udarbejdes nu tre nye, forenklede paradigmer for aftaler om vintertjeneste på kommunestrækninger.
29
Vintertjeneste på kommunestrækninger Varsling gives til kommunen 4-6 timer før risiko for indsats forventes på det kommunale vejnet. Vintervagtcentralen afgør hvornår overvågningen overdrages Varsling om overdragelse af overvågning til kommunen gives med sms- robot. Kommunen kan altid ringe tilbage, hvis de har spørgsmål el. lign. Kommunen kontakter vintervagtcentralen, når de ønsker at overdrage overvågningen tilbage (vintervagtcentralen afgør, om de vil modtage overvågningen tilbage) Tilbageoverdragelsen til vintervagtcentralen kan som udgangspunkt kun finde sted kl. 8, 16 eller kl. 24 Der evalueres først efter vintersæsonen Prisfastsættes efter kommunens størrelse Aftalen indgås som en varig aftale, men kan årligt opsiges per 1.10 med tre måneders varsel
30
Vintertjeneste på kommunestrækninger Kommunens strækning overvåges og udkald foretages ifm. udkald på statsvejnettet Efter udkald overdrages styring og overvågning til kommunen VD afgør hvornår der udkald foretages og dermed overdragelse af styring og overvågning Melding om udkaldet gives med sms-robot – kommunen kan ringe tilbage, hvis de har spørgsmål el. lign. Altid kommunens salt, tilsyn, entreprenører, materiel mv. Der evalueres først efter vintersæsonen Prisfastsættes per rute Aftalen indgås som en varig aftale, men kan årligt opsiges per 1.10 med tre måneders varsel
31
Vintertjeneste på kommunestrækninger Indgås som 4-årige aftaler (+ option på 2 år) Følger entrepriseperioderne Altid Vejdirektoratets materiel, tilsyn, entreprenører, udbud, mv. Tilbydes først med entreprisernes udløb i 2013 (option på 2 års forlængelse benyttes) Tilbydes kun hvor kommunernes strækninger med gensidig fordel kan indgå i Vejdirektoratets rutenet. Prisen for aftalen skal fastsættes (rutens udgifter sporlængdefordeles) Aftalen indgås som en varig aftale, men kan årligt opsiges per 1.10 med tre måneders varsel
32
Vintertjeneste på kommunestrækninger Information om fremadrettede samarbejdstilbud Alle kommuner med eksisterende aftaler modtager et brev om tilbud om fremadrettet servicetilbud og folder med information om det nye setup. Kommunerne kontaktes af de lokale driftsafdelinger mhp. et møde, hvor det fremadrettede tilbud om samarbejde kan uddybes og drøftes
33
Vintersæson 2010 - 2011
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.