# 1 03.07.04 Communication & Design ”Flere unge i uddannelse med jobperspektiv” Temamøde – onsdag den 12. maj 2010, Roskilde Kongres & Idrætscenter ved.

Præsentationer af emnet: "# 1 03.07.04 Communication & Design ”Flere unge i uddannelse med jobperspektiv” Temamøde – onsdag den 12. maj 2010, Roskilde Kongres & Idrætscenter ved."— Præsentationens transcript:

1 # 1 03.07.04 Communication & Design ”Flere unge i uddannelse med jobperspektiv” Temamøde – onsdag den 12. maj 2010, Roskilde Kongres & Idrætscenter ved Helle Engelund, COWI

2 # Disposition  Kort om de ungeanalyser COWI har gennemført  Hvem er de ledige 18-29 årige?  Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke?  Hvilke barrierer står de overfor i forhold til job og uddannelse?  Hvilke aktiveringsredskaber anvendes i dag?  Hvordan bringes de ledige unge tættere på arbejdsmarkedet? 2 03.07.04 Communication & Design

3 # Kort om de ungeanalyser COWI har gennemført  Analyse af ledige 18-29 årige i Syddanmark – med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, (Juni 2008), Beskæftigelsesregion Syddanmark  Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job, (Marts 2009), Beskæftigelsesregion Midtjylland  Unge på offentlig forsørgelse i Næstved, (Februar 2009), Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Næstved  Analyse af unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 i Guldborgsund, (April 2009), Jobcenter Guldborgsund  Ledige unge i Lolland Kommune, (Maj 2010), Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Lolland ( IKKE OFFENTLIGGJORT ENDNU) 3 03.07.04 Communication & Design

4 # Kort om de ungeanalyser COWI har gennemført  Baggrunden for de første rapporter var, at der var en gruppe unge, som ikke formåede at komme i beskæftigelse selv under den seneste højkonjunktur  Baggrunden for de seneste rapporter har været den generelle stigende ledighed blandt unge i kølvandet på finanskrisen, herunder risikoen for, at flere unge kommer til at opleve lange ledighedsperioder eller helt marginaliseres  I begge tilfælde har fokus været på at afdække –Hvad kendetegner målgruppen? –Hvem bliver selvforsørgende og hvem gør ikke? –Hvilke barrierer står de unge overfor i forhold til uddannelse og job –Hvilken indsats er der iværksat overfor målgruppen? 4 Den demografiske udvikling og dermed hensynet til den fremtidige rekrutteringssitua- tion Mindst 85 procent af en ungdoms- årgang skal gennemføre en ungdoms- uddannelse i 2010 og mindst 95 procent i 2015 Den demografiske udvikling og dermed hensynet til den fremtidige rekrutteringssitua- tion Mindst 85 procent af en ungdoms- årgang skal gennemføre en ungdoms- uddannelse i 2010 og mindst 95 procent i 2015

5 # Hvem er de ledige 18-29 årige?  Flere kvinder end mænd (ca. 60 %)  Hovedparten er mellem 20-29 år (ca. 80 %)  Hovedparten har kun en grundskole uddannelse som højeste fuldførte uddannelse (ca. 80 %)  Størstedelen har dansk oprindelse (81-90%) – men andelen med anden etnisk baggrund er højere end blandt 18-29 årige generelt  En relativ stor andel har børn (26-33 %)  Relativ mange har været ledig i mere end 80 procent af tiden de sidste to år (godt 60 %)  Der er stor forskel på fordelingen på matchgrupper i de enkelte analyser  De unge i matchgruppe 4 og 5 skiller sig ud ved at have en mere ligelig fordeling på køn, mindre andel med børn og flere med kun en grundskoleuddannelse 5 03.07.04 Communication & Design DER ER LANG VEJ TIL AT NÅ REGERINGENS 95 % MÅLSÆTNING DEN ØK.KRISE HAR ÆNDRET DETTE BILLEDE

6 # Hvem bliver selvforsørgende? Set over en to årige periode, så bliver følgende grupper i højere grad selvforsørgende end andre grupper  Mænd – selvom kvinderne typisk er bedre uddannet  Personer med en uddannelse udover grundskoleniveau  Personer i matchkategori 1 og 2  Personer der har været ledige i mindre end 25 % af tiden de sidste 2 år  Unge uden børn  Der er ikke et entydigt mønster, hvad angår alder og herkomst 6 03.07.04 Communication & Design I Næstved kunne vi konstatere, at de ressource- stærke unge klarede sig dårligere end i reference områderne, mens de ressourcesvage klarede sig bedre

7 # Hvilke barrierer står de unge overfor? BARRIERER  Psykisk sygdom med diagnose  Socialt belastet opvækst  Dårlig skolebaggrund  Personlig fremtræden  Blandingsmisbrug  Fysiske helbredsproblemer  Psykisk sygdom uden diagnose  Eneforsørger  Manglende voksen opbakning  Børnepasningsproblemer  Læse- og staveproblemer  Handicap  Mangel på erhvervserfaring  Plettet straffeattest  Ingen barrierer De væsentligste barrierer: –Psykisk sygdom med eller uden diagnose –Dårlig skolebaggrund –Mangel på erhvervserfaring Herudover en del der lider under socialt belastet opvækst og problemer med den personlige fremtræden Til gengæld relativ få, der har plettet straffeattest 7 03.07.04 Communication & Design Angst, borderline, ADHD, Depression, Aspergers, Mentalt retarderet mv. Gruppen er kendetegnet ved, at den typisk står over for mere tungvejende problemer end manglende beskæftigelse

8 # Hvilke barrierer står de unge overfor? 8 03.07.04 Communication & Design På baggrund af barriererne kan de ledige unge overordnet grupperes i fem grupper De fem grupper varierer i størrelse i hvor langt de er fra arbejdsmarkedet i forhold til hvilke indsatser, der skal sættes i værk for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet 12 345 Dårlig skole baggrund og manglende erhvervserfaring

9 # Hvilke barrierer står de unge overfor? Psykiske problemer  Kvinde på 29 år, som er gift/samboende, men uden børn  Hun har en grundskoleuddannelse med afgangseksamen  Hun tilhører matchkategori 4 og har primært været på kontanthjælp de seneste 2 år  Hun har deltaget i vejlednings- og opkvalificeringsforløb samt virksomhedspraktik  Hun har svag skolebaggrund og har en psykisk sygdom  Hun har været friholdt fra aktiviteter siden oktober 2007 (ca. 6 mdr.) på grund af den psykiske sygdom, men har tidligere været i forskellige praktikforløb Ressourcesvage  Mand på 23 år, som bor hjemme hos forældrene  Han har en grundskole med afgangseksamen og har ifølge jobcentret alene været i kortere ansættelsesforhold på en fabrik  Han tilhører matchgruppe 4 og har de seneste 2 år været på kontanthjælp  Han har deltaget i vejlednings- og opkvalificeringsforløb og været på produktionsskole  I øjeblikket er han i et aktiveringsprojekt, hvor det primære mål er at fastholde interessen og styrke fremmødet hos ham 9 03.07.04 Communication & Design

10 # Hvilke barrierer står de unge overfor? Fysiske helbredsproblemer  Kvinde 29 år, som er gift/samboende - uden børn  Kvinden har en grundskoleuddannelse med afgangseksamen samt en erhvervsuddannelse som bygningsmaler  Kvinden tilhører matchgruppe 3 og har primært været på kontanthjælp de seneste 2 år  Kvinden har været i virksomhedspraktik  Kvinden mistede tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade i ryggen i 2004. Hun er p.t. i virksomhedspraktik for afklaring af erhvervsevne med henblik på fleksjob Misbrugsproblemer  Mand på 22 år som bor hjemme hos forældrene  Han har en grundskoleuddannelse uden afgangseksamen  Han tilhører matchgruppe 5 og har primært været på kontanthjælp de seneste 2 år  Han har ikke været aktiveret og har ikke haft beskæftigelse, men har været til nogle jobsamtaler  Han er har plettet straffeattest og et blandingsmisbrug  Han har siden teenageårene haft misbrugsproblemer og kriminalitets- problemer. Han har svært ved at klare pressede situationer og ved at skabe arbejdsidentitet 10 03.07.04 Communication & Design

11 # Hvilke barrierer står de unge overfor? Ingen Barrierer  Kvinde på 24 år, som er udeboende, men enlig og har et barn under 2 år  Kvinden har en grundskole med afgangseksamen som højeste fuldførte eksamen  Kvinden tilhører matchgruppe 2, og er p.t. på barselsdagpenge  Kvinden har været i gang med HG siden 2006, men stoppede i januar 2008 pga. barsel. Hun ønsker at gøre sin skole færdig efter endt barsel 11 03.07.04 Communication & Design De unges meget forskellige ressourcer og barrierer stiller krav om en differentieret og koordineret indsats, hvilket forudsætter et stærkt tværfaglig samarbejde

12 # Indsatsen i dag Aktiviteter de unge deltager i i dag: 1.Vejlednings- og afklaringsforløb i forhold til job og/eller uddannelse 2.Vejlednings- og afklaringsforløb i forhold til generel arbejdsevne og/eller psykiske- eller fysiske helbredsproblemer 3.Virksomhedspraktik 4.Terapi – psykolog/psykiatriker 5.Friholdt for aktivering 6.Psykisk/social støtteforanstaltning 7.Løntilskud 12 03.07.04 Communication & Design Beskæftigelsesmål: Pædagog Social- og sundhedshjælper/-assistent Chauffør Butik Frisør Mekaniker Kontor Bare et arbejde… Beskæftigelsesmål: Pædagog Social- og sundhedshjælper/-assistent Chauffør Butik Frisør Mekaniker Kontor Bare et arbejde… Motivation, støtte og afklaring Opkvalificering Hjælp til at få det psykisk bedre, og til at komme ud af misbrug

13 # Hvad skal der til for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet? Indsatsen skal være håndholdt, helhedsorienteret og individuel HÅNDHOLDT:  Tilknytning af fast kontaktperson til de dårligst stillede unge  Brug af mentor i forbindelse med job eller uddannelse HELHEDSORIENTERET:  Etablering af ungeteam/ungekoordinator der kan sikre, at indsatsen sker parallelt og koordineres på tværs af forvaltninger og i forhold til UU, uddannelsesinstitutioner og virksomheder med udgangspunkt i den enkelte unge INDIVIDUEL:  Indsatsen skal tage udgangspunkt i de barrierer og muligheder den enkelte unge har og ikke omvendt  Mulighed for en socialparallel indsats, som kombinere redskaberne under serviceloven med redskaberne under aktiv loven 13 03.07.04 Communication & Design

14 # Hvad skal der til for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet? Det anbefales således, at der sættes ind både organisatorisk og i forhold til hvilke redskaber, der tages i anvendelse Herudover anbefales det, at der i højere grad end tilfældet er i dag stilles krav til de kommunale og private aktører, som udbyder aktiveringstilbud, og at der løbende følges op på konkrete formulerede målkrav Endelig og mere generelt:  Der skal fokus "overgangene" med det mål at sikre, at unge med særlige problemer/behov ikke tabes efter folkeskolen, og i forhold til at sikre, at de påbegynder og kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse eller et ordinært job  Samtidigt fokus på vidensdeling mellem de myndigheder, der har ansvaret for de unge på forskellige tidspunkter mellem folkeskolen og til de opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet  Større gennemsigtighed i forhold til hvem der har ansvaret og hvilke tilbud, der kan iværksættes overfor de unge Øget tværfaglig samarbejde og vidensdeling 14 03.07.04 Communication & Design

15 # Metode og datagrundlag  Analyser af data fra DREAM-databasen sammenkørt med oplysninger fra Danmarks Statistik om bl.a. uddannelse, antal børn, beskæftigelse mv.  Sagsgennemgang af et antal udvalgte sager/personer i målgruppen  Interview med et antal sagsbehandlerne  Interview med de unge selv  Interview med andre nøglepersoner, herunder interne og eksterne samarbejdspartnere – medarbejdere fra Børne- og unge forvaltningen, UU-vejledere, uddannelsesinstitutioner, ansvarlige kommunale- og private aktiveringstilbud 15 03.07.04 Communication & Design