Mål for kurset. Forståelse for: Radons sundhedsmæssige konsekvenser Hvad er radon? Hvordan påvirker radon vor organisme? Praktisk håndtering: Kunne redegøre.

Præsentationer af emnet: "Mål for kurset. Forståelse for: Radons sundhedsmæssige konsekvenser Hvad er radon? Hvordan påvirker radon vor organisme? Praktisk håndtering: Kunne redegøre."— Præsentationens transcript:

1 Mål for kurset. Forståelse for: Radons sundhedsmæssige konsekvenser Hvad er radon? Hvordan påvirker radon vor organisme? Praktisk håndtering: Kunne redegøre for betydningen af radonsikring overfor bolig- brugere. Foreslå hensigtsmæssige tiltag/ foranstaltninger i forhold til problemets størrelse. Udføre radonsikring i praksis.

2 Indhold: Hvad er Radon? Radioaktivt henfald og radioaktivt stråling Alfa, beta, og gammastråling Radondøtre Radons sundhedsmæssige konsekvenser Skader på celler og arveanlæg (mutationer) Radons indvirkning på antal tilfælde af lungekræft i Danmark

3 Indhold: Radon- indtrængning i bygninger Brugsvand (Drikkevand og Brusebad) Indtrængning som gasart fra jordbund Indtrængning som radondøtre i byggematerialer Vandring langs rør og stikledninger Manglende kvalitet i kældervægge og gulve Sætningsskader Hvordan sikres bygninger mod indtrængning af radon

4 Indhold: Radon- indtrængning i bygninger Atmosfæriske forhold. Konvektion eller advektion (opvarmning eller trykforskel) Undertryk i bygninger

5 Indhold: Radon- indtrængning i bygninger Hvordan sikres bygninger mod indtrængning af radon?

6 Indhold: Nye bygninger sikres under opførsel Membraner og udluftningsbrønde samt rørføring. Ældre bygninger. Kældervæge mod jord, utætheder i konstruktioner mod jord, Hvad siger brygningsreglementet BR 10 Etablering af udluftningsbrønd, ventilation og trykregulering.

7 Radon kursus Baggrundsviden Hvad er radioaktiv stråling? Hvilke former for radioaktiv stråling forekommer der. Hvordan påvirkes vi af radioaktiv stråling.

8 Radioaktivitet Alle levende organismer udsættes for stråling fra diverse kilder gennem hele livsforløbet. Kilderne til stråling er mange. Kosmisk stråling fra verdensrummet. Påvirkning fra allestedsnærværende radioisotoper, røntgenstråling etc.

9 Radioaktivitet Radioaktive stoffer (radioisotoper) udsender stråling fra atomkernen. Strålingen kan enten være partikler eller elektromagnetisk stråling. Aktiviteten måles i enheden becquerel (Bq) (1 Bq = 1 henfald pr. sekund/m 2.)

10 Stråledoser: Kilde Sundhedsstyrelsen

11 Radioaktiv stråling

12 Radioaktive strålingstyper Alfastråling består af: En heliumkerne altså en brintkerne Betastråling består af: En negativ ladet elektron. Gamma stråling består af: Meget energirig kortbølget stråling som følge af et massetab ved spaltning af grundstoffets kerne.

13 Radioaktiv Strålingsenergi Alfa: et stykke papir 0,2mm Beta 2mm glas Gamma 2m tæt beton Stråler reduceres ca. 90% af:

14 Hvor kommer radioaktivitet fra Næsten alle grundstoffer er dannet i stjernernes indre. De tunge grundstoffer er dannet i supernovaeksplosioner, hvorfra de spredes ud i Universet.

15 Hvor kommer radioaktivitet fra Jorden indeholder store mængder radioaktive stoffer, der alle har en lang halveringstid - de kortlivede isotoper er for længst henfaldet til stabile stoffer. Det er Jordens indhold af radioisotoper, der er skyld i jordskælv, vulkanudbrud og de tektoniske bevægelser, som får kontinenterne til at drive rundt.

16 Hvor kommer radioaktivitet fra Når man udnytter atomenergi ved fission - spaltning - er det i virkeligheden lidt af den energi, der for milliarder af år siden blev bundet i opbygning af de tunge grundstoffer under en supernovaeksplosion, der udløses.

17 Radons frigivelse i jordpartikler Kilde Miljøministeriet

18 Hvor er der radon i Danmark

19 Hvorfor er der Radon i Danmark Danmarks undergrund består (bortset fra Bornholm) af kalk, som næsten ikke indeholder radon. Hovedparten af det radonholdige materiale stammer fra tunge grundfjelds-materialer, som isen har aflejret under sidste istid. Den vestlige del af Danmark har ikke været dækket af isen og har derfor næsten ingen radioaktive grundfjeldsmaterialer.

20 Radons henfald

21 Radons sundhedsmæssige konsekvenser Radondøtre Radondøtre” (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Ved henfaldet eller omdannelsen udsender radon og flere af radondøtrene meget kortrækkende alfastråling, som kan beskadige levende celler ved tilstrækkelig tæt kontakt.

22 Radons sundhedsmæssige konsekvenser Da der stort set kun forekommer alfastråling ved henfald af radondøtre er det især den ioniserede stråling fra radondøtrene som påvirker celler og cellernes arveanlæg.

23 Skadevirkning på levende væv Biologisk virkning af ioniserende stråling Ioniserende stråling er skadelig for levende væv. Mere end 60% af levende væv er vand. ioniserende stråling + H 2 O ® H 2 O + + e - Vandionen spaltes og elektronen rammer et nyt vandmolekyle. H 2 O + ® H + + OH · H 2 O + e - ® H 2 O - ® OH - + H · OH · og H · kaldes frie radikaler pga. den uparrede elektron. De er ekstremt reaktionsivrige stoffer, der ødelægger eller ændrer cellernes funktion fx ved dannelse af stoffer, der er giftige for cellen eller ved at beskadige DNA-molekylerne i cellerne. Kilde : NatLex

24 Radons sundhedsmæssige konsekvenser Man regner med at der årligt dør ca. 300 mennesker som følge af stråling fra radons henfaldsprodukter ( Radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Rygere er de mest udsatte da de gennem røgen modtager en betydelig del ioniseret stråling som yderligere forøger risikoen for lungekræft.

25 Radons sundhedsmæssige konsekvenser Radon og rygning: Risikoen ved radoneksponering er størst for rygere og er cirka 25 gange større end for personer, som aldrig har røget. Resultaterne fra en europæisk fællesanalyse af epidemiologiske studier viser, at en livslang udsættelse (75 år) for radonkoncentrationer på 0, 100 og 400 Bq/m³ medfører at henholdsvis 4, 5 og 7 ud af 1000 ikke-rygere vil dø af lungekræft. For rygere er de tilsvarende tal 100, 120 og 160 ud af 1000. Kilde Sundhedsstyrelsen

26 Hvor alvorlig I Danmark dræbes der årligt under 300 mennesker i trafikken. Radon dræber ca. 300. Målinger på nybyggeri viser at der stadig findes nyopførte bygninger hvor radonindholdet er for stort.

27 Radonbekæmpelse i eksisterende boligmasse:

28 Radon kan komme ind i boligen via 1: Revner i gulvet 2: Utætte samlinger 3: Revner i vægge 4: Sprækker i gulvet 5: Utætheder ved rørføringer 6: Siver igennem letbetonvægge 7: Privat vandboring

29 Atmosfæriske forhold. Meteorologisk trykforskel Radon trænger op gennem jorden sammen med luft, når barometerstanden falder. Da der er tale om lufttrykforskelle på op til 0,1 atmosfære, kan trykforskellen mellem jord og luft periodevis forårsage stor forskel på radonindholdet i en bygning. Foretages der måling af radonindhold i en bygning. Bør man derfor være opmærksom på dette forhold. Det vil sige, målinger skal foretages over et længere tidsrum for at få et retvisende billede at de faktiske forhold.

30 Atmosfæriske forhold. Radonkoncentrationen indendørs er højest i fyringssæsonen, hvor temperaturforskellen mellem bygning og jord skaber et undertryk i bygningen. Undertrykket bevirker at radongassen nærmest suges ind i bygningen. Hertil kommer at den naturlige ventilation er mindst om vinteren hvor vi forsøger at spare på varmen. Dette tilsammen bevirker at niveauet af radongasser i vore boliger er betydelig højere i denne periode.

31 Radonmåling Den mest troværdige resultat fås ved målinger i vinterperioden. Målinger bør foretages over en 3 måneders periode.

32 Docimeter til radonmåling

33 Sikringsmetoder 1. Tætne revner og sprækker. Metoden ikke særlig effektiv da det er uhyre svært at lokalisere alle revner, sætningsskader, rørgennemføringer etc. i en ældre bygning. Kan udføres som ved etablering af vådrum. Revnede gulve kan også påføres f.eks. Epoxy belægning for tætning.

34 Radonbekæmpelse i eksisterende boligmasse: Revner og sprækker kan tætnes med f.eks.

35 Radonbekæmpelse i eksisterende boligmasse: Jo færre gemmenbrydninger i sokkel og dæk jo bedre. Kabeltilslutninger kan f.eks. udføres over jord.

36 Radonbekæmpelse i eksisterende boligmasse Montering af friskluftventiler i vinduesrammer eller vægge.

37 Radonbekæmpelse i eksisterende boligmasse Ventilerede krybekældre har en ret god effekt, men er varmetekniske problematiske da det ofte svært at isolere tilstrækkeligt mod det overliggende gulv.

38 Radonbekæmpelse i eksisterende boligmasse Kilde Nilan Genvindingsanlæg

39 Radonbekæmpelse i eksisterende og ny boligmasse: Passiv radonsug Alene skorstensvirkning Aktiv radonsug med motor placeret i loftrum. Kilde Leca

40 Radonbekæmpelse i eksisterende og ny boligmasse: Kilde Miljøministeriet Ved boliger med stribefundamenter for skillevægge kan det være nødvendigt at montere flere sugebrønde.

41 Radonbekæmpelse i eksisterende og ny boligmasse: Generelt: Jo flere metoder der kombineres jo mindre radonindhold. Sugebrønde fungerer bedst i let gennemtrængeligt materiale.

42 Grundlag for radonsikring af nyt byggeri. Hvordan udfører man i praksis Dette spørgsmål besvares i SBI 232

43 Grundlag for radonsikring af nyt byggeri. Hvordan måler man ? Hvad måler man ? Hvor måler man ? Hvornår måler man ? Hvorfor måler man ? Alle disse spørgsmål besvares i SBI 232

44 Radonsikring af nyt byggeri Standardvejledning for radonsikring. Skal løsningen være holdbar i hele bygningens levetid kræves armeret gulv af styrke som beton 25. Da sætninger altid vil forekomme vil det være en sikrere løsning at udføre radonspærre under hele bygningen

45 Radonsikring af nyt byggeri Ved rørgennemføringer bør der også udføres krave om faldstamme ved gemmembrydning af radonspærre hvis en sådan er etableret

46 Radonsikring af nyt byggeri Rørgennemføringer nyt byggeri.

47 Radonsikring af nyt byggeri Trykudligning ved dræn anses ikke for at være særlig effektiv, idet der periodevis vil være atmosfæriske tryk, som er højere end trykket i boligen hvilket kan medføre at der presses radon fra undergrunden ind i boligen.

48 Radonsikring af nyt byggeri Kilde Isola Eksempel på tætning af rørgennemføringer.

49 Radonsikring af nyt byggeri Kilde Isola Eksempel på tætning af udadgående hjørne

50 Radonsikring af nyt byggeri Kilde Isola Eksempel på tætning af indadgående hjørne

51 Radonsikring af nyt byggeri Kilde Isola Eksempel på tætning af faldstammer

52 Metodernes effektivitet Metode til reduktion af radongasser Simpel ventilation (udeluftventiler) ca. 10 -15 % Passiv sug eller membran ca. 20 - 30 % Mekanisk ventilation ( genvinding med automatisk trykregulering mest effektiv) ca. 50 – 60 % Aktivt sug under terrændæk ca. 85 – 95 %

53 Radonsikring af nyt byggeri Målinger viser at ca. 15% af nyopførte huse er for dårligt sikret mod radon. Der dør årligt 300 mennesker som følge af radongasser. Det er kun håndværkeren, der gennem omhyggelig og professionelt udført arbejde kan sikre, at fremtidens boliger er sikrede mod for tidlig dødsfald forårsaget af radioaktive gasser.