Arbejdsmiljøorganisationen - nye regler, forandringer og udfordringer Klaus T. Nielsen Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet Pernille Birk.

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmiljøorganisationen - nye regler, forandringer og udfordringer Klaus T. Nielsen Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet Pernille Birk."— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmiljøorganisationen - nye regler, forandringer og udfordringer Klaus T. Nielsen Center for Arbejdslivsforskning Roskilde Universitet Pernille Birk – RUC Lene Hjerrild – DTU Ingrid Skovsmose - KU Anders Kragh Moestrup - AU 18. november 20131Universiteternes AM-konference 2013

2 Lidt historie  Sikkerhedsorganisationen kommer til i løbet af 60’erne og bliver centralt i Arbejdsmiljøloven af 1975  § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1.et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt 2.grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 2

3 AM-loven  Kapitel 1 - Formål og område  Kapitel 2 - Samarbejde om sikkerhed og sundhed  Kapitel 3 - Branchearbejdsmiljøråd  Kapitel 4 - Almindelige pligter Arbejdsgiveren § 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. (…) § 15 a. (…) Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljø- organisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 3

4  Man kan sige at før 1975 var det i vis forstand Arbejdstilsynet der havde ansvaret for at loven blev overholdt.  Nu er det arbejdsgiveren.  Arbejdsmiljøorganisationen er kun en støtte for arbejdsgiveren. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 4

5  Demokrati var en dagsorden i 70’erne  Det store problem for AMO+ i hele perioden:  Der er en stigende anerkendelse af betydningen af arbejdsmiljøet, men det kniber med at få løst problemerne.  (et par højdepunkter:  APV’ere  EGA og psykisk arbejdsmiljø) 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 5

6  Arbejdsmiljøet i sidevognen  Ikke i  Driften  Planlægningen  Strategien 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 6

7 Arbejdsmiljøet er en byrde for erhvervslivet  Og AMO:  Med afsæt i denne udvikling på arbejdsmarkedet udtrykte Arbejdsmiljørådet i sin årlige § 66- redegørelse fra 2006 til beskæftigelsesministeren ønske om, at ministeren i samarbejde med arbejdsmarkedets parter overvejer, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og SIO kan blive mere proaktivt i forhold til at sikre arbejdsmiljøet. Beskæftigelsesministeren erklærede sig enig i, at det er vigtigt at sætte fokus på, hvordan arbejdet med sikkerhed og sundhed på de enkelte virksomheder kan styrkes, udvikles og moderniseres. (Afrapportering fra trepartsdrøftelser om virksomhedernes arbejdsmiljøsamarbejde April 2009)  ”Beton” 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 7

8 2010: Ny regler  Mere fleksible regler  Bedre tilpasset de konkrete organisatoriske forhold  Frygt for færre repræsentanter  Integration  Kontinuerlig kompetenceopbygning  Justeringer 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 8

9  Fleksibilitet:  Basismodel og aftalemodel  MED-strukturen gik forud for de nye regler  Ingen krav om fire årlige møder  Men en årlig drøftelse  Daglig sikkerhedsleder ikke længere et krav 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 9

10 Integration - strategi 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 10 Bekendtgørelsen § 17. Stk. 2. Opgaverne [dvs. arbejdsmiljøudvalgets opgaver] består i at:  Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici.  Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. § 9.  Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom.  Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse.  Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf. § 16.  Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.  Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.  Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici.  Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne.  Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. § 39.  Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen.  Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.

11 Uddannelse § 36. Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse efter § 34, supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed i deres første funktionsår. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for de første 9 måneder efter den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelses afslutning. De 2 dage skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende funktionsår i funktionsperioden tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktionsår. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 11

12 Uddannelse: Kompetenceudviklingsplan § 39. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisa-tionen vedrørende den supplerende uddannelse, jf. §§ 36 og 38. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 12

13 Nyt navn  Arbejdsmiljøorganisationen 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 13

14 Hvordan ser det så ud?  AMO1 og AMO2  1. resultat: Revisionen har næsten ingen effekt – tingene fortsætter stort set som de plejer  Kun en ud af fem virksomheder har ændret organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet som direkte følge af reformen (60-undersøgelsen)  Fire af fem kender reformen. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 14

15 Den årlige drøftelse  En lille justering  § 9. Arbejdsgiveren i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år i samarbejde med medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen gennemføre en arbejdsmiljødrøftelse, hvor deltagerne  tilrettelægger indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år,  fastlægger, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller,  vurderer, om det foregående års mål er nået og  fastlægger mål for det kommende års samarbejde.  Stk. 2. Arbejdsgiveren skal over for Arbejdstilsynet skriftligt kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted. 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 15

16 Den årlige drøftelse  Men det ser egentligt ud til at det er den mest entydigt positive forandring  4 ud af 5 gør det (60-undersøgelsen)  Fordi det er én gang om året er der større opmærksomhed  Det passer bedre med at man arbejder med år i fx regnskaber  Der er forskellige modeller i brug:  Kommunikation med top-ledelsen  AM’et bliver tænkt ind planlægningen  DÅD bliver en diskussion internt i AMO om arbejdsmiljøstrategien 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 16

17 Uddannelse  Her er fagforeningerne bekymrede  3F, FOA, BUPL  I de store virksomheder er problemet ikke at AM-repræsentanterne og ledelsesrepræsentanterne skal tilbydes en uddannelse; det bliver de (nogle gange ved de det dog ikke selv)  Problemet er at de af forskellige grunde ikke tilvælger den.  Der er ikke de rigtige kurser  ”Jeg har ikke tid” – privat eller på arbejdet; fx pga ansvarsfølelse overfor kollegerne.  Lille eksempel … 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 17

18 Uddannelser …  … der gennemføres, ser ud til at virke.  fokus er mere på det nye end på det tunge  Kompetenceudviklingsplanen: Her kniber det mere derude  God ide;  men måske lidt for ”top down”-tænkt 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 18

19 Strategi og integration  Billedet er sløret; men …  Top-ledelsen er kommet mere i spil  I de meget planlægningsdrevne virksomheder er AM’et blevet en del af planlægningen (universiteter er ikke planlægningsdrevne)  Der er huller når det gælder mellemledernes involvering og engagement (det ville jeg tro vi også kan genfinde på universiteterne) 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 19

20 Fleksibilitet  Version 1: Der sker ikke meget  Version 2: Der er skabt et mulig- hedsrum som langsomt vil blive udfyldt af nye organiseringer.  Det har været i gang længe; MED, tilpasning til omstruktureringer, reaktioner på At-påbud, …  Måske, måske: Færre, men mere professionaliserede AM-repræsentanter; eller ledelsen ansvarliggøres eller større nærhed  (stærkere AM-professionelle) 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 20

21  Pernille Birk – RUC; årlig drøftelse  Lene Hjerrild – DTU; kompetenceudviklingsplan  Ingrid Skovsmose – KU; integration i strategien  Anders Kragh Moestrup – AU; fleksibilisering 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 21

22 Universiteternes udfordring – i mine øjne  Væsensforskellige problemer:  Kemi, kontorergonomi, psykisk arbejdsmiljø  De forskellige problemer trækker arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøorganiseringen i forskellige retninger 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 22

23  Meget flade ledelsesstrukturer  Fraværende ledelse  Meget ”halvledelse”  Meget restrukturering (relativt set) 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 23

24  Problem: Akademias Tarzan-syndrom  Løsning: Arbejdsmiljø og arbejde ”er det samme” – måske  Inspiration: Omsorgsområdet – vold som udtryksmiddel, rehabilitering 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 24

25  Hvordan skal universiteterne bruge den nye AMO-fleksibilitet?  Stole på de AM-professionelle?  Finde nye måder at tale om arbejdsmiljø som kan løfte især VIP’ernes engagement?  Ansvarliggøre lederne?  Få AMO tættere på de ansatte? 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 25

26 Tak til mine fire medkombatanter & for jeres opmærksomhed 18. november 2013Universiteternes AM-konference 2013side 26