Spiller musikken i DSS? Trine Bruun Sørensen. Om mig selv Uddannet på musikkonservatoriet Pæd. Uddannelse: Instrumental soloundervisning Hørelære hold.

Præsentationer af emnet: "Spiller musikken i DSS? Trine Bruun Sørensen. Om mig selv Uddannet på musikkonservatoriet Pæd. Uddannelse: Instrumental soloundervisning Hørelære hold."— Præsentationens transcript:

1 Spiller musikken i DSS? Trine Bruun Sørensen

2 Om mig selv Uddannet på musikkonservatoriet Pæd. Uddannelse: Instrumental soloundervisning Hørelære hold Undervisningserfaring fra musikskoler, musikkonservatoriet, private regi, pædagogiske events Cello + sammenspil, Hørelære/musikteori, musik i BH. DSS – Stryg og leg, Julemusical, Musik og religion

3 Spiller musikken en rolle i DSS? Spiller Den sammenhængende skoledag en rolle for mig? Ny virkelighed Elevernes skoledag bliver længere. Mindre tid og overskud til fritidsaktiviteter. Vi må komme til dem – UV og rekruttering. Hele tænkningen om bredere pædagogiske sammensætninger. Sammenhængende arbejdsdag som musikskolelærer.

4 Pædagogiske overvejelser Pædagogiske kompetencer. Hvad kan jeg selv, hvad kan jeg med andre, og hvad kan jeg ikke. Behov for uddannelse? Forandring af dimension. Hvordan kan jeg blive en del af DSS? Hvordan kan min musik, min undervisning og mine kompetencer give størst mening for i sidste ende eleverne? Virkeligheden er et væld af pædagogiske situationer: Soloelever Mindre hold, ensembler/grupper Større instrumentalt baserede hold eller kor Andre hold – kor, grundskolebaseret rytmikpræget Klasseundervisning i musik Musikalsk supplement i skolens fagundervisning

5 Muligheder og udfordringer i samarbejdet Uddannelsesmæssige grundlag for mine musikskolekolleger: Udøvende Udøvende med en del pædagogik Pædagogik med en del udøvelse DSS giver mulighed for tæt samarbejde ml. skolernes musiklærere, faglærere, pædagoger. Alle med hvert deres udgangspunkt, interesse og behov. Med alle vores forskellige baggrunde og ideer giver det en kompleks virkelighed, som under de rigtige omstændigheder vil kunne danne grundlag for det ideelle samarbejde. Møde mellem kompetencer. Det ideelle samarbejde er ikke nødvendigvis kompetencedeling. Det ville ret uinteressant hvis vi stiler efter samme kompetencer. Det gode samarbejde er en udvikling, en organisk proces, som vi skal fodre med viden og nysgerrighed. Fælles formål. Sikre børnenes læring og dannelse i forskellige læringsmiljøer. I DSS kan vores UV tilføres en anden pædagogisk dimension. I DSS kan vi tilføre skolens UV en anden musisk/kreativ dimension. Vi bliver alle en vigtig del af børnenes læring og hverdag.

6 Hvad skal der til for at det lykkes? Forudsætninger Sikres rette kvalifikationer med mulighed for pædagogisk efteruddannelse i klasseundervisning og inklusion afhængigt af den pædagogiske sammenhæng og situation. Mod og omstillingsparathed. Selverkendelse, selvtillid, mod og tryghed til at sige til og fra Arbejdsvilkår. Sammenhæng i undervisningsdagen, reduktion af visse typer undervisning, arbejdstider, fysiske rammer, stabilt skema Tid til udvikling, herunder møder i lærerteams, skoleteams, Forventningsafstemning om bl.a. formål ml. skolelærere, SFO, musikskolelærerne, ledere. Opbakning fra skole/SFO/forældre. Rekruttering, dagligdagen – sende børnene afsted, betaling. Dilemma – betalingshold i SFO-regi. Fysiske rammer. Passende størrelse lokale, sikker opbevaring af instrumenter. Elever får en længere skoledag. Give musikskoleelever mulighed for undervisning og øvning i skoletiden. Lektiecafé har man hørt om – Øvecafé… Udnytte ideer og erfaringer fra allerede igangværende samarbejder, fx Max Musik, musikkaravanen, kompagnonundervisning Underviserne, personale i planlægningen. Ikke kun ledelses- og politisk plan på ønskebasis.

7 Eksempler på aktiviteter/konkrete ideer Stryg og leg – Musikalsk læringsmiljø på Risingskolen. Samarbejde med SFO/Skole. Ejerskab – SFO sender elever og vælger elever sammen med forældre – Ingen forældrebetaling. Udgangspunktet er det musiksociale. Goddagsang – fokus, fællesskab, relationer Udpakning af instrument – ansvar Synge/Spille – Fællesskab, remse – kropslighed, vente på tur, bytte instrumenter, solo for hinanden/anerkendelse og rummelighed Teknik/motorik, klang/sanser/udtryk/følelser Farvelsang. Som goddagsang, men med instrumenter. Risingnisserne – eksisterende tradition. Julemusical. Stryg og leg er blevet en del af det. Tæt samarbejde med musiklærerne. Møder og ideudveksling. Stryg og leg – betalingshold. Rekruttering er udfordringen, SFO ”forstyrres” – manglende ejerskab. Musik og kristendom. Tilføre en faglig læring en musikalsk/kreativ dimension. Soloundervisning Kor Sammenspil