A-, B- og C-hold og arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LO-Skolen 19. juni 2007.

Præsentationer af emnet: "A-, B- og C-hold og arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA LO-Skolen 19. juni 2007."— Præsentationens transcript:

1 A-, B- og C-hold og arbejdsmarkedspolitikken Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@socsci.aau.dk, LO-Skolen 19. juni 2007

2 2 Antal beskæftigede lønmodtagere på fuldtidsbasis i forskellige brancher, 2002-2006. ATP-statistik.

3 3 Udfordringer for det fleksible arbejdsmarked og AMPen Midlertidige indkomsterstattende ydelser samt førtidspension og efterløn, 1993-2004

4 4 Ledighedsprocent, 2002-2006. Registreret ledighed

5 5 Ledighedsprocent, 2002-2006 i forskellige aldersgrupper. Registreret ledighed

6 6 Personer uden ordinær beskæftigelse. 2002-2005.

7 7 Ledighedsprocent i etniske grupper. 2002-2006. Registreret ledighed.

8 8 Erhvervsfrekvens og ledighedsprocent blandt personer fra udvalgte lande. 2005.

9 9 Grupper på kanten af arbejdsmarkedet 2002  Marginalgruppen: dp- og kontanthj.modt., offentlig forsørgelse i mere end 80 pct. Af tiden de sidste 3 år, i alt ca. 40.000, arbejdsmarkedsparate  Socialgruppen: Ikke-forsikrede på kontanthj., sygedp., eller reva., problemer ud over ledighed, offentlig forsørgelse i mere end 3 år: ca. 120.000  Heraf langvarigt kontanthj.modt. der har modtaget kontanthj. i de sidste 4 år i 10 ud af 12 måneder, ca. 35.000  I alt ca. 160.000 personer

10 10 En gang marginaliseret, altid marginaliseret?  Svaret er nej! Øget og mere kvalificeret aktivering nytter.  Det offentlige har været en god bagstopper i aktiveringsindsatsen  Hvert år forlader 50 pct. af personerne marginalgruppen  Hvert år for lader 25 pct. af personerne socialgruppen  Hver år forlader 22 pct. af personerne på meget langvarig kontanthjælp gruppen

11 11 Sygefravær og stress 1993199620002003 Udgifter5,96,98,210,8 Antal355.360388.147430.169451.834 Udgifter til sygedagpenge (mia. kr.) og antal modtagere Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2004

12 12 Arbejdsmarkedspolitik (AMP) ”flaskehalse” EFTERSPØRGSEL UDBUD ”marginalisering”

13 13 Arbejdsmarkedspolitiske omstillinger (siden 1994)  Indholdsmæssigt fra regelorienteret til behovsorienteret aktivering (+ individuel handlingsplan) mål-rammestyringskoncept  Styringsmæssigt Styrkelse af ”selvforvaltnings- princippet” Styrkelse af regionale led Krav om strategiske policies på alle niveauer

14 14 Aktiveringsforanstaltninger Før 1994 Foranstaltninger Arbejde Efter 1994 Foranstaltninger Arbejde

15 15 ”Flere i arbejde” 2002/2003  ”Sammentænkt system”  Individuelt og fleksibelt kontaktforløb  Brug af ”andre aktører”  Jobplan  Tilbudsmuligheder vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik ansættelse med løntilskud

16 16 Nyt visitationssystem fra 1.1.2004 Match-kategorier: 1. Har kompetencer og ressourcer, der matcher arbejdsgiverkrav 2. Har kompetencer og ressourcer, der delvist matcher arbejdsgiverkrav 3. Har kun kompetencer og ressourcer til at varetage enkelte, lette jobfunktioner 4. Har ikke kompetencer og ressourcer, der kan modsvare jobfunktionskrav umiddelbart 5. Mangler helt kompetencer og ressourcer til at kunne anvendes på det ordinære arbejdsmarked.

17 17 Kilde: OECD, Employment outlook, 2006. Det går jo ellers strålende…

18 18 Danmark: en europæisk rollemodel? ”Flexibility” ”Security” FLEXICURITY Reducere omkostninger Øge beskæftigelse Øge produktivitet Reducere usikkerhed Bedre jobchancer Bedre livschancer DANSK ARBEJDSMARKEDSREGIME  Stærkt arbejdsmarkeds-system  Arbejdsgiverne har frihed til at disponere på arbejdskraftsiden  Socialiserer omkostninger ved brug og genskabelse af arbejdskraft  Stærk offentlig uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk indsats

19 Data source: Eurostat (2004d)19 Beskæftigelsesfrekvenser, 2003 (%, 15-64 år)

20 Data source: Eurostat (2004d)20 Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder, 2003 (%, 15-64 år)

21 Data source: Eurostat (2004d)21 Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, 55-64 år)

22 22 Flexicurity på dansk Fleksibelt arbejds- marked Social sikring Aktiv AMP og udd.politik 30 procent skifter job hvert år 20 procent berøres af ledighed hvert år 10 procent i aktiv AMP hvert år

23 23 Det danske arbejdsmarkeds ”Flexicurity” Høj mobilitet mange jobåbninger 800.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst under- støttelsessystem 120.000 får understøttelse høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests

24 24 Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2005

25 25 Udenfor den ”gyldne trekant”…

26 26 Rammebetingelser for decentral AMP nu  Arbejdsmarked i vækst mange jobåbninger skiftende kvalifikationskrav fortsat mange arbejdsløse stigende indvandring og fortsatte integrationsproblemer  Stigende statslig proces- og resultatstyring centrale indgrebsmuligheder ekstremt vidtgående stærkt øget processtandardisering fare for organisationsstivhed: ”maskinbureaukrati” fare for erosion af fagligheden (ingen fælles metode)  Arbejdsmarkedets parter kun rådgivere fra beslutningstagere til rådgivere øget indsigt med kommunale aktiviteter

27 27 Det danske beskæftigelsessystem 2007 Beskæftigelsesministeren DriftsregionBeskæftigelsesregion BER RBR Jobcentre B KSK CLBR Statslig finansiering af forsørgelse og indsats Overvågning og opfølgning på effekter og resultater KB Kommunal finansiering af forsørgelse og indsats

28 28 Lokale beskæftigelsesråd (LBR)  Overvåge resultater og effekter af jobcentrenes indsats  Rådgive jobcentrene  Inddrages i udarbejdelse af beskæftigelsesplan  Administrere en bevilling til fremme af særlige virksomhedsrettede initiativer lokalt

29 29 Jobcentrene: fælles opgaver  Jobsøgning og jobformidling  Aktive tilbud til de ledige  Virksomhedsservice  Integration  Opfølgning på sygefravær  Andre aktører (kontrakter, visitation)  Monitorering af indsats og evaluering

30 30 Jobcentrene: fælles udfordringer  Overlap i målgrupper  Forskelle i regelsæt og kultur  To former for politisk styring  Omfattende sagsgang mellem systemerne  Manglende fælles metode og kvalificering  Overvinde begrænset geografisk udsyn  Informatikunderstøttelse

31 31 Pilotjobcenter: ”temperaturmåling” - undersøgelse af medarbejdererfaringer  Elektronisk udspørgning af ansatte på et pilotjobcenter uge 19/20 2007  Svarprocent 75  Fordeling på tidligere AF- ansatte/kommunalt ansatte  Jobcentret ikke-repræsentativt

32 32 Arbejdsbelastning ved fusion

33 33 Øgede dokumentationskrav

34 34 Tid til den enkelte borger?

35 35 Bedre indsats for Matchgruppe 1-2 ?

36 36 Bedre indsats for Matchgruppe 4-5 ?

37 37 Overvejet opsigelse?

38 38 Behov for efteruddannelse i systemet

39 39 Antal påbegyndte aktiveringsforløb 1. kvartal 2002 – 1. kvartal 2007

40 40 Aktiveringsgrader fordelt på ledig- hedsanciennitet og alder, 1. kvartal 2007

41 41 ”Strukturreform” 2007 - problemer  for snævert (kommunalt) fokus ?  opdeling i fælles- og rent kommunale centre uklar og uproduktiv  stærke store kommuner – svage små  mere processtyring standardløsninger  ny konkurrence om ”hitliste”-placering – frem for solid problemløsning  de svage ledige bliver nemt glemt eller klemt  fravær af regional AMP  parterne sat på sidelinien trussel mod dansk ”flexicurity”?

42 42 Indsatsen fordrer bl.a., at:  Fokus er på kvalitet i arbejdet – ikke kun på at opfylde præstations- og resultatkrav  Arbejdsmarkedsindsatser bliver en politisk topprioritet  Jobcentrene professionaliserer arbejdet  Jobcentrene får større viden om årsag- virkningsrelationer  Godt humør hos de ansatte

43 43 Pejlemærker for fælles indsats  Frigøre innovative kræfter hos alle  Sikre velfungerende arbejdsmarked og vedvarende konkurrencefordele  Sikre alle retten til flexicurity: vingernes tryghed  Udvikle menneskelige ressourcer og mere ligelige arbejds- og livschancer