Pædagogisk sundhedsfremme - børns mentale sundhed Lektor, Ph.d. Karen Wistoft Institut for Pædagogik, DPU, AU.

Præsentationer af emnet: "Pædagogisk sundhedsfremme - børns mentale sundhed Lektor, Ph.d. Karen Wistoft Institut for Pædagogik, DPU, AU."— Præsentationens transcript:

1 Pædagogisk sundhedsfremme - børns mentale sundhed Lektor, Ph.d. Karen Wistoft Institut for Pædagogik, DPU, AU

2 Oplæggets indhold Hvad er sundhedspædagogik? Pædagogisk sundhedsfremme og forebyggelse Dominerende pædagogiske forestillinger Mental sundhed Risiko for risiko!  den pædagogiske opgave?

3 Hvad er sundhedspædagogik? Kobling mellem sundhed og pædagogik Sundhed med pædagogisk blik med refleksioner over børnenes læring og kompetenceudvikling hvem skal lære eller blive bedre til hvad (indhold), hvorfor (begrundelse) og hvordan (form)? Pædagogik med sundhedsblik med refleksioner over sundhedsfaglighed, sundhedsviden (teorier, begreber, værdier og metoder)

4 Sundhedspædagogisk praksis  Både den konkrete pædagogiske hverdag  Samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til sundhedsfremme og forebyggelse  Pointe: både småbørnspædagogik og sundhedspleje kan reflekteres og håndteres sundhedspædagogisk!

5 Forskellige blikke? Hvordan opfatter I sundhed? Hvilke ’briller’ har I på? Hvad betyder jeres ’briller’ for jeres sundhedsbegreb?

6 Ex sundhedspædagogisk målsætning At skabe relationer og rammer for læring, der baner vejen for et sundt og godt liv At afklare forskellige sundhedsopfattelser, viden, værdier og holdninger til sundhed, der er på spil At skabe forandringsgrundlag, der kan bruges til fremme af børnenes mentale sundhed

7 Intentionel praksis Sundhedspædagogen: ▫vil vi noget med de børn, hun arbejder med! ▫har intentioner med det, hun gør ▫og reflekterer over:  Hvad der giver mening for børnene, og hvordan udvikler de sig?  Børnenes (familiernes) kompetenceudvikling: Hvordan omsætter de sundhed? Hvilke ønsker har de? Hvordan ændre de ting for sig selv og andre?

8 Sundhedsfremme – pædagogisk set På den ene side at støtte børnenes deltagelse i lære- og dannelsesprocesser, der deres fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt På den anden side at deres sikre muligheder for rent faktisk at leve sundt

9 Forebyggelse – pædagogisk set På den ene side: støtte og kvalificere børnenes beslutninger og handlinger På den anden side: sikre at de ved noget om det, det handler om – og denne viden er brugbar for dem Kvalificere risiko- beslutninger Sikre brugbare sundheds- oplysning

10 Dominerende sundhedspædagogiske forestillinger Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan reguleres udefra ▫Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme) ▫Mål sat af andre  Problemet er, at det ikke virker!

11 Den modsatte forestilling Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres indefra: ▫En klassisk humanistisk reformpædagogisk opfattelse, hvor vi ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi ▫Individuelle handleerfaringer ▫Erfaringsprocessen er det vigtigste!  Problemet: ” Hvad så med sundhedspædagogens viden og værdier”?

12 En tredje vinkel Sundhed kan kun reguleres i et gensidigt forhold mellem menneske om omverden ▫Mennesket kan kun regulere sig selv, når det lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere og udfordre til ny erkendelse og handling ▫Målet er et lærende omverdensforhold ▫Det gælder om at skabe meningsfuldhed

13 Mental sundhed WHO’s definition (2001, 2005) ”Mental sundhed er en tilstand, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt på frugtbar vis samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet” www.who.int www.who.int

14 UK Mental Health Foundation (Lee, 2006) Personer med god mental sundhed karakteriseret ved, at de a.udvikler sig følelsesmæssigt, kreativt, intellektuelt og spirituelt b.tager initiativ til, udvikler og bevarer gensidigt tilfredsstillende personlige relationer c.ser problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem d.er tillidsfulde og sikre på sig selv e.er opmærksomme på andre og føler med dem f.kan være alene og nyde det g.kan lege og more sig h.kan le både af sig selv og af verden

15 Begrebskompleksitet Mental sundhed – mental sygdom Mental balance – mentale forstyrrelser Fysisk helbred – psykisk helbred Mental sundhed – trivsel Mental sundhed som ’determinant’ for et godt helbred Positiv psykologi: menneskets ’drive’ og lykke Tro og helbred

16 Mental sundhed (Wistoft, 2009) Både et psykisk og et socialt fænomen (utænkeligt uden krop!) Meningsfuld el. positiv selv- opfattelse Inklusion og anerkendelse

17 M ental sundhed – børn (Wistoft, 2010):  Identitet: børnene ‘genkender sig selv’ ex. i børnehaven dvs. de oplever sammenhæng og har meningsfulde roller  Selvværd: børnene kan tænke positivt om sig selv  Positiv tilpasning: til andre, til vanskeligheder og til én selv  Evne til at indgå i relationer med både andre børn og voksne  Føle sig brugbar (have venner)  Accept af de ting, der ikke kan ændres  Mod til at ændre ting, de kan – evne til at se forskellen!  Kunne slappe af og få hvile  Evne til at tænke klart el fokusere  Evne til at vokse

18 Fire former for mental usundhed Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne mestre livets betingelser og opfylde mål Meningsløshed: ingen oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Ingen sammenhæng mellem roller i nutid og roller fremtid. Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer i forskellige kontekster. Social fremmedgørelse: mangel på meningsfulde relationer og involvering i skolekonteksten ▫(Sheehan et al., 2002)

19 Børn i Ilimanaq

20 En verden til forskel!

21 Mental sundhed diskurser Politiske system Medicinske system Pædagogiske system Funktionskode+/- styring+/- sygdom+/- læring/pers. udvikling MedieMagtKropLivsløb Mental sundhed  ”Statens folkesundhed”  Samfundets mentale ressourcer  Nytte og hensigt  ”Bevidstheden bor i kroppen”  Middel til at mindske risikoadfærd  Middel til at sikre et godt helbred  Trivsel/selvværd  Personligheds- dannelse/identitet  Inklusion  Kompetence- udvikling  Kreativitet  Livsduelighed MålMental kapitalRaskhedAt lykkes

22 At lykkes med livet Ikke kun et spørgsmål om trivsel og lykke! Børnene må kunne håndtere: relationer til andre (også de negative), problemer, sygdom, krise, sorg, svigt…

23 Pædagogisk diskurs a)Det mentalt sunde miljø b)Dagtilbuddet for mental sundhed c)Dagtilbuddet om mental sundhed

24 Sammenhæng (Børnerådet, 2009) Børn, der ofte oplever at have mareridt eller at være nervøse ▫har samtidig ofte hoved- og mavepine ▫de er ikke så ofte glade ▫de oplever ofte at være ensomme og er rent faktisk alene ▫de føler sig stressede ▫de har svært ved at leve op til krav daglige udfordringer – ikke mindst i skolen

25 Værdier og miljø ▫Dagtilbuddets egne værdier og pædagogiske mål ▫Vejledende procedurer og pædagogisk praksis ▫Samt holdninger og værdier ift. samfundet ▫Opbygning af et trygt og understøttende lærings- og socialiseringsmiljø ▫Trivsels- og adfærdshåndteringsstrategier ▫Etablering af muligheder for, at børnene deltager i meningsfyldte aktiviteter, der fremmer positive relationer, tilhørsforhold, stolthed og selvværd

26 Partnerskabelse og netværk Robuste voksenrelationer! Effektive partnerskaber og (hybride) netværk Pædagoger, børn, forældre, andre relevante personer fx i lokalmiljøet Kommunale samarbejdspartnere evt. indenfor sundhedsvæsenet (sundhedsplejersker m.fl.)

27 Professionelle roller? Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal arbejde i relation til mental sundhed? Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor et barn, som måtte vise tegn på at være rystet, utryg eller ked af det? Hvordan svarer og agerer jeg, når børnene stiller mig et personligt spørgsmål? Hvordan påvirker min egen selvforståelse, identitet og relationer til andre mennesker – ikke mindst til børn og forældre – min pædagogik? Er daginstitutionen parat til at håndtere medarbejdere med mentale problemer? Hvad med kritiske hændelser, som kan have betydning for andre?

28 Sundhedspædagogiske kompetencer 1.Afklaring af egen sundhedsopfattelse, værdier og faglighed 2.Opfattelser af sund og sundhedspædagogik i daginstitutionen? 3.Faktuel viden om mental sundhed, forandringsstrategier, SF & FB 4.Involverende sundhedspædagogisk tilgang 5.Blik for børnenes selvforståelse og +/- sociale anerkendelse 6.Tværfagligt samarbejde 7.Evne til at evaluere sundhedsfremmende småbørnspædagogik, både hvad angår børnenes læring og den umiddelbare og forventede effekt 8.Lyst til og interesse i at udvikle nye veje for fremme af børnenes mentale sundhed. Dette fordrer tid og rum!

29 De små piger… Ny psykologisk amerikansk forskning viser: Hver tredje pige ned til 3 års alderen bekymrer sig dagligt om deres vægt Hver sjette pige mellem 3 og 6 år bekymrer sig om deres egen vægt mindst en gang om ugen Både piger og drenge ned til 3 vælger venner efter udseende – og efter vægt!

30 Risiko Jo mere risiko og jo flere farer, børnene registrerer i deres omverden, des mere risikoorientering opbygger børnene selv i deres identitetsforståelser og indbyrdes relationer ”Coping Strategy” – dvs. en måde at fungere på i en hverdag, hvor der stilles stadigt større krav til det enkelte menneske (Steiner et al. 2002) Når kompleksiteten stiger, bliver det for børnene et spørgsmål om at reagerer på en lang række risici på samme tid

31 Risiko for risiko! Risiko for at børnene skaber tryghed gennem utryghed En stor del af børnenes selvoplevede risiko stammer fra den information, de modtager i hverdagen Information med risikokarakter medfører ofte, at børnene reagerer uhensigtsmæssigt eller risikabelt, enten ved: ▫helt at ignorere den som følge af ’risiko-‘overload’ ▫ved ubevidst at forsøge at modsvare denne risiko ved at opgradere deres egen risikoorientering

32 Risikokompleksitet Risikoorientering fører ikke automatisk dårligere mental sundhed Men øget risikokompleksitet følger også automatisk en risiko for oplevelsen af meningsløshed, fremmedgørelse og tomhed, hvilket netop er de følelser, større børn forsøger at undgå, ved at optimere deres egen risikoadfærd En paradoksal og ond cirkel, som en enhver sundhedsfremmeindsats bør tilstræbe at minimere

33 Daginstitutionens opgave a)Tendens til, at risiko bliver en integreret del af hverdagen – eller at man forbigår den! b)Vigtigt at overveje, hvordan risiko kan blive en del af en reflekteret pædagogik c)I den sammenhæng er det centralt at lytte til børnenes egen opfattelse af hvordan de oplever risiko, utryghed og usikkerhed d)En vellykket sundhedsfremmeindsats rummer bevidst og reflekteret risikokommunikation