De nye kompetencemål i historie og kort om den nye prøveform CFU-VIA tirsdag 22. september 2015 - kl. 13-16 v/Jens Aage Poulsen HistorieLab – Nationalt.

Præsentationer af emnet: "De nye kompetencemål i historie og kort om den nye prøveform CFU-VIA tirsdag 22. september 2015 - kl. 13-16 v/Jens Aage Poulsen HistorieLab – Nationalt."— Præsentationens transcript:

1 De nye kompetencemål i historie og kort om den nye prøveform CFU-VIA tirsdag 22. september 2015 - kl. 13-16 v/Jens Aage Poulsen HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling jeap@ucl.dk

2 Dagsorden  Hvad skal eleverne lærer i historie?  FFM – en kompetenceorienteret læreplan  Kategorierne i FFM – Historiebrug – Historiske scenarier  Konkrete ideer/forslag til opgaver – at tænke historisk  Målstyret undervisning  Prøven – Selvvalgt problemstilling  Kompetencer – at tænke historie (historisk)

3 Hvad skal eleverne lærer? Kronologisk overblik - fortiden Fagets metoder (kildekritik) ”Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad der er foregået før. De skal kende til fortiden [...] både danmarkshistorien og i verdenshistorien” “Jeg vil gerne have, at de lærer en kritisk indstilling, så de ikke sluger alting råt…. Altså den der kildekritik, når de en dag læser en avis … at de så lige stopper op” […]”. Dannelsesfag => kompetente borgere ”[…] det er jo et dannelsesfag. Det er jo for at kunne forstå alt det, der foregår […] Vi giver eleverne en kritisk stillingtagen til hele livet, til samfundet, til de ting der bliver sagt og gjort.” Reproduktion af kundskaber ”… historieEN er (naturligvis?) al den viden, vi har, om hvad der rent faktisk er sket i fortiden. Inden alle efterrationaliseringerne sætter ind. Historikerens råstof. Hvordan det nogensinde kan blive mindre vigtigt [for eleverne] at have styr på fakta end at kunne udlægge dem, har jeg meget svært ved at forstå”. Gode fortællinger ”[…] at prøve at fortælle den gode historie. Det er det, historie går ud på”. Hvem er I (mest) enige med?

4 Efter Bruce A. VanSledright Indtil begyndelsen af 00’erne Lukkede, entydige fortællinger om fortiden Hvad, hvordan, hvorfor, hvor, hvornår, hvem … Historiebevidsthed og identitet siden læreplanen Historie 94 Fælles Mål 2004  Historie i fortid og nutid  Tid og rum  Fortolkning og formidling

5 Forenklede Fælles mål  Læringsmål – i stedet for undervisningsmål (”synlig læring” – hvad eleverne kan og ved  (Lærings)målstyret undervisning  Kompetencer reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne anvende kvalifikationer (færdigheder og viden) i forskellige situationer. => viden om kategorier, koncepter og procedurer osv., jf. model At tænke historie – historisk refleksion

6 Hvad - hvorfor FFM?  Udfordre alle elever – så dygtige som de kan  Mindske betydningen af social baggrund  Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof. viden og praksis Far, du skal ikke være flov over at spørge om hjælp …. FFM Læreren

7 FM2009 => FFM Fra undervisningsmål til læringsmål Fagformål (sigte) Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng – Kildearbejde – Historiebrug (Tre trin: 3.-4. kl. – 5.- 6. kl. – 7.-9. kl.) Kompetencemål: For hvert kompetenceområde og for hvert trin (I alt 9) “Eleven kan …” Arbejdsområder w: Hvert kompetenceområde opdelt i 3-5 arbejdsområder Målpar: Færdigheds- og vidensmål

8 Kompetenceområder og - mål Ex: 5. klasse

9 Arbejdsområder Kronologi og sammen- hæng KronologiFamilie og fællesskaber Livsgrundlag og produktion SamfundHistoriekanon Kronologi, brud og kontinuitet Principper for overblik Det lokale, regionale og globale Historiekanon Kronologi, brud og kontinuitet Principper for overblik Det lokale, regionale og globale Historiekanon Kildearbejd e Historiske sporKildeanalyseSprog og skriftsprog Historiske problemstillinger KildeanalyseSprog og skriftsprog Historiske problemstillinger og løsningsforslag KildeanalyseSprog og skriftsprog Historiebrug Historiske scenarier Historiske fortællinger Historisk bevidsthed Historiske scenarier Konstrukton og historiske fortællinger Historisk bevidsthed Historiske scenarier Konstrukton og historiske fortællinger Historisk bevidsthed

10 Kronologi og sammenhæng  At forstå/tolke sammenhænge  At kunne placere historiske begivenheder i tid og rum  Relativ – begivenheder tidsmæssigt i relation Absolut – præcise årstal Rum - synkront  Osmannerriget  Trediveårskrigen  Christian 4.  Trediveårskrigen  Europæisk ekspansion  Indianerrigernes sammenbrud Tid diakront  Den katolske kirkes afladshandel => Reformationen (alm. forklaring) Eller:  Den katolske kirkes større tolerance => Reformationen (Brian Patrick McGuire)

11 Kildearbejde Kilder : Alt hvad der ”bærer” historisk information, der evt. kan bruges ifb. med besvarelse af det, man gerne vil finde ud af. Tekster, billeder, filmklip, mdtl. kilder, adfærdsmønstre, byrum, kulturlandskab, mindesmærker, artefakter – ikke mindst de anvendte læremidler osv. osv.

12 Historiebrug Levede historie – Fortiden som sådan er væk Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden ) Historiebrug = anvendelse af historiekultur

13 Historiebrug BehovBrugBrugereFunktion At udforske, ”hvad skete der?”, tolkninger Videnskabeligt Historikere, undervisere Verificering/falsificeri ng, tolkning At huske, at erindre, at glemme EksistentieltAlle Orientering, forankring, at skabe mening og sammenhæng At genopdrageMoralsk Veluddannede dele af befolkningen Rehabilitere, restaurere, forsone At opfinde, at konstruere, egen vinding Ideologisk - politisk Intellektuelle, politiske eliter Legitimering, rationalisering At glemme, at fortrængeIkke-brug Intellektuelle, politiske eliter Legitimering, rationalisering At blive adspredt og opmuntret, Underholdende, kommercielt AlleAt anvende historie i markedsføring og salg

14 Eksempler på historiebrug Ideologisk-pædagogisk Ekstitentiel historiebrug Sthyrske Cirkulære 1900

15 Eksempler på historiebrug Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

16 Maj 1945 – eksempel på ikke-brug Knivsbjerg Dybbøl Arnkil

17 Historiebrug – hvordan? Drøftelse Find eksempler på brug af historie, som vil være relevant at behandle i undervisningen. Hvad er målet? - Midlerne Videnskabeligt Eksistentielt Moralsk Ideologisk - politisk Ikke-brug Underholdende, kommercielt

18 Historiske scenarier Scenario/scenarie – organisering af en række begivenheder til en fortælling om en mulig fremtidig situation. Metoder/fremgangsmåder – involverer eleverne i historisk tænkning. Storyline – spil (Saxos rejse) – rollespil – eksperimenter – kontrafaktisk osv.

19 Eksempler historiske scenarier  Historiske spil (ex Saxos Rejse – Global Conflicts …)  Rollespil  Dilemmaspil (ex 9. april)  Historisk værksted  Kontrafaktiske metoder  Eksperimenter  Forholde sig museers tableauer og iscenesættelser  Mindesteder

20 Kompetencer – at tænke historisk 6 bud på samlede kompetencer – udledt af FFM=> At tænke/reflektere historie Samspil mellem brud – kontinuitet og forandring Hvordan bliver viden om fortiderne til (fortalt historie)? Bruge kilder - dokumentation Hvordan udvælges det historisk betydningsfulde? Kontekstualisere – historisk perspektiv - Historisk empati Sammenhænge mellem årsager-virkninger / grunde-følger Kontinuitet – brud - forandring

21 Andreas Körber og Waltraud Schreiber

22 Hvem af de fire skiller sig ud? Adolf Hitler (1889- 45) – fører Tyskland 1933-45 Josef Stalin (1878-1953) – leder Sovjetunionen ca. 1925-53 Hirohito (Showa) (1901-89) –kejser i Japan 1926-89 Benito Mussolini (1883-1945) – il duce 1922- 43

23 Nogle ”principper” Brug ”usædvanlige” spørgsmål i en struktureret aktivitet:  Der giver eleverne mulighed for at konstruere et historisk argumenteret svar  Flere gyldige svar på spørgsmålet  Svarene vurderes ud fra argumentationen  Aktiviteten => forskellige organisationsformer (gruppe, individuel, par, klasse)  Varier organisationsformen

24 Kognitiv konflikt Informationen i opgaven rummer i sig selv modsætninger – eller konflikter med elevernes forhåndsviden Eleverne må bruge deres viden i svaret Eleverne må reflektere – bruge forskellige ”komponenter” for at svare Kollaborativ læring – konstruere viden i samarbejde Historisk tænkning må synliggøres => tavle Fokus på det historiske indhold (kvaliteten af svaret) Proces (hvordan nåede eleven frem til svaret) Argumentation (kontinuitet, forandring, bevis osv.) Opgaven – de historiske spørgsmål – må rumme udfordringer (motivation)

25 Eksempel SS-sergent sparker en jøde, der kravler op på en lastbil i det besatte Krakow Ofret og voldsmanden kan let identificeres – der er ingen egentlige tilskuere.  Hvilken rolle har fotografen?  Hvad er fotografens motiv og hensigt, hvis han var modstandsmand?  Hvorfor tager han billedet?  Under hvilke forudsætninger er han en gerningsmand?  Under hvilke forudsætninger er han en passiv tilskuer?  Hvis vi antager han er gerningsmand, hvad siger han til sin barn I 1943, da han viser billedet under en orlov?  Hvad siger han til sine børnebørn, da de finder billedet i 1963?  Hvad kræves der for at fotografen skal gå fra at være passiv tilskuer til aktivt at forsvare ofret?

26 Eksempel: Simone Touseu Frankrig sommeren 1944 – Simone tolk for tyske besættelsesmagt – angivet 4 franskmænd for at lytte til eng. radio  Hvem er offer, gerningsmænd, tilskuere?  Hvad tænker ofrene, gerningsmændene, tilskuerne?  Hvorfor har Simone fået håret klippet af? Hun er jo endnu ikke dømt?  Hvilken ret har gerningsmændene til at håne og krænke Simone

27 Eksempel: opgave – Billeder af krig Du skal lave en udstilling ”Billeder af krig”. En del af udstillingen handler om fotografens Robert Capa. Men der er kun plads til tre af hans billede. Hvilke vil du vælge? a) Læreren udleverer en kuvert m. 8-10 af Capas fotografier b) Læreren lader eleverne søge billederne på internettet – søgeord: "robert capa” + photosinternettet

28 Opgaven - fortsat Begrund valget af hvert af de tre fotos. Nævn 3-5 ting, der efter din/jeres mening kendetegner et godt krigs-billede. 2. Del Forestil dig/jer, at du/I skal skrive en artikel til et historisk tidsskrift om Robert Capas liv og arbejde. Hvilke tre fotos vil du/I så vælge. Begrund valget af hvert af de tre fotos. Nævn 3-5 ting, der efter din/jeres mening kendetegner et billede, der er velegnet til en historisk artikel.

29 Kompetenceområder og -mål Lærings- mål Lærerens opgave

30 Undervisningsaktiviteter  Indhold  Aktiviteter/opgaver  Læremidler m.m.  Uv-differentiering =>læringsmålene Tegn på læring  Kriterier for målopfyldelse – iattages – udtrykkes – demonstreres  Ex på videnportalen Evaluering  Løbende/formativ – eleverne ift læringsmålene  Slut/summativ evaluering  Ex på vidensportalen

31 Læringsmålstyret undervisning – Et ex Historie Den didaktiske model Læringsmål Undervisnings- aktiviteter Evaluering Tegn på læring Et samspil - dialektik

32 Et eksempel: Færdigheds- og vidensmål Renæssanc e

33 Andre Færdigheds- vidensmål

34 Omsætning af færdigheds- og vidensmål til læringsmål Færdigheds- vidensmål  Eleven kan inddele historien efter principper for overblik  Eleven har viden om principper for inddeling af historien Eksempler på nedbrudte/omsatte læringsmål:  Eleven kan i tid placere renæssancen i forhold til de øvrige perioder, eleverne har arbejdet med.  Eleven kan gøre rede for særlige træk, der kendetegner renæssancen som periode.  Eleven kan give eksempler på, hvad der adskiller renæssancen fra andre perioder, eleverne har arbejdet med.

35 Ex på tegn på læring – valg af undervisningsaktiviteter Læringsmål Tegn på læring Valg af undervisnings- aktiviteter Eleven kan gøre rede for særlige træk, der kendetegner renæssancen som periode. Niveau 1: Eleven kan give eksempler på kendetegn ved renæssancen. Læreroplæg der med brug af billeder præsenterer træk ved renæssancen [fx da Vinci’s opfindelser, universet (Kopernikus), billedkunst, bygningsværker] Eleverne arbejder i grupper med xx Niveau 2: Eleven kan forklare, hvordan træk ved renæssancen adskiller sig fra perioder før og efter Niveau 3: Eleven kan fortælle om perioder, der tidsmæssigt mere eller mindre falder sammen med renæssancen, men er defineret ud fra andre kendetegn. [fx Europas ekspansion]

36 læringsmål Læringsmål Elevernes forudsætninger for at nå målene Hvad har eleverne lært? - Evaulering Tegn på læring – 3 niveauer Valg af fremgangsmåder – aktiviteter mm.

37 Prøve med selvvalgt emne Undervisningsministeriet, Kalitets- og Tilsynsstyrelsen: Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

38 Faget udtrækkes Undervisningen omlægges til vejledningen – 6-10 lek. Opgivelser:  Emner/temaer (med problemstillinger) – 2 seneste år (FFM: ”dækker” kompetenceområder, -mål, færdigheds- vidensområder – FM2009: ”dækkende for alle trinmål efter 9.”)  5 ex på andre udtryksformer end tekst ( film, lyd, billeder, spil, ekskursioner )  4 kulturteknikker – mindst ét it-baseret ( læsning, skrivning, regning – it )  Fælles – individuelle opgivelser

39 Lodtrækning – blandt de opgivne emner/temaer  Liste: emne/temaer m. problemstillinger Dækkende for fagets mål  Ikke krav om et bestemt antal – min. 4  Indv. – par – gruppe (3) Ex: Gruppe har trukket emnet “Industrialisering ”

40 Industrialiseringen Omfang: 12 lektioner Problemstilling (fokus):  Hvad satte gang i industrialiseringen i Danmark?  Hvordan påvirkede industrialiseringen leveforholdene for forskellige samfundsgrupper i Danmark?  Hvordan påvirkede industrialiseringen det danske samfund politisk og økonomisk – på kort og på langt sigt (i dag)? Arbejd erfamili en Arbejder- bevægels en DK industri alisers Fabrikkerne Mobilitet – land => by Arbejdsforhold Børnearbejde Fagforeninger Slaget på Fælleden Boligforhold Fritid Fattigdom

41 Delemne - problemstilling Delemne Indv./par/gruppe (max 3): indkredser et delemne inden for det lodtrukne emne/tema – vejledning Godkendes af læreren Problemstilling – Vejledning – godkendes af læreren:  Et – eller et sæt af – åbne spørgsmål?  Ikke ved i forvejen  Man gerne vil finde ud af  Der kan ikke svares ja/nej  Sæt: samhørende. Historielæreren 2015

42 Et eksempel Fritid – fornøjelser begyndelsen af 1900-tallet  Hvad brugte folk i byen deres fritid på?  Hvilke sammenhænge var der mellem fritidsaktiviteter og samfundsgrupper – og hvorfor var der forskelle?  Hvorfor er disse forskelle blevet mindre ?

43 Et andet eksempel Lokalhistorie: Hvad betød industrialiseringen for Jelling? Afgrænsning i tid: Jellings overgang fra landsby til stationsby i begyndelsen af 1900-tallet. Problemstilling:  Hvorfor fik Jellling en station i 1894?  Hvilke virksomheder blev oprettet i Jelling i begyndelsen af 1900-tallet – og hvorfor netop dem?  Hvordan blev geografien og befolkningssammensætningen ændret?  Et perspektiverende spørgsmål ?

44 Kilder  Eleverne inddrager kilder (max 5) => belysning af deres problemstilling.  Alt hvad der “bærer” historisk information er potentielle kilder  Ikke et krav at kilderne er ukendte.

45 Produkt  Led i forberedelse til prøven – fremstilles uden for undervisningen.  Kulturteknikker (“værktøjer” til erkendelse og formidling)– min. fire – til formidling af faglig viden – mindst én it-baseret  Valget af produkt skal begrundes Fx: billedfortælling: 5 min.

46 … og så  Eleverne afleverer deres produkt  Læreren udarbejder 2-3 uddybende spørgsmål – perspektivering til øvrige opgivelser  Produkter + spørgsmål tilgængelig for censor – min. 14 dg. før prøven  Umiddelbart før prøven får eleverne lærerstillede spørgsmål  Forbedredelsestid (indv. 25 min., to elever 40 min., tre elever 55 min.)  Eksamination (indv. 25 min., to elever 40 min., tre elever 55 min.)

47 … lærerstillede spørgsmål 2-3 spørgsmål => problemstilling + produkt Analyserende, fortolkende, perspektiverende Fordybelse: Uddybe elevernes behandling af kilder (en eller flere) Bredde: Inddrage relevante perspektiver fra et eller af de øvrige opgivne emner. UVM’s forslag ”Eksempler på problemstillinger” Vælg et af eksemplerne: Karakterisere og vurder delemnet, problemstilling og det lærerstillede spørgsmål