Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Præsentationer af emnet: "Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet."— Præsentationens transcript:

1 Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

2 Indhold Hvad er bæredygtighed? Certificering af bæredygtigt byggeri Myndighedernes rolle Europæisk standardisering En dansk tilpasset certificeringsordning Hvad koster det?

3 Hvad er bæredygtighed?

4 Bæredygtighed er: ”at skaffe mennesker og miljø det bedste uden at skade fremtidige generationers muligheder for at dække deres behov” Tre ben: Miljø, social og økonomi Hvad er bæredygtighed?

5 Certificerings ordninger

6 Hvad er bæredygtighedscertificering? Et system som synliggør egenskaber, der ellers er usynlige opnå byggeri at højere kvalitet Et system som klassificerer bygninger Er system for markedsføring af bygninger med forbedrede egenskaber System som typisk er udviklet eller tilpasset af nationale GBC’er (Green Building Councils) De mest anvendte og kendte systemer BREEAM, LEED og DGNB

7

8 Synliggøre egenskaber ved byggeriet, der ellers er usynlige Bedre byggeri – højere kvalitet Udvikling og branding af den danske byggesektor internationalt og nationalt Tiltrække investorer, internationalt og nationalt Ordningen skal bruges bredt Målsætning med etablering af en frivillig certificeringsordning

9 Samarbejde mellem EBST og DK-GBC DK- GBC er en uafhængig non-profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Organisationen er således ikke kommerciel og finansieres gennem medlemskaber og sponsorater. EBST er kommitteret til bestyrelsen i DK-GBC DK-GBC har ca. 70 medlemmer EBST har bidraget til at etablere grundlaget for valget af certificeringsordning

10 Europæisk standardisering EU-Kommissionen mener at europæiske byggevarestandarder skal sikre mere miljøvenligt byggeri. Derfor er der igangsat to europæiske standardiseringsprojekter, her af omhandler den ene bæredygtigt byggeri. På foranledning af Kommissionen har CEN oprettet den tekniske komite CEN/TC 350 Den tekniske komite udarbejder frivillige standarder for fastlæggelse af bæredygtighedsaspekter ved både eksisterende og nye byggerier

11 Status DK-GBC har valgt DGNB Bred opbakning i DK-GBC, med repræsentanter fra hele branchen DGNBs kriterier for nye kontorbygninger er blevet tilpasset til en dansk kontekst DK-GBC er nu i gang med at teste den første certificeringsordning i DGNB Denmark gennem en række pilotcertificeringer af nybyggede kontorhuse Samtidig har Naturstyrelsen taget et initiativ til at teste DGNBs kriterier for bæredygtige bebyggelser

12 Argumenter for DGNB Blev set som en anden generations ordning Har et ligeligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighedsaspekter Samt et stærkt fokus på life cycel assesment (LCA) og derfor klare paralleller til CEN/TC 350

13 DGNB og bæredygtighed Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet

14 Miljø LCA Materialevalg – toksiciteter mv. Materialevalg – certificeret træ Arealanvendelse Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

15 Økonomi LCC Fleksibilitet og værdistabilitet Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

16 Sociale forhold Indeklima Adgangsforhold - Tilgængelighed Arkitektur – konkurrence og kunst Bygningens udearealer Forhold for cyklister Sikkerhed og risikovurdering Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

17 Brandsikkerhed Støj Klimaskærmen Rengøring og vedligeholdelse End-of-life – genanvendelse Teknisk kvalitet Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

18 Projektstyring Forundersøgelser Bæredygtighed i udbud Kvalifikationer af designholdet Forhold på byggepladsen Commissioning Procesmæssig kvalitet Miljø Økonomi Sociale forhold Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet DGNB og bæredygtighed

19 Bedømmelse Miljømæssig kvalitet 22,5% Økonomisk kvalitet 22,5% Social og funktionel kvalitet 22,5% Teknisk kvalitet 22,5% Procesmæssig kvalitet 10% Byggegrundens kvalitet

20 Systemer i brug – DGNB Tyskland Nybyggeri Kontorbygninger Indkøbscentre Beboelsesejendomme Industri Institutioner Hoteller Eksisterende bygninger Kontorbygninger Systemer under udvikling Sygehuse Konferencecentre Laboratorier Midlertidige konstruktioner Infrastruktur Sportshaller Parkeringsbygninger Bebyggelser Osv…

21 Hvad koster det? Meromkostningerne ved at bygge bæredygtigt ligger i intervallet 2-15% 2 - 3% for at opnå et basalt niveau for certificering i fht. en almindelig bygning. 5 - 7,5% for opførelse af en mere bæredygtig bygning med højere certificering. 12,5 - 15% for udvikling af en CO2-neutral ejendom. Omkostningerne er lavere når intentionen om at bygge en bæredygtig bygning indgår i design- og byggeprocessen fra starten, frem for at blive tilføjet senere. Kilde: SBi og Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009

22 Økonomiske fordele Løbende driftsomkostninger ↓ 8-9 % Lejeindtægter ↑ 7,5 % Afkast på investering ↑ 6,6 % Bygningens værdi ↑ 7,5 % Kilde: SBi og Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009

23 Bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri er i stigende grad et fokusområde; også i en dansk kontekst Erfaringer viser at det kan betale sig En del af fremtidens regulering..

24 Tak for opmærksomheden