Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge med særlige behov.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge med særlige behov."— Præsentationens transcript:

1 Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge med særlige behov

2 Problemstilling Ungdomskulturer: rum for udvikling af identitet og praksis Også for unge med særlige behov? Næppe i samme udstrækning som andre unge – men elementer Men vægt på selvstændighed og aktiv deltagelse i voksenliv Udvikler personlige kompetencer til beskæftigelse Paradigme – skal være som unge

3 Disponering Unges rum Polarisering i ungdomskulturer Unge og samfund – det socialiserende møde med omgivelserne Studiekultur og lærerudfordringer Selvværd og selvtillid

4 Unges rum A. Du skal selv vælge …. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter – del af identitet. Udødelighed – og selvstændighed Udfordrer ‘det normale’ C. Reaktion: Gør som de andre – du bliver måske marginaliseret

5 Paradoks Selvstændighed – du skal selv vælge Hvorfor gør du ikke som de andre / det rigtige Mange valgmuligheder Og disciplinering – højere karakterer, kortere SU, begrænsede jobmuligheder mm

6 Udfordring Vægt på selvstændighed – og rettighed (krav på uddannelse) En disciplinerende målsætning? Afhængig af den unge Og af omgivelserne – fleksibilitet i forhold til de unges kompetencer og interesser Uddannelsessystemet målrettet Forudsætter det også en strategi med et disciplinerende mål for arbejdsgivere

7 Det serielle liv Dyrker den individualiserede selvforståelse – skal selv give ting betydning uafhængigt autoriteter Lever en del med serier, f.eks. Kultur i serier: TV-serier, festuger osv. Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logo- genkendelser, brand-logikker, konsulentord

8 Det serielle liv – det hippe Selvstændigheden får mening i dyrkelse af det ’hippe’ mellem serier Ved at lægge afstand til det ’hippe’ – og dermed ved at spejle det Eller ved det ekstreme der ikke kan styres – drukturen …… - nydelses og forbrugskultur Den hippe Opsøger scener og fremviser det hippe – man vil helst være på Målrettet og strategisk Fokus på den ‘rigtige’ skole, uddannelse, arbejde og projekter – og den flade mave Den ‘rigtige’ hippe Demonstrativ anderledes – man er på ved at være ligne og være anderledes. No logo. Målrettet - med udsving Fokus på netværk, kultur, kreativitet, uddannelse – og om at spise rigtigt

9 Udfordring Unge med særlige behov kender mange serier Overdyrker dem Stimulerer nysgerrighed Giver dem tryghed Fundament for ‘egen’ kultur Er der plads nok til dette frirum

10 Livet som fortælling ‘Du er dine valg’ Tilværelsen opfattes som en iscenesat fortælling Viden om det serielle nødvendigt Det ‘hippe’ som omdrejningspunkt Medier som adgang til det hippe, det offentlige og det private Mulige strategier: Projekter eller reality

11 ‘Projektet’ som virkelighed ‘Projekter’ – formet liv Identificerer spændende opgaver Har to sider: udadvendt profilering og intern kvalificering / udvikling Innovative, kreative, udadvendte og netværksorienterede Hvis der er noget at hente …..

12 Mister måske sig selv Uddannelse er indgangen Skal have 10 – som udgangspunkt er man god …… Omgivelser bekræfter positionen Skal lykkes, ellers mister det betydning – for andre og mig selv Den urealistiske tilgang Jeg er vist nok en stjerne..

13 ‘Reality’ som virkelighed ‘Reality’ - iscenesat liv Spidsformulerer ideale paradokser og mulige svar Udstiller de tåbelige (egen skyld) – og de få vindere (heltene – med held) Ved godt, at man er en taber Dyrker sit eget tab – beklager sig ikke Og muligheden for den store gevinst

14 Mister måske sig selv Selviscenesættelse fører nemt til overdrivelse…… Som kæreste – iscenesat middag / frieri / bryllup / bolig / fritid ….. Som forældre – mangler fornemmelse for normer, hjælp, pleje Som medborger – hvor er der plads til mig, andres behov og fællesskabet Hvordan bliver jeg en stjerne?

15 Udfordring Pædagogisk vilje til at pejle mellem projekter og reality Men spørgsmålet er om man skaber nederlag Projekter – her er tabene åbenlyse – vanskeligt at gennemføre projekter Reality – accepterer kun nødtvunget fascinationens realitet – andre tab?

16 Rastløshed Interaktivitet som praksis – det tilgængelige der kan forandres Umiddelbar tilstedeværelse – kan ikke vente Nærvær og rastløshed Blikket mod muligheder Ikke mindst som socialt element

17 Sårbarhed Blikket for muligheder – ikke nødvendigheder Samtidig et blik på sig selv – selvvurderingen (selvoptagethed) Sårbarheden breder sig – er jeg ‘rigtig selvstændig’ Symptom: nervøsitet, stress, mavepine, søvnproblemer, lav livstilfredshed osv.

18 Udfordring Unge med særlige behov er også sårbare unge Placeret i særlige uddannelsesforløb Med vægt på det praktiske Skal lære at afveje seriers tryghed, drømmen om projekter, reality- fascinationer, status som noget særligt og praktisk koncentration

19 Unges fornemmelse af virkelighed Det iscenesatte og formbare Muligheder og valget Det hippe som pejlemærke Mangel på sikkerhed……har jeg valgt rigtigt Udfarende og aktiv Med sårbar skrøbelighed Og en del passive i det skjulte ……

20 Velfærdsstaten Solidaritet – fælles om at nyde og betale Omsorg – hvis du har problemer Faguddannede folk Et sikkerhedsnet Dannelse og uddannelse Fundament for demokratisk medborgerskab Kultur og engagement – forskellighed

21 Velfærdsstaten Service – af professionelle Med ledere i spidsen Problemopfattelse: flere gamle, kronisk syge, færre hænder og færre ressourcer Problemløsning: Mægtiggørelse / bl.a. via teknologi og uddannelse Innovation, samskabelse og individuelle valg som prioritering af ressourcer Individuel ansvarlighed

22 Borgerroller Socialisering til medborgerskab Input Output Withinput Innovation Samskabelse Exit / voice Krav / tilslutning

23 Den traditionelle, den forbrugeristiske og den innovative medborger Den traditionelle velfærdsstøtte Betaler sin skat med glæde Vægter omsorg og pleje Fokus på tryghed Aktivitet som fælles pligt Forbrugeren Stiller krav Og vælger nye institutioner Uforudsigelig adfærd Fokus på at medarbejderne opper sig Aktiv gennem til- og fravalg Den innovative Kan være medproducent Frivillighed – svær at stoppe Fokus på udvikling og modernisering Aktiv når det betaler sig DEN LOKALE Gør det selv kultur / Mistillid til systemerne

24 Udfordring Tilbud om dynamiske og fleksible roller i det offentlige Skal gribes af unge med behov for rammer og praktiske tilgange Får de unge med særlige behov en chance som demokratiske medborgere? Samtidig med at de – måske – udsæt- tes for kommunal kassetænkning?

25 Jeans Økonomi i jeans Arbejdsløn 1% (fattige arbejdere) Fabrikker 13% (danskere ejere / aktier) Transport og skatter 11% Markedsføring 25% (den kreative klasse) Detailhandel 50% (servicesektoren)

26 Landbruget så……

27 Arbejde og samfund Produktionssamfundet: Producere mere Arbejdsmoral Forbrugssamfundet: Forbruge mere ’Ødelæg mere’ Æstetik: sikre en ordentlig ødelæggelse Effektivitet – tilbyde billige forbrugsgoder Fra moral til æstetik

28 Arbejdsmarkedet Symbolanalytikere Snakker og skaber billeder Traditionelle erhverv: Arbejdere, fiskere, bønder, håndværkere Servicemedarbejdere Laver alt det vi ikke kan nå Marginaliserede VIDENS- OG OPLEVELSESØKONOMI Opmærksomhedsøkonomi – tjen penge når du fanger opmærksomhed

29 Udfordring Hvor rummeligt er arbejdsmarkedet Især når rummeligheden skal konkurrere med økonomiske vurderinger Og den ikke længere kan bruges som ‘goodwill’ Satser måske på ‘flydende’ løsninger

30 X-factor Alle kan vinde De fleste bliver kritiseret Uanset hvad de kan … hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Du er hendes advokat. Du skal gå ind og sige om det er forsvarligt at sende hende ind her. Du skylder hende en undskyldning. Det er fandme dit ansvar….. Datteren vil til x-factor – to mulige reaktioner: a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste normer) b. Hvor hyggeligt – vi tager med derind. Vi får en fest ud af det og støtter dig (Kammerater)

31 Hverdagens centrifuge – en pointe Den daglige livsform: Flere valg Færre forpligtelser Uafhængighed af tid og sted

32 Forældre – med projekter Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet Ingen kedsomhed – ingen autoritet Oplevelsesbaseret omsorg – ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) Rigide regler og famlende fasthed Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor)

33 Udfordring Disciplinering eller rummelighed? Er succes for ungdomsuddannelser for unge med særlige behov afhængig af pædagogisk indsats? Af rummelighed i tilbud? Af et arbejdsmarked med vilje til at indrette sig efter andet end økonomi?

34 Et mønster – og en balance Selvværd LilleStor Selvtillid Lille Stor Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Rodløs – på evig jagt… efter opmærksomhed og nye grænser Den ideale balance – kompetent med selvkontrol


Download ppt "Unge mellem projekter og reality Ungdomskulturer og unge med særlige behov."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google