NÆSTVED PROVSTI Vejlø Sognegård onsdag d. 9. januar 2013 Menighedsrådsarbejde.

Præsentationer af emnet: "NÆSTVED PROVSTI Vejlø Sognegård onsdag d. 9. januar 2013 Menighedsrådsarbejde."— Præsentationens transcript:

1 NÆSTVED PROVSTI Vejlø Sognegård onsdag d. 9. januar 2013 Menighedsrådsarbejde

2 Folkekirkens struktur Folkekirken er en organisation, der leder tro: Mission: at forkynde Kristus som hele verdens frelser sogn – provsti – stift præst – provst – biskop menighedsråd – provstiudvalg – stiftsråd Folketinget som lovgiver

3 Samvirke mellem de fire strukturer Præst og menighedsråd: præsten ansat af KM og under tilsyn af biskoppen, født medlem af MR, uafhængig af MR i sin embedsførelse. Præst samvirker med MR om faste gudstjenestetider, konfirmationsdatoer etc. og pligtig til at deltage i MR.s arbejde med økonomi og bygninger. Provst og menighedsråd: tilsyn med kirkernes og præsteembedernes ejendom og midler – påser at gældende love overholdes. Biskop fører tilsyn med præster og menighedsråd. Strukturudvalg nedsat af kirkeministeren.

4 Provstiudvalg: menighedsrådenes repræsentanter PU fastsætter rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter og kirkeskat. Godkendende instans på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder. Nye regler for valg til provstiudvalg fra 1. marts 2013. Fra 4 til højst 8 læge medlemmer. Herefter også repræsentant for præsterne. Valg inden november 2013.

5 Stiftsrådets opgaver Vælges af menighedsråd, provster og præster. Opgaver: Bestyrer kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Fælles overordnede aktiviteter for hele stiftet: stiftsdag, årbog, kurser, konfirmandtræf, udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, kirkemusik. Udvalg: Folkekirkens Mission, religionspædagogisk udvalg, medieudvalg, mellemkirkelige relationer og religionsmøde. Udskriver et bindende stiftsbidrag.

6 Stiftsøvrighed: biskop og direktør for den regionale statsforvaltning, tidl. stiftsamtmand Administrative funktioner, som varetages af stiftets personale, herunder godkendelse af menighedsrådets beslutninger om kirken og kirkegården. Desuden rådgivning fx via konsulenter: kgl. bygningssagkyndig, varmekonsulent, orgel- og klokkekonsulent, Nationalmuseet, landskabsarkitekt m.fl.

7 Sagsbehandling Hvad skal der spørges om? – og hvor? ”Større arbejde ved en kirke skal projekteres og ledes af en arkitekt med et grundigt kendskab til kirkebygninger.” Må man udskifte et vindue i kirken? Må man fælde et træ på kirkegården? Restaurering af kalkmalerier? Fjernelse af inventar i kirken? Anskaffelse af løse kunstgenstande i kirken, fx hylder, bokse og stole?

8 Regnskabsfører og kasserer Hvert år, sædvanligvis i juni måned, afholdes budgetsamråd hvortil formænd, kasserer og regnskabsførere inviteres Provstiudvalget udmelder endelige drifts- og anlægsrammer d. 15. september Menighedsrådet har ansvar for at der udarbejdes budgetter og regnskaber Regnskabsinstruks skal følges Budgetter og regnskaber skal godkendes af provstiudvalget Kvartalsrapporter skal fremlægges for menighedsrådene, godkendes og sendes til provstiudvalget og til revisor

9 Lokal økonomi De lokale kasser afholder ca. 77 pct. af alle folkekirkens udgifter. De lokale kassers indtægter er først og fremmest kirkeskat, som betales af medlemmer af folkekirken Den lokale økonomi er nærmere fastlagt i økonomiloven

10 Eksempel:

11

12 Menighedsrådenes frie midler Hvordan fremkommer frie midler og hvordan må de bruges: Frie midler er fremkommet ved overskud på driftsrammen. Menighedsrådene har ved opsparing af frie midler mulighed for at finansiere ønsker der ellers ikke var mulighed for at realisere over driftsrammen. Dog kræver anvendelse af frie midler provstiudvalgets godkendelse. Eksempel: ”Frie midler” primo 2012 kr. 100.000 + overskud ved årsafslutning 2012kr. 125.000 -der reguleres f.eks. for kalkning der ikke er udført i henhold til rammebevillingen kr. 50.000 ”Frie midler” ultimo 2012kr. 175.000 ”Frie midler” primo 2013kr. 175.000

13 Folkekirkens mission: at forkynde Jesus Kristus som hele verdens frelser Menighedsrådets opgave er ikke primært at administrere, men at sikre gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Målformuleringer udpeger en retning, så præst, menighedsråd og ansatte ved noget om, hvad der forventes. Hvad er vores ønskede billede af fremtiden? Hvad er værdifuldt? Hvordan skal vi gribe det an? Gør vi det, vi skal? Svarer det, vi gør, til det, vi tror? Hvem kan hjælpe? Samarbejde med andre sogne, provstiet, lokale foreninger?

14 Menighedsrådsløftet og præsteløftet på ære og samvittighed at ville arbejde for den kristne menigheds liv og vækst forkynde Guds ord rent og purt … forvalte de hellige sakramenter … stræbe efter at dueliggøre mig … foregå menigheden med et godt eksempel … rette mig efter love og forordninger mod foresatte og kollegaer

15 Præst og menighedsråd Præsten er født medlem af menighedsrådet, men uafhængig i sin embedsvirksomhed. Præst og menighedsråd er forpligtede på at samvirke om målsætningen for det kirkelige liv i sognet. Det er ikke altid, at præster, menighedsråd og ansatte har en fælles målsætning: konfliktforebyggelse! Klare målformuleringer fra menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd er nødvendige.

16 Næstved Provsti 43 kirker – 42 sogne – 31 præster – to distrikter: Øst og Vest med fælles provstiudvalg, provstisekretær og kontor fælles ligningsområde: Næstved Kommune PU.s visioner: motivere og inspirere til samarbejde skabe miljøbevidst provsti skabe dialog med menighedsråd og personale afholde temadage og konventer for præster og provster skabe samarbejde mellem kirker og skoler

17 Spørgsmål til drøftelse Hvad er værdifuldt i vores sogn og pastorat? Hvorfor valgte du at gå ind i menighedsrådet? Hvad vil det sige at arbejde for kirkens liv og vækst? Hvad vil vi derfor arbejde henimod? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan og med hvem kan vi samarbejde og løse fælles opgaver?

18 Opgaver for menighedsrådsformænd Administrative og ledelsesmæssige: forberedelse af møder, dagsorden, indkaldelse, beslutninger Beretning om årets gang og fremtidsplaner ved budgetlægning Lede visions- og målsætningsdrøftelser sammen med præsten God mødeledelse Være menighedsrådets primære ambassadør Møder for formænd – netværk – fælles interesser

19 Kirke- og kirkegårdsudvalget Sikre tilstrækkeligt med gravpladser Sikre at der er kort og gravstedsprotokol – edb Gravminderegistrering – begyndte i 1986 Kirkegårdsvedtægter – fælles for provstiet med lokale bilag Ensartede kirkegårdstakster i provstiet Udarbejde helhedsplaner for kirkegården – særlige karakteristika – rationel pasning Helhedsplaner godkendes af provstiudvalget

20 Kirkeværgen Menighedsrådet vælger af eller uden for sin midte en kirkeværge, må ej være formand eller kirkefunktionær ved kirken. Fører tilsyn med kirken og kirkegården, evt. anden fast ejendom tilhørende menighedsrådet. Afbøder opståede skader – drøfter plejeplaner med graveren. Må ikke give graveren tjenstlige forskrifter – det hører under kontaktpersonen.

21 Præstegårdsudvalget Sørger for at præsteboligen og sognegården er i forsvarlig stand. Nyt cirkulære om tjenesteboliger: giver præsten bemyndigelse til – inden for en fastsat økonomisk ramme – at sørge for vedligeholdelsesarbejder, reparationer m.m. efter aftale med rådet. Syn: ikke længere hvert år, men hvert andet år. Højst to fra MR + bygningssagkyndig og præst. Tillidsrepræsentanten deltager i provstesynet, med- mindre præsten frabeder sig det. Haven højst op til 1000 m2, skal præsten selv holde.

22 Aktivitetsudvalget Repræsentanter fra menighedsråd samt præst, organist og kirkesanger Opgraderet provstiprofil er undervejs Kommunikation: kirkeblad, hjemmeside, andre medier, sogn.dk/kirkeweb ”Kirke på vej” – projekt i stiftet Frivilliggrupper ad hoc- grupper: grøn kirke