HVAD KAN DU FÅ OG HVAD SKAL DU VÆLGE NYE EFTERLØNSREGLER.

Præsentationer af emnet: "HVAD KAN DU FÅ OG HVAD SKAL DU VÆLGE NYE EFTERLØNSREGLER."— Præsentationens transcript:

1 HVAD KAN DU FÅ OG HVAD SKAL DU VÆLGE NYE EFTERLØNSREGLER

2 NYE EFTERLØNSREGLER - OVERSIGT Efterlønsalderen forhøjes gradvist fra 60 til 64 år. Folkepensionsalderen forhøjes gradvist fra 65 til 67 år. Antal år på efterløn nedsættes gradvist fra 5 til 3 år. Sats – den lave efterlønssats afskaffes gradvist. Pensionsmodregningen forhøjes hvis født 1.1.56  Skattefri præmie bevares, men ændrede betingelser. Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i 2012. Hvad du mister, hvis du fravælger efterlønsordningen: Seniorjob. Efterløn og fleksydelse. Skattefri præmie. Du kan ikke fortryde dit fravalg.

3 FØDT FØR 1. JANUAR 1954 INGEN ÆNDRINGER Ret til efterløn som 60-årig. Ret til folkepension som 65-årig. Efterlønsperiode på 5 år.

4 FØDT 1.1.1954 TIL 31.12.1955 Den eneste ændring for dig, er, at din efterløns- og folkepensionsalder er steget. Din efterlønsperiode er stadig 5 år. Alle andre regler om efterløn og skattefri præmie er uændrede. FØDTEFTERLØN FRAFOLKEPENSION FRA 1.1.54 – 30.6.195460 ½ år65 ½ år 1.7.54 – 31.12.195461 år66 år 1.1.1955 – 30.6.195561 ½ år66 ½ år 1.7.1955 – 31.12.195562 år67 år

5 FØDT 1.1.56 OG SENERE FØDTEFTERLØN FRAFOLKEPENSION FRA ANTAL ÅR PÅ EFTERLØN 1.1.56 – 30.6.5662 ½ år67 år4 ½ år 1.7.56-31.12.5863 år67 år4 år 1.1.59-30.6.5963 ½ år67 år3 ½ år *1.7.59  64 år67 år3 år *Måske bliver efterløns- og folkepensionsalderen sat op for dem, der er født efter den 31. december 1962. Det skal Folketinget tage stilling til i 2015. Din efterløns- og folkepensionsalder er steget, din efterlønsperiode er kortere. Du er omfattet af de nye regler om skrappere pensionsmodregning, og hvad der skal til for at få høj efterlønssats og skattefri præmie.

6 FORDELE VED AT BLIVE LÆNGERE PÅ ARBEJDSMARKEDET Der er flere fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Hvilke fordele du får, hvor længe du skal blive, og hvor meget du skal arbejde afhænger af, hvornår du er født.Fordelene: Højere efterlønssats, dvs. 100 % i stedet for 91 %. Lavere pensionsfradrag – kun muligt for nogle. Mulighed for at optjene skattefri præmie.

7 FORDEL – HØJERE SATS EFTERLØNSSATSERNE - 2012 100% pr. dag 100% pr. måned i gennemsnit Måneds- løn være mindst 91% pr. dag 91% pr. måned i gennemsnit Måneds- løn være mindst FULDTIDS- FORSIKRET 788 kr.17.060 kr.20.610 kr.717 kr.15.523 kr.18.752 kr. DELTIDS- FORSIKRET 525 kr.11.366 kr.13.740 kr.478 kr.10.349 kr.12.495 kr. For at få satsen for fuldtidsforsikrede, skal du være fuldtidsforsikret i 10 år indenfor 15 år, heraf de sidste 52 uger før efterlønsdatoen. For at få den fulde sats, skal du have haft en vis løn de sidste 3 måneder før, du går på efterløn. Hvis du er tilmeldt fortrydelsesordningen, er din efterlønssats lavere. Efterlønnen udbetales for 4 eller 5 uger ad gangen. Derfor varierer den månedlige udbetaling.

8 INDFORSTÅEDE BEGREBER LØBENDE PENSION Er pension der udbetales hver måned. OPSAT PENSION Når man har ret til at begynde at hæve pensionen, men vælger at lade pensionen stå. ARBEJDSMARKEDSPENSION/PENSION DER ER LED I ANSÆTTELSE skal Når du pga. dit job skal have pensionsordningen. Du kan ikke fravælge den og i stedet få pengene.

9 FORDEL – LEMPELIGT PENSIONSFRADRAG (FOR NOGLE) REGLER FOR PENSIONSMODREGNING Født før 1.1.1956 - går på efterløn efter 2-årsreglen er opfyldt = fordel Løbende udbetalt arbejdsmarkedspension: 55 % af årlig pension Født før 1.1.1956 - går på efterløn før 2-årsreglen er opfyldt Livsvarig, opsat pension: 48 % af årlig pension Løbende udbetalt arbejdsmarkedspension: 50 % af årlig pension Alle andre pensioner: 60 % af årlig værdi (eller 3 % af formuen) Bundfradrag på 14.200 kr. Født 1.1.1956  Løbende udbetalt arbejdsmarkedspension og livsvarig pension, uanset om den udbetales: 64 % af årlig pension Alle andre pensioner: 80 % af årlig værdi (eller 4 % af formuen) Intet bundfradrag.

10 SKATTEFRI PRÆMIE Hvis kravene til at optjene præmie er opfyldt Hvis kravene til at optjene præmie er opfyldt 481 timers arbejde giver 1 præmieportion - det svarer til 3 måneder på fuld tid. Hver præmieportion udgør 12.293/8.190 kr. (fuldt./delt.) D og er præmien lavere, hvis du er tilmeldt fortrydelsesordningen. Max. 12 præmieportioner = 147.516 kr./98.280 kr. Udbetales af a-kassen ved folkepensionsalder. Ved dødsfald udbetales til boet.

11 KRAV FOR AT FÅ FORDELENE For at få fordelene skal du opfylde 2 krav: 1.Du skal vente med at gå på efterløn i et stykke tid efter den dag, hvor du får dit efterlønsbevis. 2.I den periode du venter, skal du arbejde i et vist omfang: Fuldtidsforsikrede skal have 30 timer om ugen i gennemsnit, dvs. mindst 130 timer om måneden. Deltidsforsikrede skal have 24 timer om ugen i gennemsnit, dvs. mindst 104 timer om måneden.

12 KRAV FOR AT FÅ FORDELE VED AT BLIVE LÆNGERE PÅ ARBEJDSMARKEDET FØDT SKÆRPET PENSIONS- TRÆK EFTERLØNSSATS Krav for at få den høje sats, 100 % KRAV FOR AT BEGYNDE OPTJENING KRAV FOR AT FORTSÆTTE OPTJENING Før 1.1.56Nej Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer Intet krav 1.1.1956 - 30.6.1956 Ja Vente 1½ år og arbejde 2.340/1.872 timer Vente 1½ år og arbejde 2.340/1.872 timer Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer 1.7.1956 – 31.12.1958 Ja Vente 1 år og arbejde 1.560/1.248 timer Vente 1 år og arbejde 1.560/1.248 timer Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer 1.1.1959 – 30.6.1959 Ja Vente ½ år og arbejde 780/624 timer Vente ½ år og arbejde 780/624 timer Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer 1.7.1959  JaIntet krav Vente 2 år og arbejde 3.120/2.496 timer

13 HVORDAN FÅR DU MEST UD AF EFTERLØNSORDNINGEN? FØDT FØR 1.1.1956 - KRAV Din efterlønsalder er mellem 60 ½ og 62 år. Du får mest ud af det, hvis du venter med efterlønnen og fortsætter med at arbejde. For at få mest muligt, skal du opfylde 2 krav: 1.Fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis, skal du vente i mindst 2 år med at gå på efterløn og 2.i den periode skal du arbejde i et vist omfang: 3.120 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 2.496 timer, hvis du er deltidsforsikret.

14 HVORDAN FÅR DU MEST UD AF EFTERLØNSORDNINGEN? FØDT FØR 1.1.1956 - FORDELE Opfylder du disse to krav, kan du: 1.Få den høje efterlønssats. 2.Få et lempeligt pensionsfradrag. Dvs. at vi kun skal trække lidt af dine pensioner fra – evt. slet intet. 3.Optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde.

15 FØDT 1.1.1956 TIL 30.6.1956 Du er omfattet af de nye regler. Du kan gå på efterløn, når du fylder 62 ½ år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 4 ½ år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. For at få mest muligt i efterløn skal du – fra den dato du får dit efterlønsbevis – vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år. Og i den periode skal du arbejde: 2.340 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 1.872 timer, hvis du er deltidsforsikret.

16 FØDT 1.1.1956 TIL 30.6.1956 - FORDELE Opfylder du disse to krav, kan du: 1.Få den høje efterlønssats. 2.Optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde. Dog stopper optjeningen den dag, du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. 2-årsreglen: 2-årsreglen: Vente i 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. Svarer til 30/24 timer om ugen i gennemsnit (fuldtids-/deltidsforsikret).

17 FØDT 1.7.1956 TIL 31.12.1958 Du er omfattet af de nye regler. Du kan gå på efterløn, når du fylder 63 år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 4 år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. For at få mest muligt i efterløn skal du – fra den dato du får dit efterlønsbevis – vente med at gå på efterløn i mindst 1år. Og i den periode skal du arbejde: 1.560 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 1.248 timer, hvis du er deltidsforsikret.

18 FØDT 1.7.1956 TIL 31.12.1958 - FORDELE Opfylder du disse to krav, kan du: 1.få den høje efterlønssats og 2.optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde. Dog stopper optjeningen den dag, du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. 2-årsreglen: 2-årsreglen: vente i 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. Svarer til 30/24 timer om ugen i gennemsnit (fuldtids-/deltidsforsikret).

19 FØDT 1.1.1959 TIL 30.6.1959 Du er omfattet af de nye regler. Du kan gå på efterløn, når du fylder 63 ½ år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 3 ½ år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. For at få mest muligt i efterløn skal du – fra den dato du får dit efterlønsbevis – vente med at gå på efterløn i mindst ½ år. Og i den periode skal du arbejde: 780 timer, hvis du er fuldtidsforsikret. 624 timer, hvis du er deltidsforsikret.

20 FØDT 1.1.1959 TIL 30.6.1959 - FORDELE Opfylder du disse to krav, kan du: 1.Få den høje efterlønssats. 2.Optjene skattefri præmie, hvis du bliver ved at arbejde. Dog stopper optjeningen den dag, du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. 2-årsreglen: 2-årsreglen: vente i 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode. Svarer til 30/24 timer om ugen i gennemsnit (fuldtids-/deltidsforsikret).

21 FØDT 1. JULI 1959 ELLER SENERE Du er omfattet fuldt ud af de nye efterlønsregler. Du kan gå på efterløn, når du fylder 64 år. Du kan gå på folkepension, når du fylder 67 år. Din efterlønsperiode er 3 år. En større del af dine pensioner skal trækkes fra. Du kan ikke få lempeligt pensionsfradrag. Højere efterløns- og folkepensionsalder for nogle? Er du født efter 31. december 1962, vil din efterløns- og folkepensionsalder måske blive højere. Det skal Folketinget stemme om i 2015.

22 FØDT 1. JULI 1959 ELLER SENERE Du vil – hvis din løn ellers er stor nok – få den høje efterlønssats, da den lave efterlønssats er afskaffet. Du behøver ikke vente med at gå på efterløn for at få den høje sats, for den lave sats er afskaffet. Du begynder at optjene timer til skattefri præmie fra den dag, du får dit efterlønsbevis. Du behøver ikke vente med at gå på efterløn for at begynde at optjente præmie. Dog stopper optjeningen, når du går på efterløn – hvis du ikke opfylder 2-årsreglen, den dag du går på efterløn. 2-årsreglen: 2-årsreglen: Vente 2 år med at gå på efterløn og have 3.120/2.496 timers arbejde i den periode.

23 ALFREDS VALG – GAMLE REGLER Alfred er født før den 1. januar 1954, så de nye efterlønsregler gælder ikke for ham. Hans efterlønsalder er derfor 60 år, og han kan få folkepension, når han fylder 65 år. Hvad han kan få i efterløn og evt. skattefri præmie, afhænger af: hvor meget han arbejder fra 60-65 år hvad han får i løn hvor store hans pensioner er og hans valg i forhold til pensionsudbetaling, om og hvornår, han vil gå på efterløn mv. Han skal vente 2 år. Sent på efterløn Tidligt på efterløn Arbejde

24 ALFRED GÅR TIDLIGT PÅ EFTERLØN Har kun ventet 1 år og haft 1.924 timers arbejde Ingen præmie, da han ikke opfylder 2-årsreglen, den dag han går på efterløn Får lav efterløn1 år

25 ALFRED VENTER 2 ÅR MED AT GÅ PÅ EFTERLØN Har ventet 2 år og arbejdet 3.120/2.498 timer Ingen præmie, da han ikke fortsætter med at arbejde efter den dato, hvor han opfylder 2-årsreglen Får høj efterløn 2 år Kan begynde at optjene præmie

26 ALFRED VENTER LIDT MERE END 2 ÅR MED AT GÅ PÅ EFTERLØN Har ventet 2 år og arbejdet 3.120/2.498 timer Får høj efterløn 2 år3 mdr. Begynder at optjene præmie Præmietimer

27 ALFRED GÅR IKKE PÅ EFTERLØN Har ventet 2 år og arbejdet 3.120/2.498 timer Får ikke efterløn men optjener fuld præmie Begynder at optjene præmie 2 år

28 MARENS VALG – OVERGANGSREGLER Maren er født efter den 1. januar 1956, så de nye efterlønsregler gælder for hende. Hendes efterlønsalder er 62 ½ år, folkepensionsalder er 67 år og hun kan være på efterløn i 4½ år. Hvad hun kan få i efterløn og evt. skattefri præmie, afhænger af de samme ting som Alfred. Men hun skal vente og arbejde 1½ år, for at få høj sats og begynde optjening af præmie. Hun skal vente og arbejde i 2 år for at fortsætte præmieoptjening. Sent på efterløn Tidligt på efterløn Arbejde

29 MAREN GÅR TIDLIGT PÅ EFTERLØN Ingen præmie af disse timer, da hun ikke opfylder nogen af kravene for at optjene præmie. Hun har hverken ventet 1½ år eller 2 år. ½ år Får lav efterløn Venter kun ½ år med at gå på efterløn

30 MAREN VENTER 1 ½ ÅR MED AT GÅ PÅ EFTERLØN Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer Kan begynde at optjene præmie 1 ½ år Får høj efterløn Ingen præmie, da hun ikke fortsætter med at arbejde efter den dato, hvor hun opfylder 1 ½-årsreglen

31 MAREN VENTER LIDT MERE END 1½ ÅR MED AT GÅ PÅ EFTERLØN Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer Ingen præmie af disse timer, da de ligger i efterlønsperioden og hun ikke opfylder 2-årsreglen Begynder at optjene præmie Præmieoptjening stopper Får høj efterløn 1½ år 3 mdr.

32 MAREN VENTER I 2 ÅR MED AT GÅ PÅ EFTERLØN Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer Præmie af disse timer, da hun opfylder 2-årsreglen 6 mdr. Får høj efterløn 1½ år Begynder at optjene præmie Præmieoptjening fortsætter

33 MAREN GÅR IKKE PÅ EFTERLØN Har ventet 1½ år og arbejdet 2.340/1.872 timer Begynder at optjene præmie Får ikke efterløn men optjener fuld præmie 1½ år

34 FØDT 1. JULI 1959 ELLER SENERE Du begynder at optjene timer til skattefri præmie fra den dag, hvor du har fået dit efterlønsbevis. Optjeningen af timer til skattefri præmie stopper den dag, hvor du går på efterløn. Medmindre du venter i 2 år med at gå på efterløn og har mindst 3.120/2.496 timers arbejde i den periode.

35 PENSIONER – HVOR MEGET TRÆKKES FRA I EFTERLØNNEN? Nye regler Pensioner, som du vil få udbetalt hver måned i efterlønsperioden og som var led i ansættelse samt livsvarige pensioner: 64 % af pensionen skal trækkes fra Eksempel 100.000 kr. om året i pension – før skat 64.000 kr. af pensionen skal trækkes fra i din efterløn Hvornår er en pension ‘led i ansættelse’? Når du har en pension i forbindelse med et job, og du ikke kan fravælge den og i stedet få pengene.

36 PENSIONER – HVOR MEGET TRÆKKES FRA I EFTERLØNNEN? 80 % af den årlige værdi af alle andre pensioner – eller 4 % af formuen. Eksempel Marens kapitalpension er i alt 500.000 kr. værd. Nemmeste beregning: 500.000 x 0,04 = 20.000 kr. Maren har ret til den høje efterlønssats som fuldtidsforsikret, så hendes årlige efterløn er 204.880 kr. før skat. 204.880 - 20.000 184.880 i årlig efterløn før skat Hvilke pensioner skal fratrækkes på denne måde? Fx kapitalpensioner, ratepensioner og pension fra LD, dvs. Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

37 SKATTEFRI UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I 2012 Du kan få udbetalt dit indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis du beder om det i perioden: 2. april til 1. oktober 2012 Bidrag betalt til og med den 15. maj 2011 er skattefrit. Bidrag fra den 16. maj 2011 skal du betale 30 % af. Du kan ikke fortryde dit valg Dvs. du kan aldrig mere tilmelde dig efterlønsordningen. Du kan udfylde en blanket på foa.dk fra den 2. april.

38 HVAD DU MISTER, HVIS DU FRAVÆLGER EFTERLØNSORDNINGEN Seniorjob Efterløn Fleksydelse Skattefri præmie Du kan ikke fortryde dit valg!

39 KAN DET BETALE SIG AT FRAVÆLGE? Efterløn : de fleste FOA-medlemmer kan få meget i efterløn. Der skal meget store pensioner til, før du ikke kan få efterløn. Skattefri præmie : ved arbejde frem til folkepensionsalderen, kan den skattefrie præmie være meget større end efterlønsbidragene. Eksempel - fuldtidsforsikret: 147.516 kr. i skattefri præmie ved fuld tid til folkepensionsalderen - 68.000 kr. udbetalt skattefrit efterlønsbidrag (betalt 1.4.99-1.4.2012) 79.516 kr. Du kan derfor miste ca. 79.000 kr. ved at få dine efterlønsbidrag tilbagebetalt. Dog skal de bidrag, du skal betale fra 2. april 2012 indtil efterlønsalderen, trækkes fra de 79.000 kr. Efterlønsbidraget i 2012 er 460/306 kr. pr. måned (fuldtids-/deltidsforsikret).

40 KAN DET BETALE SIG AT FRAVÆLGE? Fleksydelse: hvis du ikke kan arbejde på fuld tid pga. helbred, kan du evt. få et fleksjob. Det er et skånsomt arbejde på nedsat tid, som kommunen yder tilskud til. Er du tilmeldt efterlønsordningen kan du gå på fleksydelse, når du når efterlønsalderen. Fleksydelse svarer til efterløn, men udbetales af kommunen. Førtidspension : det er ikke let at få førtidspension, og det bliver ikke nemmere at få seniorførtidspension. Kontanthjælp : mange af FOAs medlemmer kan ikke få kontanthjælp pga. ægtefælles indkomst, opsparing, friværdi, pensioner mv. Seniorjob: et rigtig godt sikkerhedsnet for ældre ledige.

41 SENIORJOB – ET SIKKERHEDSNET FOR ÆLDRE LEDIGE Sikkerhed for god indtægt de sidste 8-10 år før folkepensionsalderen ved ledighed i sen alder. Kun for dem, der er tilmeldt efterlønsordningen.

42 SENIORJOB Hvad er et seniorjob? Kommunalt job til overenskomstmæssig løn i op til 5 år. Du har ret til seniorjob, hvis du opfylder 2 krav: 1.du mister dagpengeretten inden for de sidste 5 år før efterlønsalderen 2.du har ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen – hvis du bliver ved med at betale efterlønsbidrag.

43 SENIORJOB – ET EKSEMPEL LENES MULIGHEDER Lene er født 1. juli 1959 og har derfor ret til efterløn som 64-årig og folkepension som 67-årig. Hun bliver ledig på sin 57-årsdag, og får ikke job. Hun mister derfor sin dagpengeret på 59-årsdagen – 5 år før efterlønsalderen og 8 år før folkepensionsalderen. Om Lene kan få noget at leve af - og hvor meget hun kan få - afhænger bl.a. af, om hun er tilmeldt efterlønsordningen.

44 SENIORJOB – ET EKSEMPEL Lene har fravalgt efterlønsordningen Hun beder om kontanthjælp men får afslag, da hendes mand tjener for meget. Hun må derfor leve af mandens løn, indtil hun kan gå på folkepension om 8 år. Er Lene alene, kan hun blive bedt om at tage lån i ejerboligen, sælge bilen, hæve sine pensioner osv., før hun kan få kontanthjælp,

45 SENIORJOB – ET EKSEMPEL Lene er tilmeldt efterlønsordningen De første 5 år får hun overenskomstmæssig løn i 5 år, da hun opfylder de to betingelser for at få seniorjob. De sidste 3 år før hun bliver folkepensionist, får hun efterløn, da hun opfylder alle betingelserne for at få efterløn.

46 ET SVÆRT VALG Om du vil fortsætte i ordningen, kan vurderes i forhold til: Helbred - kan du arbejde helt frem til folkepensionen? Ledighedsrisiko – og er det svært at få job i en sen alder. Efterlønnens størrelse – din sats og pensionsmodregning. Kan du få skattefri præmie og hvor meget? Kan din skattefri præmie være større end det samlede efterlønsbidrag? Vil den være for mange. Hvor meget kan du alternativt spare op i pension? Hvad sparer du i efterlønsbidrag til a-kassen? 460/306 kr. pr. måned, som kan trækkes fra i skat.

47 ET SVÆRT VALG Syg Sygedagpenge med tidsbegrænsning. Evt. førtidspension – det bliver ikke nemmere at få. Hvis du er tilmeldt efterlønsordningen, og du først bliver syg efter, du har fået dit efterlønsbevis, kan du gå på efterløn. Helt rask og har arbejde Arbejde til folkepensionsalderen på fuldt tid giver ret til fuld skattefri præmie – hvis du er tilmeldt efterlønsordningen. Ofte større end efterlønsbidraget – afhængig af hvor længe du arbejder, og hvor mange timer du har. Helt rask, men ledig Seniorjob, hvis du mister dagpengeretten i sen alder – hvis du er tilmeldt efterlønsordningen. Ellers ingenting eller kontanthjælp. Delvist syg Kan du ikke længere arbejde på fuld tid, kan du evt. få fleksjob. Hvis du er tilmeldt efterløns/fleksydelsesordningen, kan du få fleksydelse, når du når efterlønsalderen. Mens du venter på fleksjob/nyt fleksjob, kan du få ‘ledighedsydelse’, 91 %. Dog ophører retten til ledighedsydelse ½ år efter fleksydelsesalderen. Fleksydelse er fleksjobbernes efterlønsordning og svarer til efterløn.

48 KAN JEG VÆRE SIKKER? Findes seniorjob-ordningen om 20 år? Nedlægges ordningen med skattefri præmie, før jeg når at få min præmie? Findes efterlønsordningen, når jeg skal bruge den?