CFU København 21.10.15 Poul Kristensen Niels Lyhne Hansen.

Præsentationer af emnet: "CFU København 21.10.15 Poul Kristensen Niels Lyhne Hansen."— Præsentationens transcript:

1 CFU København 21.10.15 Poul Kristensen Niels Lyhne Hansen

2 Program Præsentation af Xplore på Tværs Hvordan arbejdes fællesfagligt? Problemstillinger og arbejdsspørgsmål Diskussion af elev- og lærerroller Eksempel på elevaktiviteter Afklarende spørgsmål

3 Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik

4 Xplore fagsystemer Sammenhængende læremiddel for alle naturfagene i grundskolen Progression fra 1. til 9. klasse i NT, geografi, biologi, fysik/kemi og matematik. Sammenhæng på tværs i 7.-9. kl.

5 Xplore på Tværs Inspiration til elever og lærere til de fællesfaglige forløb Hjælp til at opstille problemstillinger og arbejdsspørgsmål Hjælp til at arbejde kompetence- og anvendelsesorienteret Overblik over fagmål og naturfagsprøven Supplement til Xplore-systemerne

6 Samarbejde mellem fagene Flerfaglighed Der arbejdes i samme periode med et fælles fokusområde fx ”Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget” De tre fag opstiller læringsmål hver for sig og arbejder sideløbende med hver deres forståelse af fokusområdet.

7 Samarbejde mellem fagene Formel tværfaglighed Der arbejdes i samme periode og til tider også sammen med et fælles fokusområde fx ”Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget” og en fælles problemstilling fx ”Kan produktion af æbler fremme sundhed og bæredygtige samfund i store dele af verden.” De tre fag opstiller læringsmål hver for sig og arbejder sideløbende med hver deres forståelse af fokusområdet, men arbejder også i perioder sammen om konklusioner på problemstillingen.

8 Samarbejde mellem fagene Funktionel tværfaglighed Der arbejdes i fællesskab med et fælles fokusområde fx ”Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget” og en fælles problemstilling fx ”Kan produktion af æbler fremme sundhed og bæredygtige samfund i store dele af verden.” Der opstilles arbejdsspørgsmål og læringsmål og arbejdes relationelt fra start til slut Arbejdsspørgsmål, læringsmål Arbejdsspørgsmål, læringsmål, undersøgelser

9 Projektarbejde og differentiering Niels Lyhne-Hansen

10 Selvreguleret læring Effektiv selvfeedback 1.Eleverne øger deres arbejdsindsats gennem viden om, hvad opgaven kræver 2.Eleverne udvikler et repertoire af effektive læringsstrategier til løsning af en arbejdsopgave gennem lærerens undervisning 3.Eleverne støttes i at fastsætte realistiske læringsmål, der kan understøtte deres egen forventning om mestring. Niels Lyhne-Hansen

11 Xplore og iXplore Xplore:Elevbog Elevhæfte (opgaver) Lærervejledning iXplore: Elevmateriale Elevopgaver Lærervejledning Nyhedsbreve

12 Fokusområder i Xplore På tværs Bæredygtig produktion Bæredygtig energiforsyning Drikkevands forsyning Udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismer Teknologi og sundhed Katastrofer Liv i rummet

13 Opbygning af afsnit i elevbogen Teaser med indledende tekst og billede Opslag så vidt muligt som afsluttede enheder Viden om Faglig fordybelse Oversigt over opgaver i elevhæftet Eksempler på problemstillinger

14 Bæredygtig energiforsyning Hvad er energi Energikilder Energiressourcer i Verden Verdens energiforbrug stiger Energiforsyning i Kenya og Kina Energien fra solen og vinden Hvad er biobrændsel?

15 Opgavetyper Opgaver i elevhæfte Supplerende opgaver i Lærerhåndbogen Fællesfaglige Varierede arbejdsformer Vægter: Undersøgelser Modellering Perspektivering Kommunikation

16 Lærervejledning Vejledning til elevbogens kapitler Om indholdet (bl.a. faglig begrundelse) Færdigheds- og vidensmål Eksempler på læringsmål Ex. på problemstillinger og arbejdsspørgsmål Faglig baggrund (supplerende) Vejledning til elevhæftets opgaver Forslag til faglig fordybelse

17 Problemstillinger Hvordan får vi eleverne til at lave problemstillinger? Hvilke krav skal vi stille? Motivation/inspiration Stilladsering (mindmap) Lad eleverne læse dele af afsnit i Xplore igennem og finde vigtige begreber inden opstilling af fælles mindmap

18 Fagspecifikke mål relateret til bæredygtig energiforsyning Fysik/kemi Eleven kan undersøge energiomsætning/ Eleven har viden om energiformer Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger/ Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Eleven kan vurdere ændring i energikvalitet ved energiomsætninger i samfundet / Eleven har viden om energiressourcer og energikvalitet Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning/ Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov Geografi Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse/Eleven har viden om begrebet bæredygtighed Eleven kan beskrive interessemodsætninger ved udnyttelse af naturgrundlaget/Eleven har viden om interesser knyttet til energi- og råstofudvinding og bæredygtig naturudnyttelse Biologi Eleven kan undersøge fødens sammensætning og energiindhold, herunder med digitale databaser/ Eleven har viden om kroppens næringsbehov og energiomsætning Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme/Eleven har viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb/Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme

19 Problemstillinger

20 Fra problemstilling til produkt Elevønsker/-forslag Lærerkrav Kompetencemål i fagene Krav om sammenhæng? Krav om tværfaglighed? Krav til processen: undersøge/udforske/belyse Anvendelsesorientering: brug af faglig viden

21 Bæredygtig energiforsyning…. Problemstillinger Kan det lade sig gøre at dække Danmarks energiforsyning med vedvarende energi i år 2050? Hvordan kan Verdens og specielt Danmarks energiforbrug dækkes med vedvarende energi? Hvordan kan vedvarende energi og ny teknologi være med til at dække behovet for energi i Danmark og andre steder i Verden?

22 Hvilke problemstillinger vil I godkende? Vi vil undersøge hvor meget energi der bliver brugt på skolen? Hvordan får de energi på rumstationen ISS? Hvor meget energi får man af at drikke energidrik? Hvor meget skal man spise for at kroppen får nok energi? Hvordan bliver Xby forsynet med energi? Hvordan skaffer vi elektricitet til landbefolkningen i Afrika? Hvorfor bruger vi stadig olie og kul, når der er masser af energi i sol og vind? Hvordan laves el på et kraftværk? Andre forslag?

23 Arbejdsspørgsmål Hvad er energi? Hvilke energiteknologier findes i dag? Hvilke energikilder kan anvendes? Hvor findes de største resurser af sol, vand og vind? Hvor meget energi skal et menneske have? Undersøg jeres families energiforbrug – opvarmning, elforbrug, transport, fødevarer. Sammenlign resultaterne og find ud af hvorfor der er forskelle. Kan resultaterne sige noget om i hvilken retning politikerne skal sætte ind med energi-tilskud og kampagner for at ændre forbrugsvaner?

24 Faglige begreber og generalisationer Fornybar energi Effekt Nytteværdi Energikvalitet Fossile energikilder..

25 fagbegreberJeg ved hvad ordet betyder Jeg har hørt ordet før Jeg tror jeg ved hvad ordet betyder Jeg ved hvad ordet betyder, og jeg kan forklare det med mine egne ord Fjernvarme Energi Kraft-varme værk Varmeveksler Bio brændsel Generator Fornybare energikilder Isolering Begrebsskema Niels Lyhne-Hansen

26 Aktivitet Du skal kunne udregne dit energiforbrug ved løb på trapper og fortælle hvor meget sukker du skal spise for at dække forbruget. Du skal kunne regne ud hvor stor effekt du er i stand til at yde Du skal kunne anvende/ forklare begreberne potentiel energi, kinetisk energi, kemisk energi, varmeenergi, effekt, joule, watt, hestekræfter Udfordring: Hvor højt vil du kunne løbe op på én sodavand? Perspektiv: Hvor meget energi forbrænder en elev i Kenya der må gå 6 km for at komme i skole?

27 Opgave:Trappeløb AAntal sekunder for løb: BBeliggenhedsenergi E pot = Din vægt m: Højde h: Tyngdekraft: CDin energi Beliggengedsenergi: (E pot ) = Varmeenrgi pot = Energi i alt: DHvor meget sukker? Antal gram sukker ved løb op ad trappen: Antal meter op på én sodavand: Din effekt som maskine: (Vi ser bort fra varmeenergien (spild)) Effekt: E pot / tiden = watt (Joule/sekund) 1 HK (én hestekraft) = 736 J/s Hvor mange HK kan du yde?

28

29 Arbejde med teksten Læs et afsnit i kapitlet. Hvilke sætninger og begreber støder I på, som det vil være vanskeligt/umuligt for jeres elever at forstå eller forholde sig til? Hvilke aktiviteter kunne I foreslå, der kunne få elevernes forståelse på gled?

30 Ønsker til Xplore på Tværs Skal der være ekstraopgaver? Skal der være forslag til problemstillinger? Skal der være forslag til arbejdsspørgsmål? Andre forslag?

31 Tak for i dag!