D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Anæstesisygepleje ved donoroperationen.

Præsentationer af emnet: "D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Anæstesisygepleje ved donoroperationen."— Præsentationens transcript:

1 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Anæstesisygepleje ved donoroperationen

2 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hyppigste årsager til hjernedød Hjerneblødninger Kranietraume Anoxisk ødem: f.eks. kredsløbsstop, cerebralt infarkt Infektion: meningitis, absces Hjernetumorer

3 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Transport fra intensivafdelingen til OP Kontakt intensiv før afhentning af donor og hør om pårørende har specielle ønsker, f.eks. tøj som afdøde skal have på efter operationen Bibehold al monitorering under transporten til OP Medbring defibrillator i tilfælde af hjertestop

4 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Klargøring af OP-stue Størst mulig stue Tidspunkt for operationsstart og antal af operationshold aftales via koordinator fra transplantationscentret Transplantationsholdene medbringer egne instrumenter og perfusionsvæske Der kan være behov for, at op-afd er behjælpelig med yderligere udstyr

5 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hjælp til donorterapi På Dansk Center for Organdonations hjemmeside www.organdonation.dkwww.organdonation.dk under punktet: ”Find din instruks” Her kan du downloade Rekommandationen - Behandling af organdonorer Regionale vejledninger/instrukser til OP og anæstesi

6 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Klargøring af OP-stue Klargøring af relevant medicin jf. Rekommandationen Anæstesiapparat Tube der skal være tilgængelig i forhold til afdækningen Capnograf 2 tryk SAT på venstre OE EKG 2 blodvarmere Infusionspumper

7 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Klargøring af OP stue (forts.) Defibrillator Temperaturføler Ventrikelsonde (anlagt på intensiv afd.) KAD med timediurese (anlagt på intensiv afd.) Fenwalposer BAS test (forlig) Skal der suges, betragtes det som steril procedure

8 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Donoroperationen

9 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Eksternt personale: Der kan deltage op til 4 eksterne OP-hold Ved lungedonation deltager en anæstesilæge fra Rigshospitalet Personalebehov fra donorhospitalet : Anæstesisygeplejerske til at overvåge og behandle donor Anæstesilæge, omfanget afhænger af hvor stabil donor er 1-2 Operationssygeplejersker til at hjælpe med at finde udstyr frem m.m.

10 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Donoroperationen De eksterne operationshold kommer forskudt Det første hold briefer det personale, der skal deltage i operationen Aftal lejring af donor

11 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Se filmen om donoroperationen (13 min) på www.organdonation.dk Lærerværelset Klik for at se film om donoroperationen

12 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Donorterapi ud fra Rekommandation Behandling af organdonorer En national rekommandation udarbejdet af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

13 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hent Rekommandationen på DCO’s hjemmeside

14 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Donorterapi Donorterapien påbegyndes på intensivafsnittet ud fra Rekommandationen Fortsættes efter samme principper på OP

15 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Monitorering Alle donorer udstyres med: Skopovervågning 3-lumen CVK Min. 2 gode venflons Invasivt blodtryk - arteriekanyle CVP og S c v O 2 Timediureser - KAD Central temperatur SAT - perifer oxygensaturationsmåler Kontrol af ABG, elektrolytter og BS hver time Kontrol af koagulationstal og nyretal hver 4. time

16 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hvad handler det om ? Optimere funktionen af organerne efter Rekommandationen – brug Actioncardet

17 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hvorfor kan det være svært ? Ustabil, dynamisk klinik Uvant patofysiologi Ringe rutine

18 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Organbevarende behandling med fokus på Kredsløb Iltning Væske-elektrolytstatus Undgå først og fremmest hypoxi og hypotension

19 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Ønskede værdier Normoventilation og pH 7,35-7,45 P a O 2 > 12 kPa og SAT > 95 % PEEP ≥ 5 cm H 2 0 MAP > 60-70 mm Hg  Serielle målinger af S c VO 2 med målet S c VO 2 > 70 %  Hæmoglobin efter vanlige retningslinier CVP 6-10 mm Hg Tp > 35°C (mål 36-37,5 °C) TD 1-2 ml/kg P-Na < 150 mmol/l P-K 4-5 mmol/l Blodsukker 6-10 mmol/l

20 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Ved hjertestop Hjertestopbehandling bør som udgangspunkt initieres, uanset om det indtræder på intensivafdelingen eller på OP jf. Rekommandationen

21 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Spinalreflekser under donoroperationen

22 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Spinalreflekser hos hjernedøde - hvad er det ? Reflekser udløst fra rygmarven uden hjerne- eller hjernestamme indflydelse (storhjerne, lillehjerne og hjernestamme er død) Spinalreflekser modsiger ikke diagnosen hjernedød

23 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Spinalreflekser kan f.eks. udløses af: Passiv fleksion af nakken eller passiv bevægelse af hovedet (f.eks. ved forflytning til op-leje) Sensoriske stimuli (f.eks. ved incision af huden)

24 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Eksempler på spinalreflekser Strækning af fodleddet Abdominal refleks Fleksion af armene Bevægelse af ben Lazarus Små muskelsammentrækninger i områder af ansigtet Voldsomt svedudbrud Blushing Saposnik.G.et al. Movements in Brain Death: A Systematic Review. Can. J. Neurol. Sci. 36: 154-160. 2009. Han.S,G et al. Reflex Movements in Patients with Brain Death: A Prospective Study in A Tertiary Medical Center. forts.

25 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hyppighed Spinalreflekser forekommer hyppigst inden for de første 24 timer efter incarceration Forekommer hos 13 – 75 % af hjernedøde (få studier - lav evidens) Saposnik.G.et al. Movements in Brain Death: A Systematic Review. Can. J. Neurol. Sci. 36: 154-160. 2009 Han.S,G et al. Reflex Movements in Patients with Brain Death: A Prospective Study in A Tertiary Medical Center.J. Korean Med. Sci. 21(3):588-590. 2006 Döşemeci. M. et al. Frequency of Spinal Reflex Movements in Brain-Dead Patients. Transplant Proc. 36,17-19. 2004

26 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Spinalreflekser kan dæmpes ved at give relaksantia på intensivafdelingen, når hjernedødsdiagnosen er stillet, og /eller på OP Hvorfor er der behov for at dæmpe spinalreflekser ? Af operationstekniske årsager, idet spinalreflekser kan genere under organudtagningen Da tilstedeværelsen af spinalreflekser kan frustrere de pårørende og personalet

27 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Afslutning af donoroperationen Organerne bliver gennemskyllet med en meget kold perfusionsvæske in situ, det gør, at donor nu bliver meget bleg og kold

28 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Så snart et organ er taget ud, forberedes det til transport, og det aktuelle operationshold forlader hospitalet Det vil ske mens operationen endnu ikke er afsluttet Det vil være nyrekirurgen, der afslutter operationen og tager afsked med det lokale team

29 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hjertet skal være sat ind i recipienten inden 4 timer Lungerne, som måske tages ud af samme thorax kirurg, skal være sat ind inden 6-8 timer, med mindre de skal ”optimeres” inden indsættelse Leveren skal være sat ind inden 12-18 timer Nyrerne helst inden 24 timer

30 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Normalt ses det ikke, at organer er blevet fjernet Operationssåret lukkes på vanlig vis Afdøde gøres i stand efter aftale med donorafdelingen Det aftales med intensivafdelingen, hvor den afdøde køres hen efter organudtagningen, således at pårørende får mulighed for at tage afsked med den afdøde

31 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Efter donationsforløbet Ca. 6 uger efter modtager op-afdelingen et brev med information om, hvordan transplantationerne er gået

32 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Hvad gør donoroperationen anderledes? Opererer på en der er død Rigtig mange mennesker på op-stuen Fremmede operationshold fra forskellige transplantationscentre Pludselig er alle væk Operationen er til gavn for andre patienter

33 D ANSK C ENTER FOR O RGANDONATION Præsentationen er udarbejdet af Dansk Center for Organdonation dec. 2013 Opdateret nov. 2015 Lone Bøgh, udviklingssygeplejerske, Dansk Center for Organdonation Mette Skriver anæstesisygeplejerske, Rigshospitalet - Glostrup