Arbejdsmarkedet – tendenser, trusler og trodsige tanker Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet LO, maj-juni 2010.

Præsentationer af emnet: "Arbejdsmarkedet – tendenser, trusler og trodsige tanker Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet LO, maj-juni 2010."— Præsentationens transcript:

1 Arbejdsmarkedet – tendenser, trusler og trodsige tanker Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet henningj@epa.aau.dk, LO, maj-juni 2010

2 Dårligt arbejdsmiljø koster kassen  Samfundsmæssigt tab på mindst 65 mia./år  Unge har højeste ulykkesfrekvens  Nyansatte rammes særligt ofte (hver 3. ulykke)  Selv om der underrapporteres  Det offentliges udgifter stiger 2

3 Tal taler  Knap 50.000 arbejdsulykker pr. år i Danmark  Ca. 17.000 arbejdsbetingede lidelser pr. år  Sundhedsskadelige påvirkninger hyppige  Arbejdsrelateret vold og mobning stigende  Stress/psykisk arbejdsmiljø voksende problemer  Sygefraværet koster (37 milliarder kr. pr. år) 3

4 Arbejdsmiljøet på EU-niveau  Der dør en arbejdstager hvert 3. minut p.g.a. dårligt arbejdsmiljø i EU-landene  74.000 af dødsfaldene skyldes farlige stoffer i arbejdet  Godt 7 millioner arbejdstagere var udsat for en arbejdsulykke i 2003  De unges ulykkesfrekvens ligger 40 % over gennemsnittet  Samlet koster dårligt arbejdsmiljø mindst 500 milliarder kr. årligt (og nok en del mere) 4

5

6 6 Ledighedsudviklinger – og forsigtig prognose AErådets prognose, juni 2009 Kilde: AErådet.

7 Arbejdsløsheden rammer bredt og skævt - Mænd rammes hårdest - Unge rammes hårdt - Ufaglærte rammes voldsomt - Den private sektor værst stillet - Fremstillingsvirksomhed rammes først - Jylland før Sjælland - Kontanthjælpsmodtagere får færre chancer - Der mangler praktikpladser

8 8 Krisen fortsætter  Finansiel krise  Økonomisk krise  Beskæftigelseskrise  Institutionel krise Maj 2010: politiske planer for genopretning

9 Politiske veje ud af krisen S-SF-plan: arbejde mere investeringer og vækst trepartsaftaler samforståelsen udfordres VKO-plan: nedskæringer, rammer især arbejdsløse og børnefamilier universel velfærdsstat truet fagbevægelsen udfordres 9

10 Planerne bygger på: S-SF-planen: - at der er offervilje hos lønmodtagerne - en social pagt kan laves - at vi er herrer i eget hus VKO-planen: - tilbagerulning af velfærdsstaten - EU´s konvergenskrav dikterer - global konkurrence kræver 10

11 Globalisering Over-national udviklingsramme Trans-nationalisering INTERNATIONALISERING NATIONALSTATEN DECENTRALISERING Initiativ Beslutningskompetence Deltagerrettigheder Resultatansvar

12 12 Afgørende for udviklingstrin  MULD  MASKINER  MENNESKER

13 13 Generelle tendenser på arbejdsmarkedet Makro-niveau:  fra fremstillingsvirksomhed til service og viden  delvis ny produktions-arkitektur  stigende arbejdsløshed  underinvestering i kvalifikationer  arbejdsstyrkens aldring  feminisering af arbejdsstyrken

14 14 Beskæftigelse fordelt på erhverv (%) 5548393026 4249596872 3322233222 Vareproducerende erhverv Tjenesteydende erhverv Uoplyst m.vm 19601970198019902000

15 15 Tertiære sektor Tjenesteydelsesproduktion Produktions- tilknyttet Hotel og restauration Samfærdsel Kommunikation Bankvæsen Forsikring m.v. Offentlige, sociale og private tjeneste- ydelser VarehandelSamfærdsel Bankvirksomhed OffentligPrivat Rejseliv Kommunikation Forretnings- mæssige tjenesteydelser

16 16 Kundskabsbaserede tjenesteydelser  Fordeling  Samordning  Ledelse  Organisation  Styring  Innovation  Fornyelse  Omstilling  Kulturel selvforståelse  Traditions- formidling  Kreativ fornyelse Kundskab Kompetence Kvalifikationer FoU-baseret Uddannelsesbaseret Uddannelses- og praksisbaseret

17 17 Arbejdsstyrkeprognose for perioden 1980-2030

18 Data source: Eurostat (2004d)18 Aldersbetinget beskæftigelsesgrad, EU15, 2003 (% af befolkning, 55-64 år)

19 19 Befolkningstallet falder fremover

20 20 Generelle tendenser på arbejdsmarkedet Meso-niveau:  ændret arbejdskraftefterspørgsel: fra muskelkraft til hjernekraft  stigende krav om ”individualitet”  arbejdet vokser i betydning

21 21 Kapløb om at vinde … noget kvalitativt

22 22 Materiel orientering Immateriel orientering Kollektivistisk orientering Individualistisk orientering Værdiorienteringer hos lønmodtagere

23 23 Arbejdets betydning Arbejde ”at have et arbejde” ”et godt stykke arbejde” ”udfordrende arbejde” som social institution som kreativ virksomhed som udviklingsramme Arbejdets betydning øges!

24 24 Generelle tendenser på arbejdsmarkedet Mikro-niveau:  arbejdskraften er/bliver virksomheden  flere og bedre kvalifikationer påkrævet  nye arbejdsorganiseringer  virksomhedernes personalepolitikker vigtige  arbejdsmiljøet bliver en nøglefaktor

25 25 Men: Medarbejderudvikling kan ikke beordres frem! Et godt arbejdsmiljø kan kun skabes sammen! Og forebyggelse er den bedste indsatsform!

26 26 Selv den bedste planlægning kan ikke erstatte det rene svineheld!

27 27 Personalepolitik Strategisk niveau Taktisk niveau Operationelt niveau Personalepolitik Planlægning Anvendelse Rekruttering Uddannelse Udvikling Afvikling

28 28 Ledelse – hvordan?

29 29 APL II: Hvad ville betyde mest for dig, hvis du frit kunne vælge arbejde? (%) Stor betydning Nogen betydning Svært at sige Kun ringe betydning Slet ingen betydning At arbejdet er interessant og spændende 8513210 At lønnen er høj25531571 At jeg kan føle at jeg laver et godt stykke arbejde 7522201 At der er mulighed for at arbejde hjemme 815192336 At der er tryghed i ansættelsen52311152 At der er et godt kammeratskab på arbejdspladsen 6825511 At arbejdsmiljøet er i orden6527610 At arbejdet ligger tæt på min bopæl 243817165 At jeg selv kan bestemme arbejdstiden 193722156 At der er gode muligheder for efter uddannelse 253919116 At ledelsen viser forståelse og respekt for de ansatte 7918210

30 30 Arbejdsgiverne skal huske, at den vigtigste arbejdskraft fremover:  er vedvarende værdifuld  bliver relativ sjælden  kan vanskeligt kopieres  er vanskelig at erstatte

31 31 Konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø  Dårlige driftsresultater  Demotiverede eller syge medarbejdere  De bedste medarbejdere rejser eller forlader tidligt arbejdsmarkedet  Den offentlige arbejdsmiljøpolitik undergraves (og med negative resultater for sundhedsudgifter, udstødning, efterløn, førtidspensionering etc.)

32 32 Virksomheden og arbejdsmarkedsmyndighederne  Er ”forbundne kar”  Virksomhederne har samfundsmæssige forpligtelser  Virksomhederne har et egetansvar at løfte på personale- og arbejdsmiljøsiden  Virksomhederne får sundt og sikkert arbejdsmiljø som en konkurrenceparameter fremover

33 33 Eller sagt anderledes:  hvis arbejdskraften får ondt i arbejdsmiljøet eller ondt i ledelsen,  får virksomheden ondt i bundlinjen,  og vi får alle ondt i væksten, velstanden og velfærden  så vil ”flexicurity”-systemet forvitre

34 34 Det danske arbejdsmarkeds ”Flexicurity” - sikret? Høj mobilitet mange jobåbninger 800.000 skifter job hvert år 300.000 nye jobs hvert år 300.000 jobs forsvinder hvert år Generøst under- støttelsessystem høj kompensationsgrad 4 års varighed Aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker kvalifikationsforøgelser kvalitative tilbud rådighedstests

35 Men  Dansk ”flexicurity” svækkes af gradvist forringet understøttelse  Dansk ”flexicurity” svækkes af omlægning af arbejdsmarkedspolitik til disciplinerende ”beskæftigelsespolitik”  Ulighederne i samfundet får lov at stige  De offentligt ansatte får forringede vilkår 35

36 36 Politikudviklinger i det offentlige Fra reformer til programmer og projekter Aktive politikker”Bundlinjen” PlanlægningEvaluering

37 Universel velfærdsstat Principper, der skal gælde alle borgere SOLIDARITET : De stærkeste skuldre skal bære de største byrder (indtægtssiden) RETFÆRDIGHED : Lighed og omfordeling, så alle sikres velfærd (udgiftssiden) 37

38 38 Arbejdspladsniveauet  TR- og AM-arbejdets centralitet  TR’ernes og AM´ernes opbakning  Udvidelse af mandatet  Bedre efteruddannelse af TR- og AM- repræsentanterne

39 39 Lokalt og regionalt niveau  Arbejdspladsovergribende politik-formulering  Fællesgøre erfaringer – også om arbejdsmiljø  Politisk indflydelse  Administrativ indflydelse  Mediemæssig indflydelse  Servicere TR’erne, klubber/afdelinger (TR- og AM-uddannelse, backing-up, information, etc.)  Hvad vil vi som lønmodtagergrupper?

40 40 Centrale fagforeningsopgaver  Strategisk-taktiske  Fagligt-professionelle  Kommunikativt-demokratiske

41 41 Fremtidens fagforening  Repræsentere andet og mere end ”arbejdet” og dets aflønning  Sikre behovsdækning  Kollektiv intelligens – ”Sværmintelligens”  Faglighed og social kapital  Forestillingsverdener humanisere og demokratisere arbejdsliv, politik og kultur i en mere globaliseret verden

42 42 Skabelse af succes – også med arbejdsmiljøet  Tid  Penge  Energi  Viden

43 43 ”En drøm, du drømmer alene, er kun en drøm. En drøm, vi drømmer sammen, er virkelighed” (John Lennon)