Narrativ workshop Torsdag d. 13. august 2015. Velkommen Dagens program Hvad er narrativer Spørgeteknikker Den narrative samtale Narrativ evaluering Samtalesaloner.

Præsentationer af emnet: "Narrativ workshop Torsdag d. 13. august 2015. Velkommen Dagens program Hvad er narrativer Spørgeteknikker Den narrative samtale Narrativ evaluering Samtalesaloner."— Præsentationens transcript:

1 Narrativ workshop Torsdag d. 13. august 2015

2 Velkommen Dagens program Hvad er narrativer Spørgeteknikker Den narrative samtale Narrativ evaluering Samtalesaloner Slutprodukt(er)

3 Hvad er narrativer Narrativer er fortællinger, dvs. vinklede fremstillinger af oplevelser og erfaringer Definition af narrativer: –En personlig fremstilling om en eller flere begivenheder, som er udvalgt, fordi den giver særlig resonans eller genklang i personens aktuelle situation

4 Hvad er narrativer Hvem fortæller historier? Hvor fortæller vi historier? Hvorfor fortælles historier? Hvad handler historierne om?

5 Opsummering Hvad er narrativer Menings- og retningsdannende Personlige Situerede relationelle

6 Hvorfor narrativer Skoleformen vil det erfaringsnære og konkrete Ungdomsskoler fortæller historier MEN Mere systematik – er det djøficering? Jaah… Det er virkeligheden vi befinder os i Tale os ind i embedsmandens virkelighed Flere historier for USF at ”sælge”

7 Bedre spørgsmål giver bedre svar - og forkerte spørgsmål giver slet ikke mening En introduktion til metoden bag de gode spørgsmål; spørgeteknikker, spørgeskemaer og fortolkningen heraf.

8 Dagens agenda  Introduktion – den grundlæggende metode  Spørgsmål sat i system – spørgeskemaer  Spørgeteknikker  Konkrete eksempler  Metode i samtale – interviews  Spørgeteknikker  Konkrete eksempler  Bearbejdning og anvendelse af indsamlet data  Opsamling og afrunding

9

10 Hvordan skabes viden?  Samfundsfaglig viden skal være baseret på systematiske studier af menneskelig adfærd  Svært at generalisere og forudsige adfærd, da mennesker ikke handler efter lovmæssigheder  Forudsætning: teori og metode.

11 Metode  Teknikker der gør os i stand til at fremstille data og bearbejde data med.  Fagets systematiske måde at beskrive virkeligheden på  Metode bruges når vi: - Selv indsamler data med henblik på at undersøge en problemstilling (opdagelse) - Bruger andres arbejde til at undersøge en problemstilling (uddannelse)

12

13 Kvantitativ og Kvalitativ metode Kvantitativ metode Kvalitativ metode - Mange respondenter (svarpersoner) - Repræsentativitet - Entydige spørgsmål - Mange præsentations- muligheder (tabeller, figurer) - Gode sammenlignings- muligheder - Få respondenter - Mangler generel repræsentativitet - Den interviewede er i centrum - den interviewede kan afklare, omformulere og nuancere spørgsmål og svar. - Nuancerede data - Helhedsforståelse

14 Hypoteser eller opdagelse  En påstand eller en antagelse om en sammenhæng mellem forskellige forhold i samfundet  Kan enten bekræftes (verificeres) eller forkastes (falsificeres)  Dette sker ved at ’gå ud i samfundet’ og undersøge påstanden/antagelsen  Vi får et fokuseret spørgsmål at undersøge EX: Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv  Alternativet er en undren over et bestemt emne. EX: Jeg vil gerne vide noget om kriminelle og straf

15 Operationalisering Begreberne skal altså først indholdsbestemmes med henblik på at kunne undersøge sammenhænge mellem disse ude i samfundet Herved er man i gang med at operationalisere begreberne Operationalisering: Teoretiske begreber og teoretisk viden gøres målbare Dvs. at den teoretiske problemstilling eller hypotese omformuleres til konkrete spørgsmål, der kan undersøges i praksis Indebærer valg af metode og evt. dannelse af en hypotese Præcise operationaliseringer er således nødvendige, da man ellers ikke kan være sikker på, at man faktisk undersøger det, der menes i selve hypotesen

16 Operationalisering

17 Kvantitativ metode  Den kvantitative metode ses tit som den klassiske måde at undersøge en problemstilling på. Ved kvantitativ metode forstås en metode der selvsagt arbejder med mængder. Det handler altså om statistiske undersøgelser. Statistiske undersøgelser forstås her som en indsamling og analyse af talmateriale for at undersøge hypoteser og teorier eller for at finde regelmæssigheder eller sammenhænge.  I en statistisk undersøgelse handler det om at oparbejde nogle kvantitative data (tal) som kan være med til at give nogle statistiske tal på det man undersøger. Den mest gængse statistiske metode er spørgeskemaet. Ved udarbejdelse af spørgeskemaer kan der konstrueres spørgsmål med lukkede og åbne svarkategorier

18 Stikprøvers repræsentativitet  Hvem skal vi spørge?  Tilfældig udvælgelse  Stratifikationsprincippet

19 To måder – samme svar? En lukket svarkategori er en svarkategori med et begrænset antal svarmuligheder - eks.: Hvad synes du om skolens rygepolitik? Sæt et kryds nedenfor Rygning skal begrænses meget mere Rygning skal begrænses lidt mere Rygepolitikken skal være som den er Folk skal have lidt flere muligheder for at ryger Folk skal have mange flere muligheder for at ryge Åbne svarkategorier er svarkategorier med potentielt ubegrænsede svarmuligheder (kvalitativt element). En fordel her er at få svar på ting, man ikke selv havde tænkt ind i undersøgelsen. Omvendt er sådanne svarkategorier svær at lave statistik på. -eks.: Skriv din mening om skolens rygepolitik

20 Spørgeskemaer

21 Overvejelser  ‘Normative’ spørgsmål  ‘Har læreren været god til at forklare, hvad I skulle lave hver gang?’  Lad ikke svarkategorierne være styrende for/begrænse spørgsmålene  Fordele og ulemper ved gruppe-besvarelser  ‘Ved ikke’ – skal det med eller udelades?  Udtømmende svarkategorier Hvis ja til at ryge (foregående spm.) hvilket cigaretmærke ryger du så? Sæt kun et kryds Danske cigaretter Udenlandske cigaretter

22

23 Overvejelser  Hvorfor har man valgt åbne svarkategorier?  Kunne der suppleres med en skala?  ‘Det skal kunne være på 1 side’  Anonymitet??

24 Endnu et eksempel

25 Eksempler  Hvilken skala til hvilke spørgsmål?  1-2-3-4  -2 -1 0 1 2  1-10  Afhænger af hvad I undersøger – og hvordan det skal anvendes?  Uligevægtige svarskalaer  Hvad synes du om forløbet? Meget godtGodtNogenlundeHverken godt eller dårligt Dårligt Super fedtRigtig godtSpændendeOkPænt kedeligt Meget godtGodtHverken godt eller dårligt DårligtMeget dårligt

26

27 Bearbejdning af kvantitative data  I kvantitativ metode handler det altid om at opnå kvantitative data, som man kan bruge til at beregne på. Man kan udregne sandsynligheder, gennemsnit, signifikans og korrelationer. Sandsynlighed fortæller os noget om den frekvens, hvormed en given begivenhed eller handling optræder. Signifikans siger noget om, hvorvidt en sammenhæng, man har fundet, er tilfældig eller om den er overvejende sandsynlig, altså signifikant. Korrelationer viser, hvor meget en effekt har på en anden effekt, eks. hvor meget det at man ryger, påvirkes af, om ens forældre ryger osv.  To måder at gøre det på  Simpel optælling  Statistisk behandling

28 At forstå og sætte data i spil

29 Årsagsforklaringen: afhængig- og uafhængig variabel  Uafhængig variabel: den variabel den antages at påvirke en anden variabel i en årsagssammenhæng  Afhængig variabel: der antages at blive påvirket af andre variable i en årsagssammenhæng  Ex. Politisk orientering (den afhængige variabel)

30 Kausalitet = årsagssammenhæng  Samfundsforskere er interesserede i, om der eksisterer en årsagssammenhæng mellem forskellige variable.  I vores hypotese kan vi finde to variable - nemlig ’straffe’ og ’hærdede kriminelle’ Påstanden i hypotesen er jo denne: Hvis der sker en forøgelse i graden af straf, så bliver den kriminelle mere kriminel

31 Kausalitet  ’Straf’ er den uafhængige variabel (Årsagen eller den forklarende faktor)  ’Hærdede kriminelle’ er den afhængige variabel (Effekten eller virkningen) Dvs.: X (uafhængig) → Y (afhængig) Jo hårdere straffe samfundet uddeler til kriminelle, jo mere hærdede bliver de kriminelle selv

32 Kausalitet Graden af straf → Graden af kriminalitet  Ændringer i den uafhængige variabel modsvares dermed af en ændring i den afhængige variabel  Altså: Samvarians mellem straf og kriminalitet  Men: Ikke et deterministisk forhold (dvs. ikke kausalitet i naturvidenskabelig forstand): Al variation i y kan nok ikke forklares af x

33 Kausalitet Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng Hypotese: Storken kommer med børnene Hypotestest: Undersøgelse af om der er sammenhæng mellem forekomsten af storke (x) og antal barnefødsler (y) i et givent område Forventning: Et stort mål af storke vil føre til et stort mål af nyfødte børn Antal storke → Antal barnefødsler

34 Ex. på en falsk (spuriøs) sammenhæng Antal storke → Antal barnefødsler ↑ Graden af urbanisering altså Urbaniseringsgraden ( ↑ ) > storke ( ↓ ) samt barnefødsler ( ↓ )

35 Kvalitativ metode (Interviews)  Bruges til at afdække interviewpersonens livsverden  Undersøgelser i dybden frem for i bredden  Fejlkilde: Mulig interviewereffekt – den interviewede påvirkes af forskeren (gælder også observation)  Flere måder at etablere data på:  Observation  Semistrukturerede interview (holdning eller ekspert)  Fokusgruppeinterviewet

36 Forberedelse af interview  Afdække din viden om emnet  Forberede en spørgeliste/interviewguide  Kategorisering af spørgsmål/temaer  Semistruktureret eller struktureret  Sætte interviewpersonen grundigt ind i dit formål  Noter eller optager?

37 Et eksempel  Semi-struktureret interview  Samtalen bestemmer rækkefølgen  Opdelt efter temaer  Plads til bemærkninger

38 En lille øvelse Overvej hvorledes disse spørgsmål gøres operationaliserbare?  Alle voksne har stemmeret  At det er folket der bestemmer  At man siger om regeringen, hvad man vil  At alle har lige muligheder  At flertallet bestemmer  At vi lever i fred og sikkerhed  At domstolene ikke styres af politikerne  At mindretal beskyttes mod flertallet  At den private ejendomsret er ukrænkelig  At ungdomsskolen er det bedste for de unge

39 Bearbejdning af kvalitativt materiale  Hvad kan det indsamlede materiale fortælle om dine problemstillinger?  Skabe overblik – putte svar i ”kasser”/temaer  Skabe helhed i materialet  Finde mønstre  Forstå forskellige sammenhæng  Fortolkning på baggrund af udsagn

40 Spørgsmål

41 Pause

42 Den narrative samtale Forskellig fra traditionel evalueringsinterview Interviewer / evaluator => facilitator Interviewede / deltager => fortæller (vidner) Formål: –Styrke aktørerne i deres arbejde med og samarbejde om indsatsen / aktiviteten –Understøtte læring, udvikling og medansvar hos indsatsens aktører

43 Den narrative samtale Iscenesættelse Facilitator Fortæller Vidner Leder Referent Usynlig væg

44 Den narrative samtale Temaer til spørgsmål Handlingens og betydningslandskab Eksternalisering Intentioner og værdier Alternative fortællinger Bevægelsen

45 Den narrative samtale Handlingens landskab Fortællinger om praksisarbejdet Rammen for historien Betydningslandskab Refleksioner over begivenheder Begivenhedens tillagte betydning

46 Den narrative samtale Eksternalisering = At gøre problemet til en selvstændig enhed ”udenfor” de personer, som oplever problemet. 4 spørgsmålskategorier –Navngivning af problem –Kortlægge effekterne af problemet –Evaluere effekterne af problemets aktiviteter –Begrunde evalueringen

47 Den narrative samtale Eksternalisering

48 Den narrative samtale Intentioner og værdier Fokus på værdier og intentioner –Understøtter anvendelsen af evaluering (udvikling af indsats > aktørernes handlekraft) –Giver indblik i, hvilke kriterier valg af fortælling bygger på –Skaber en større forståelse mellem forskellige aktører for hinandens måde at arbejde med indsatsen på.

49 Den narrative samtale Alternative fortællinger Hvad der mangler i hovedfortællingen Formål –At få et mere nuanceret billede af indsatsen –OBS! Pas på fokus

50 Den narrative samtale Spørgsmål til bevægelsen Har man fået et nyt perspektiv på fortællingen gennem den narrative samtale? Hvorfor? –Spørgsmål til bevægelsen leder op til svar, der rummer konkrete forslag til udviklingen af indsatsen

51 Frokost

52 Narrativ evaluering(ssamtale) Forberedelse Udvikling af design Gennemførelse Anvendelse

53 Narrativ evaluering(ssamtale) Forberedelse Hvad er det for en indsats, der evalueres? Hvilke aktører indgår i indsatsen? Hvad er formålet med evalueringen? Hvad skal evalueringens anvendes til? –Af hvem? –Hvordan?

54 Narrativ evaluering(ssamtale) Forberedelse (fortsat) Hvilke spørgsmål skal evalueringen svarer på? Hvilken viden skal der til for at kunne svare på spørgsmålet?

55 Narrativ evaluering(ssamtale) Udvikling af design Valg af deltagere til evalueringssamtaler Sammensætning af grupper Forbedrende opgave til fortællerne Positionskort (interviewguide)

56 Narrativ evaluering(ssamtale) Gennemførelse Indramning af evalueringssamtalen *Evalueringssamtale med fortæller Dokumentation og anbefalinger *Bevidning med fortællere som vidner Afsluttende bevidning med leder som vidne Afrunding af samtalen

57 Narrativ evaluering(ssamtale) Gennemførelse Facilitator Fortæller Vidner Leder Referent Usynlig væg

58 Narrativ evaluering(ssamtale) Anvendelse Husk at aftale, hvad evalueringen skal bruges til

59 Narrativ evaluering(ssamtale) Øvelse

60 Evalueringsdesign Narrativ evaluering: Hvorfor, hvordan og til hvad?

61 Paradigmeskift sætter rammen for et behov Hvad får vi for pengene? (effektmåling) Mange aktører (kampen om pengene i kommunen) Reformer og strukturelle forandringer Ministeriet / Ungdomsskoleforeningen / EVA / Hvilken merværdi giver fritidsundervisningen i et lokalt perspektiv? (Særligt fokus: hvilket udbytte får den enkelte unge)

62 Triangulering som forskningsmetode Triangulering er betegnelsen for at sammenligne to eller flere forskellige undersøgelser af det samme fænomen UnderviserLeder Elev

63 Triangulering som forskningsmetode Leder: Beskrivelse af overordnet målsætning for fritidsundervisningen (faglighed, fordybelse og fællesskab) Underviser: 3 målsætninger for undervisningen med eleven i centrum Elever: Ønsker og forventninger til og oplevelser af undervisningen

64 Nomotetisk Idiografisk ” ideografisk: videnskabelige teorier eller enkelthypoteser som tager udgangspunkt i beskrivelsen af det unikke tilfælde, det særegne eller enkeltstående; modsat nomotetetisk.” (Collin & Køppe, 2007, s. 374) Deduktion: eller deduktive ræsonnementer bevæger sig fra det generelle til det specifikke.

65 Den hermeneutiske cirkel og fænomenologi Tager udgangspunkt i, at forståelsen af helheden forudsætter reference til enkeltdelene – og omvendt Der ”pendles” mellem analyse af helheden og analyse af enkeltdelene med henblik på etablering af en ny forståelse Ressourcer Fra partikulær til helhed over tid

66 Narrative samtalesaloner som rammen for evaluering Narrativ praksis’ teoretiske grundprincipper : Den narrative tilgang er en teoretisk overbevisning om, at mennesket er i konstant søgen efter mening i tilværelsen, og at dette sker via betydningsfulde begivenheder, holdninger m.m. Disse begivenheder og holdninger bliver, via fortællinger eller historier i undervisningen, til en del af vores fælles virkelighedsopfattelse, af den tilstedeværende sociale verden. Organisationen er et multihistorielt fænomen: Det vil sige at eleverne fra - og tilvælger fortællinger. Et mål i den narrative praksis er, at man gør nyttige historier tykkere ved genfortælling, og at man på den måde giver plads til alternative nuancerede fortællinger Samtalesaloner: Formål: at styrke samtalekulturen i undervisningen og skabe en ramme for evalueringen på Elevernes vilkår. www.Samtalesaloner.dk/samtalemenuer/

67 Narrativ praksis: De fem grundpiller De fem grundpiller skal sikre, at Ungdomsskolens værdier, mål og rammer for undervisningen, bliver synlig i fortællingen.

68 DRAMA & TEATER.Målsætninger 1: Skuespilteknikker - Teknikker der kan bruges i de unges liv, f.eks. arbejdet med vejrtrækning og hvordan man formulerer sig i større forsamlinger og præsenterer sig selv. 2: Kreativ tænkning - Der lægges vægt på, at eleverne lærer at tænke kreativt, selvstændigt og turde forfølge deres egne idéer. Dette er egenskaber, som de unge kan bruge i deres eget liv, f.eks. i forbindelse med skolen, eksamen, uddannelse og sociale sammenhænge. Samtidig giver de kreative processer redskaber til at styrke de unges personligheder og give dem mod til at være sig selv. 3:Medskabende - at være fælles om at skabe i en kreativ proces. Omdrejningspunktet i hele processen vil være den skabende proces, hvor alle byder ind med deres idéer. Idéerne vil blive samlet til en forestilling.

69 DRAMA & TEATER. Evalueringsspørgsmål Hvordan er du blevet bedre til at finde/ være kreativ i din hverdag? Tør du følge dine egne idéer? Er det blevet mindre ”farligt” at holde en tale til din konfirmation eller gå til eksamen? Hvordan? Har du fået noget ud af at være sammen med jævnaldrende, som du ikke kendte i forvejen? F.eks. et nyt fællesskab? Har det givet dig rum til at komme ud af vante roller i skolen? Hvordan har du oplevet de situationer, hvor vi har optrådt for andre?

70 Evaluering - Gruppeinterview elev udsagn HAR UNDERVISNINGEN ÆNDRET NOGET? Selvstændig? Kreativ? Udsagn fra eleverne : Jeg har altid været den stille pige. Nu kan jeg snakke med alle. Finde på nogle kreative ting. Ingen troede på mig før, fordi jeg var stille. Det har ændret sig. Jeg har fået mere selvtillid. Her i dramatimerne er vi os selv. Det prøver jeg at overføre til skolen. Folk accepterer en på en anden måde. Jeg var før den stille pige. Nu er jeg gået mere over til klovnerollen og være den fjollede. Sådan var jeg ikke før. Jeg er blevet mere venlig og imødekommende. Jeg har meget temperament. Før var jeg hård. Før var jeg den stille pige. Nu tør jeg spørge fremmede hvor de kommer fra. Jeg anbefaler drama til andre. Det at have en interesse sammen og bruge den til at få et fællesskab er vigtigt. Skoleskift, blandede klasser og nye roller i hverdagen: Drama hjælper en til at turde åbne op og få en ny start.

71 Deskriptivt udsagn fra lederen LÆRINGSPOTENTIALE - bruges i andre fag, filmkundskab - kommunikation. Fra ”stille pige” til andre forventninger - mere tryg i sociale sammenhænge/større selvtillid Åbenbart et fag, der kan frigøre / udfolde et potentiale hos de unge mht. Udvikle sociale kompetencer, herunder kommunikative kompetencer. Faget bliver en ramme for selvafprøvning og selvudfoldelse, der igen giver vækst på andre områder uden for den faglige ramme. Tranferværdier.

72 Udformning af Evalueringsdesign Formål Anvendelse (ledelses-, refleksions- og dialogredskab) Evalueringshypoteser (hypoteser med afsæt i teori) Interessenter Måling af effekter Procesevaluering - evaluering af processen - fokus på læreprocessen Elevens mål og forventninger til forløbet (ikke bare et karakterløft) Udfordringer Fejl ses som potentiale for udvikling og læring Validitet(måleinstrumentets pålidelighed) Læring via evaluering: Formativ evaluering At give feedback med henblik på handling, hvad skal der gøres og hvad kan der gøres næst Den evaluerende involverer sig for at understøtte ændring og udvikling

73 Pause

74 Slutprodukter Eget produkt –Det blander USF sig ikke i –MEN  skal kunne fremlægges på Juni konference Produkt til USF –Opsummering af hvad jeres målgruppe har fået ud af indsatsen, inklusiv citater –Hvad har I/ungdomsskolen lært af at være en del af Doku:SEN

75 Slutprodukter Deadline for indsatsteorier: mandag d. 7 september Kl. 12.00 RING/Skriv hvis I ikke kan nå deadline Så laver vi en særskilt aftale

76 Opsamling Kort evaluering –Hvad har tager I med hjem? –Hvad kunne gøres bedre? Husk deadline Næste gang: Onsdag d. 29. oktober –Ønsker til næste gang?

77 Tak for i dag… …og på gensyn